EUROPAS UNGE EFTER FESTEN

en reportageserie om reaktioner i klvandet p krisen

Redigeret af Charlotte Kjrholm Pedersen og Ida Meisling Udgivet af Magasinet Kollaps med sttte fra Aktive Unge EUs program for ungdomsaktiviteter

INHOLD
6 KOMMENTAR: No future.2.0
Af Henrik Chulu - Den unge generation er blevet krisens store taber. Men internettet bner op for nye oprrsmuligheder Redaktion Charlotte Kjrholm Pedersen og Ida Meisling Grafisk design Danny Santaana Skribenter Charlotte Kjrholm Pedersen, Henrik Chulu, Hjalte Lokdam, Ida Meisling, Janne Louise Andersen, Mathilde Grnborg Helms, Rasmus Hovedskov og Sigrid Bjerre Andersen, Fotografer Benita Marcussen, Laura R. Lindegaard, Lea Meilandt PR Luise Jrgensen og Mathilde Rosendahl Philipsen Forsidefoto Lea Meilandt

UNGARN: Til hjre for krisen: Ungarns unge mellem

rodlshed, nationalisme og skrbeligt demokrati
Af Mathilde Grnborg Helms og Laura R. Lindegaard - P jagt efter rsagerne til hjrefljens galoperende fremmarch i Ungarn.

18 FRANKRIG: En indigneret ungdom? Opskrifter p

oprr i franske aktivistmiljer
Af Sigrid Bjerre Andersen og Ida Meisling - Hvad efterlader myten om den franske oprrskultur af nye systemkritiske strategier? Fire eksempler p alternativer til den politiske apati.

28 IRLAND: Irland: Landet, hvor ingen vil bo

Af Charlotte Kjrholm Pedersen og Lea Meilandt - Emigranter og unge mdre: Den unge elite flygter, mens underklassen fastholdes i irsk konservatisme.

42 SPANIEN: Indignation i klemme - Samtaler med

studerende i Spaniens privilegerede region
Af Rasmus Hovedskov - Lokal selvorganisering eller global oprrsbevgelse? Studerende om handlings muligheder i Catalonien.

48 ENGLAND: Et r efter oprret - den sorte side af

sagen
Af Janne Louise Andersen - Vidnesbyrd fra urolighederne i bagklogskabens lys Tottenham mellem racedis krimination og kriminalitet.

Udgivet af Magasinet Kollaps med sttte fra Aktive Unge EUs program for ungdomsaktiviteter

54 RUMNIEN: Dem de andre ikke m lege med

Af Charlotte Kjrholm Pedersen og Benita Marcussen - Bag om romaproblematikken: Hvad flygter romaerne fra, og hvem bryder stereotypen?

Logo: Kollaps // EU Magasinet Kollaps www.magasinetkollaps.dk

70 GRKENLAND: Politisk nytnkning i

Grkenland: Genopfinder venstrefljen sig selv?

Af Hjalte Lokdam og Janne Louise Andersen Landets nye oppositionsparti Syriza har vind i sejlene markerer de ogs en tiltrngt revitalisering af venstrefljens politiske projekt?

INTRODUKTION
Af Charlotte Kjrholm Pedersen og Ida Meisling

et er den unge generation, der str tilbage med tmmermndene, efter Europa har holdt fest under de luftige konomiske opsving. Sammen med lignende metaforer om, at de unge ofres p eurokrisens alter, tabes p gulvet, eller hldes ud med badevandet, fr vi i medier og analyser malet et billede af en generation, hvis fremtid i bedste fald ser usikker ud. Selvom det samtidig er en generation, der udmrker sig ved en stor andel veluddannede og ambitise unge, m den affinde sig med at spnde livremmen ind og g en fremtid med udsigt til ringere levevilkr end den forrige i mde. Mens ledighedstallene stiger, og politikerne debatterer, om lsningen er nedskringer eller offentlige investeringer, vender Kollaps blikket mod en rkke forskellige afkroge af Europas ungdom. Vi har opsgt miljer af unge, der p hver deres mde er berrt af konomiens kollaps. Mlet har hverken vret at bakke op om fortvivlelsen med dybdegende dystopiske analyser, eller at mane til besindighed med betryggende lsningsforslag. Snarere nsker Kollaps at tilfre debatten et jebliksbillede p konsekvenser af krisen svel som de unges egne reaktioner p godt og ondt. Kollaps har sendt skribenter og fotografer til syv lande i EU og bedt dem om at opspore tendenser i ungdomsmiljer. Resultatet er blevet en samling af report-

ager, der spnder fra st til Vest og fra hjre til venstre, og som kommer bredt omkring reprsentanterne for den unge generation fra politisk vkkelse og nye, opbyggende fllesskaber til diskrimination og mindrevrd. Hvor nogle artikler gr bag om identitetsskrbeligheden, som den viser sig hos svel hjreekstremister som diskriminerede romaer, giver andre plads til nye tanker og lsningsstrategier, som kommer til udtryk hos den mere privilegerede gruppe af unge studerende og politisk aktive. Dermed giver udgivelsen ogs et billede af diversiteten i de unges reaktioner og de betingelser, de reagerer for og imod. Omdrejningspunktet for reportagerne er baseret p et blik p de tendenser, der umiddelbart ligger de valgte lande til last og gavn, og som uden tvivl kommer til at prge fremtiden: Ungarn er berygtet for den hjreradikale fljs eskalerende fremmarch. Men hvad er grunden til, at ungdommen skrider til hjre? I Rumnien er den store andel af romaer blevet udsat for relang diskrimination: Er det ved at ndre sig? Frankrig er historisk kendt for sin oprrskultur, s findes der her alternativer til den politiske apati? Spanien kmper for at bevare den nationale sammenhngskraft, hvad tnker de unge i den privilegerede, nordstlige region? Krisen presser Grkenland op i en krog og til politisk

nytnkning. Mske det viser sig at vre en fordel? England skal komme sig over sidste rs skelsttende uroligheder, men har de lrt af erfaringerne? I Irland emigrerer de veluddannede for et godt ord fra landets noget golde marker: Efterlader de underklassen og alle problemerne bag sig? Det er problemstillinger og sprgsml som disse, der ligger til grund for de syv reportager, og som samlet skal male et bredere billede af krisen fra de unges perspektiv. Med reaktioner som omdrejningspunkt er der opstet et naturligt fokus p aktivisme og politisk nybrud, men med besg hos romaer og unge mdre kommer udgivelsen ogs omkring nogle af de indirekte sociale konsekvenser, der kan begrnse mobiliseringen. Kollaps har dermed ogs sgt at vise variationen i krisens konsekvenser en variation, der mske kunne nuancere den EU-konstituerede ide om, at vi alle er i samme bd. Selvom reportagerne kommer omkring forskellige problemstillinger, er forhbningen, at udgivelsen ogs rejser sprgsml i en dansk kontekst. Hvad kan vi lre af erfaringerne fra vores europiske naboer? Kan tilslutningen til hjreideologier forklares ud fra samme rationaler som det ungarske tilflde? Blser der ogs nye vinde i de danske aktivistmiljer og er de s pragmatiske eller radikale?

NO FUTURE 2.0
P trods af udsigterne til en lavere levestandard end deres forldre kan nutidens unge se frem til strre politisk frihed, hvis de formr at gribe den.

samme mde som murens fald i 1989 tog Vestens intelligentsia p sengen, var de vestlige mellemsteksperter ikke intellektuelt forberedt p det arabiske forr. Da gadekampene begyndte i Cairos gader, forsikrede et nrmest enstemmigt kommentariat om, at den tunesiske revolution ikke ville gentage sig i Egypten. Dertil var landene for forskellige, og prsident Hosni Mubarak, der var Vestens ven i regionen, var for magtfuld. Men 18 dage senere vltede han, og det arabiske forr var en realitet, hvis konsekvenser stadig udspiller sig. I Vesten ulmer den sociale uro kun lige under overfladen. De britiske studenterdemonstrationer, Occupy Wall Street-besttelserne i New York, fagforeningsprotesterne i Wisconsin, indignados-bevgelsen i Spanien og optjerne i Grkenland er udtryk for de samme underliggende sociale uligheder, som antndte det arabiske forr. Klassekamp og generationskonflikt Efterhnden som uligheden udvider sig mellem eliten og masserne og mellem en generation af ldre p vej p pension og en af unge uden udsigt til den samme velfrd, som deres forldre kunne nyde godt af, opstr protester, optjer, oprr og i yderste konsekvens revolution. I sin bog Why Its Kicking Off Everywhere argumenterer Paul Mason, der til daglig er konomiredaktr for BBC Newsnight, for, at man ikke kan anskue opstandene i Nordafrika og Mellemsten adskilt fra folkelige protester i Vesten: Grkenland er det moderne skoleeksempel p, hvad der sker, nr et industrialiseret lands politiske elite tillader sin politiske legitimitet at g op i flammer. Det er en udfordring for demokratiet og globaliseringen i sig selv.

I Grkenland - mellem den sviende tregas og de flammende molotovcocktails - er det ikke kun bankers og butikkers ruder, der er knust, men ogs unge grkeres drmme og hb om en lysere fremtid. Den globale uro, som blandt andet kommer udtryk i grske optjer, er efterdnninger af finanskrisen. Mason beskriver krisen og dens konsekvenser gennem en scene fra filmen Alien. I filmen forsger bestningen p rumskibet Nostromo at fjerne et rumvsen, som klynger sig til et bestningsmedlems ansigt, ved at skre det af. Rumvsnets blod er imidlertid en kraftig syre, der der sig gennem dk efter dk p vej mod skibets skrog. I Masons billede er rumvsnet finanssektoren, og blodet er alle dens fejlvurderede og giftige gldsderivater. Det frste dk, som blodet tser igennem, er banksektoren, som gik i bagls. Det andet dk er den virkelige, produktive samfundskonomi, der tog et drastisk dyk i mangel p likviditet. Det tredje dk, hvor syreblodet indtil videre har stoppet sin tren, er staterne, der greb massivt ind og stoppede det globale konomiske system fra at smelte ned. Hvad ville der vre sket i Alien, hvis rumvsnets blod havde tset sig gennem rumskibet Nostromos skrog? Hvis de statslige indgreb for at dmme op for krisen viser sig ikke at virke i lngden, og nedsmeltningen fr globaliseringen til at bryde sammen, vil krisen g ud over forholdet mellem stater. Den geopolitiske konkurrence vil frst udmnte sig i handelsstridigheder, efterhnden som de enkelte stater forsger at varetage deres eget bedste, frem for at opretholde det globale system. P sigt frer den slags stridigheder til krig. Indtil videre er vi ikke net dertil, da der er en slags international solidaritet om at redde globaliseringen fra kollaps.

Til gengld kommer krisen nu til udtryk i eskalerende interne sociale stridigheder, efterhnden som skatteyderne, bankpakke efter bankpakke, betaler for, at staterne har afbdet et globalt konomisk sammenbrud. De efterflgende statslige sparekure og velfrdsnedskringer bliver, nr deres konsekvenser rammer almindelige mennesker, omsat til ophedet klassekamp, hvor sociale modstninger kommer op til overfladen, og her er det de yngste generationer, der rammes hrdest af krisen. Kandidaten uden fremtid Jeg husker selv fra 1980erne, hvordan frygten for at fejle fik taget i vores generation. Vi fik at vide, at vi ikke kunne noget. At der ikke var brug for os. Vi kunne hver aften se p TV, at ungdomsarbejdslsheden bare voksede og voksede, mens vi fik at vide, at der intet var at gre. Vi blev kaldt no-future generationen. - Helle Thorning-Schmidt, 1. maj 2012. Da Helle Thorning i sin tale 1. maj advarede mod at skabe en ny no futuregeneration, var det blandt andet i lyset af en ungdomsarbejdslshed p skbnesvangre 13 procent. I 80erne gav no future udtryk for punkens nihilisme, der stod som et forvrnget spejlbillede af den spekulative nihilisme blandt Wall Streets jakkestkldte yuppier. Punken gjorde oprr mod samfundet som sdan. Punkerne ville rive det hele ned uden ndvendigvis at have et alternativ at bygge op i stedet for. I slutningen af 00erne og starten af 10erne er no future imidlertid ikke s meget subkulturelt credo, som det er en konomisk fremtidsudsigt for en overvldende mngde af unge med lngere videregende uddannelser. Aldrig har s mange unge uddannet sig til s f arbejdspladser.

Da denne generation af akademikere startede p universiteterne i begyndelsen af 00erne, blev den lovet en lys fremtid, vsentlig lysere end den tidligere generations. Den kunne uddanne sig af lyst og til et arbejdsmarked uden arbejdslshed. Det var imidlertid et skinbillede. Mason betegner kandidaten uden fremtid som en ny sociologisk type. I Nordafrika er den en del af en demografisk bule i modstning til herhjemme, hvor den nuvrende ungdomsgenerations ringe strrelse giver udtrykket ldrebyrden sin betydning. Udsigten til at skulle arbejde lngere, til lavere ln og med mindre sikkerhed end deres forldre er den fremtid, de fleste unge str overfor i dag. Det er det ultimative lftebrud. Hvor generation efter generation har kunnet stille sig p skuldrene af den forrige og sledes har fet udsigt til en lysere fremtid med mere velstand og bedre velfrd, str denne generation tilbage med et socialt ansvar uden den tilsvarende frihed. For at fje spot til skade bliver det forventet af den selv samme generation, at den skal arbejde for velfrd, som den sandsynligvis ikke selv fr adgang til i fremtiden. Tidens politiske mantra er reformer; en eufemisme for nedskringer og besparelser, der bliver gennemfrt i ansvarlighedens navn og italesat som politiske ndvendigheder. Der er tale om en generation, der skal genopfinde sine kampe. Hvor den kolde krigs sort-hvide verdensbillede gjorde det let at orientere sig i forhold til et politisk projekt, er den virkelighed, som nutidens unge str overfor, anderledes kompleks. Fordums tids doktrinre universitetsmarxisme blev gennem 90erne erstattet af en post-altings-relativisme, der gr det muligt at indtage svel som undsige stort set hvilken som helst politisk position. Og sammen med et hyperkommercialiseret kulturliv og et gennembrandet medie-

billede, fremmedgr ndvendighedens politik en hel generation fra en sag, den burde kmpe for: et bedre liv for fremtidige generationer. Netvrk underminerer hierarkier Kandidaten uden fremtid er imidlertid ikke kun en tragisk figur fortabt i fortidens fallerede forlystelsespark. Nutidens arbejdslse akademiker har noget, som 80ernes punkere og BZere ikke havde: internettet og mobiltelefonen. Mason citerer den franske historiker Hippolyte Taine for at have advaret om, at den franske revolution ikke fandt sted p grund af antallet af fattige, men antallet af fattige advokater. I dag er der oven i kbet en internetforbindelse i enhver arbejdsls akademikers hjem og en mobiltelefon i vedkommendes lomme. Muligheden for nrmest omkostningsfrit at skabe og vedligeholde relationer i sociale netvrk er en af de klare konsekvenser af internettet og mobiltelefoni. Der er blevet sagt meget om sociale mediers rolle i det arabiske forr, men essensen af diskussionen er, at det uomgngeligt er blevet lettere for grupper at organisere sig uden formelle strukturer ved hjlp af internettets sociale vrktjer. De politiske konsekvenser af denne kendsgerning er knap nok begyndt at blive udforsket. Da hundredtusindvis af hovedsageligt unge mennesker gik p gaden over hele Europa i forsvar for et frit internet og i protest mod handelsaftalen ACTA, med det resultat at aftalen blev forkastet i Europaparlamentet, var det udtryk for netop den ovenstende kendsgerning. P samme mde som pladebranchens forldede distributionshierarkier i starten af 00erne blev undermineret af nye netvrksbaserede fildelingstjenester, hvor brugerne omkostningsfrit kunne

udveksle musik med hinanden, bliver de traditionelle politiske organisationer i dag udfordret af letheden, hvormed almindelige mennesker kan organisere sig digitalt uden ndvendigheden af en overordnet hierarkisk struktur. For at perspektivere denne udvikling peger Mason p den af venstrefljen udskldte marxist Andr Gorz, der skriver i Farvel til proletariatet: At tage magten er at fjerne den fra dem, der udver den, ikke ved at tage deres plads, men ved for altid at gre det umuligt for dem at f deres beherskelsesapparat til at fungere. Revolutionen er frst og fremmest den uigenkaldelige delggelse af dette apparat. Den forudstter en kollektiv praksis, som kobler det ud samtidig med, at den udvikler et net af en ny slags relationer. Omstyrtelsen af diktatorer i Mellemsten er ikke den egentlige internetbaserede revolution. Det er blot den netvrkspolitiske udviklings lavthngende frugter. Den magt, som internettet tager fra magthaverne, danner ikke grundlag for en ny form for autoritet eller nye politiske hierarkier, men udgr tvrtimod mulighedsbetingelsen for en ny form for politisk frihed, som det er op til kommende generationer at udvikle. I dette perspektiv tilhrer kandidaten uden fremtid ikke en ny no future generation. Derimod er fremtiden for politiske organisationer og styreformer, der baserer sig p hierarki og autoritet, truet. No future 2.0 er ikke udsigten for en generation af unge, der er vokset op med internettet, men for en ldre generation af politikere, der bilder sig ind, at den kan styre dem oppefra og ned.

TIL HJRE FOR KRISEN

Af Mathilde Grnborg Helm, Foto og video af Laura Lindegaard

Ungarns unge mellem rodlshed, nationalisme og skrbeligt demokrati

Jobbik Bevgelsen for et bedre Ungarn er p ganske f r blevet Ungarns tredjestrste parti med nsten 17% af stemmerne ved sidste valg og med srlig fremgang blandt de unge. Det er et nationalistisk parti, der slr sig op p en jernhrd kurs mod romaer og sigjnerkriminalitet, spiller p Holocaust-forngtelse og drmmen om et Storungarn som fr Frste Verdenskrig, og sttter uniformskldte selvtgtsgrupper med eksplicitte Nazi-referencer p deres armbind. Vi tog til Budapest for at finde en forklaring p, hvorfor yngre generationer drages af den radikale hjreflj.

Ungarn: Fra monarki til republik i krise

Frste Verdenskrig: Ungarn kmpede som en del af det dualistiske monarki strigUngarn og led store tab. 1920: Trianon-traktaten, en fredsaftale plagt Ungarn af Frste Verdenskrigs sejrherrer, tvinger Ungarn til at afst 60% af sit territorie og befolkning til nabolandene, hvor der stadig bor store ungarnske mindretal den dag i dag. Trianon frte til en strk revanchisme i ungarnsk udenrigspolitik under Anden Verdenskrig forsgte man at genvinde det tabte ved at alliere sig med tyskerne og er stadig et nationalt traume for store dele af den ungarnske befolkning. 1944: Det ungarnske nazistparti, Pilekors-bevgelsen, overtager statsmagten i Ungarn. 1956: Den Ungarnske Opstand et oprr mode det kommunistiske styre i Ungarn, opildnet af stalinismens fald i Polen. Med militr hjlp fra Sovjetunionen blev oprret dog hurtigt kvalt. 1989: stblokkens fald og etablering af Ungarn som parlamentarisk republik 2004: EU-medlemskab 2002-2010: Socialistpartiet MSZP sidder med regeringsmagten, da krisen for alvor rammer Europa. 2010: Fidesz genvinder regeringsmagten og begynder med 2/3 af pladserne i parlamentet at lave omfattende forfatningsndringer. Jobbik fr 16.7% af stemmerne og bliver Ungarns tredjestrste parti.

100% MAGYAR: REVOLUTION FRA HJRE?

At vre ungarer er noget, man er stolt af. Men mange fler sig klemte mellem et Europa i krise, et utrovrdigt politisk system og et stort mindretal af romaer, som klandres for udhulning af konomien og moralsk forfald. Nationalismen har velmagtsdage: Ungdommen leder efter sine rdder i en mytisk fortid, og den ekstreme hjreflj tilbyder den en revolution, hvor skarp systemkritik forenes med radikal subkultur og genrejsning af stolte traditioner.

en 20. august fejrer ungarerne grundlggelsen af deres nation med militrparader foran parlamentet, religise optog, hvor en fordums konges balsamerede hnd bres p en silkepude gennem byen, og storslet fyrvrkeri over Donau-floden. Selvom ungarsk politik, kultur og traditioner for tiden koges sammen i en vldig heksekedel, brer nationaldagen prg af primrt at vre en kulturel folkefest, og Jobbik er det eneste politiske parti, som markerer den.

lidt som nationalsocialisme. Victoria leder febrilsk efter ordene og griner usikkert. Men s formrkes hendes ansigt, og hun udbryder lidt ptaget, men ikke uden en snert af oprigtighed: Mit engelsk er s drligt. Hader I mig? Viktoria tilbyder os endnu en dsel og prver at forklare os, at det omrde, vores hostel ligger i, er farligt: Der er jo fyldt med sorte og sigjnere! De angriber mig, nr jeg gr p gaden. De angriber mig, og tror, det er deres land. Viktoria fler, at hun selv og hendes generation er trngt op i en krog af de fremmede og af deres egne folkevalgte: Mange unge flytter til Budapest for at finde arbejde, men her er ingen jobs, eller ogs er lnnen for lav. Politikerne hader os og prver at undertrykke os de foretrkker de sorte og gule frem for os, fordi de arbejder og lever billigere. De unge fler, at omverdenen og regeringen ikke ser problemerne, som de virkelig er i Ungarn: Sigjnernes terrorisme er den virkelige terrorisme! Regeringen kan kun lide sigjnerne og gr ikke noget for ungarerne, siger et fortrnet ungt Jobbik-medlem ud p aftenen til festen p Margrethe-en. Hjrefljens revolution Viktoria og hendes venner fler sig fortabte, forladte og oversete. Jobbik tilbyder den unge generation noget nyt og udgr det eneste alternativ til det bestende. Det er bde tilhngere og modstandere enige om. Jobbiks program forener den populistiske, nationalistiske retorik med en basal kapitalismekritik, EU skepsis og en - selv iflge Jobbik-modstanderne - tiltrngt revselse af det skaldt demokratiske system i Ungarn. Jobbik tilbyder den eneste egentlige kritik af et system, som ikke har skabt positive forandringer de sidste tyve r. Unge har en tilbjelighed til at vre imod det bestende. De vil gerne ndre ting, mener Peter Csigo, tidligere ansat som professor i sociologi ved det polytekniske universitet i Budapest.

Jobbiks populisme tager krlig hnd om de unges desillusion, og det store fokus p traditioner tilbyder et holdepunkt til de unge, som famlende sger efter deres rdder i en historisk horisont af totalitre regimers dystre ekkoer: Ungarn er blevet et atomiseret, individualistisk samfund. Jobbik tilbyder en flelse af national identitet, som ogs omfatter de unge, mener Peter Kreko fra den ungarske tnketank Political Capital. Hvor de traditionelle partier opfattes som dinosaurer fortidslevn taler Jobbik de unges sprog og formr at forene subkultur, ideologi og fllesskab. Stilen er anti-teknokratisk, klar, straight og barsk. Jobbik forstr de unges problemer og deres frygt, fortstter Peter Kreko og fremhver brugen af viral populisme og rockbands som tiltag, der nr effektivt ud til de unge. Et eksempel er Magyar Sziget festivalen (Hungarian Island ikke at forveksle med rock-festivalen Sziget), hvor op mod 20.000 unge fra den radikale hjreflj mdes for at hre musik og diskutere ungarsk kultur og historie. Festivalen vakte en del furore i 2011, hvor et medlem af the British National Party blev grebet i at heile til en koncert med den svenske sangerinde Saga, hvis tekster Anders Breivik hvdede at vre inspireret af. Mellem martyrium og storhedsvanvid Den aktuelle hjredrejning i Ungarn har ogs specifikke historiske, politiske og kulturelle rdder, mener Peter Csigo: Ungarn har en srlig kulturarv og historie, som gr, at folks frustrationer kanaliseres ud p hjrefljen, i stedet for ud i venstrefljs- eller Occupy-bevgelser som andre steder i Europa. Og den radikale nationalisme p hjrefljen afspejler en form for identitetskrise i Ungarn, som ogs indbefatter de unge, ppeger Peter Kreko. Flelsen af at vre undertrykt af verden udenfor oversttes til fordomme og diskrimination indadtil: Ungarn er en deprimeret nation med drlig, kollektiv selvtillid. Man har svrt

I en park p Margrethe-en midt i Donau er hundredvis af mennesker samlet i en broget flok af skinheads, gotiske teenagere, skjortekldte politikertyper og brnefamilier. P en scene spiller rockbands og folkemusikanter foran et stort banner med ordene: Forsvind herfra, tyvekngte det er mit land. Den hede luft er krydret med duften fra store, fede ungarske paprikaplser, og boder slger et spraglet udvalg af parti-merchandise, folkloresmykker, sparkedragter ptrykt 100% Magyar (100% ungarer) og t-shirts med motiver af kors, vbenskjold og en knejsende Turul en mytisk fugl, som iflge sagnene ledte magyarerne til Donau-flodens bredder, og som fungerer som et guddommeligt sendebud mellem folk og hjere magter. Hader I mig? I udkanten af festen sidder en gruppe unge og drikker l. De har stemt p Jobbik, men er ikke medlemmer. De er her mest p grund af bandsene. De kan godt lide Jobbik, fordi de er radikale, men tror ikke p, at politik kan forbedre situationen for unge i Ungarn: Vi hader demokrati! Det virker ikke i Ungarn. Det har aldrig vret her. Alle politikerne er nogle rvhuller. De lyver og holder ikke, hvad de lover!, siger en ophidset pige med sort og pink hr. Hun hedder Viktoria, er 26 r og arbejder som logistikassistent i udkanten af Budapest. Men hvis demokratiet ikke virker i Ungarn, hvad skal s sttes i stedet? Forklaringen hnger et sted i luften mellem svvende og udeblivende. De kigger p hinanden og fr ved flles indsats sammenstykket et svar, som lyder

ved at identificere sig selv positivt. Derfor holder man romaer og jder op som det negative spejl, hvori man selv kan tage sig bedre ud. Peter Csigo mener, at ungarere generelt er fordomsfulde og frygtsomme over for det fremmede: Langt de fleste ville ikke lade deres barn sidde ved siden at et roma-barn i skolen. Men det stopper ikke der. Der blev lavet en undersgelse, hvor man opfandt et fiktivt land og spurgte folk, hvordan de ville have det med at bo p samme gade med folk fra det land: Selvom folk aldrig havde hrt om landet svarede 40%,, at de ikke ville fle sig godt tilpas ved det, forklarer han. Kapitalismekritik Dertil kommer, at Jobbik tilbyder en basal kapitalismekritik, som ogs var relevant i Ungarn fr krisen, mener Peter Csigo. Med stblokkens fald kollapsede ogs en stor del af Ungarns svrindustri, som beskftigede en stor del af landets ufaglrte arbejdere, som man aldrig siden har fundet en plads til. Herunder mange romaer, som nu er en gruppe prget af ekstrem hj arbejdslshed, og som af mange ungarer betragtes som parasitter p systemet. Overgangen fra socialistisk plankonomi til kapitalistisk markedskonomi har efterladt mange tabere, fortller Peter Csigo: En tredjedel af ungarerne lever under fattigdomsgrnsen p ca. 350 euro om

mneden. I udenlandske og multinationale virksomheder er fagforeninger bandlyst, og arbejderne har ingen rettigheder. I Ungarn betragtes kapitalismen sgar som etnisk fremmed. Den mde kapitalismen er blevet introduceret og gjort p i Ungarn forbindes med tyskerne og ogs med jderne, siger Peter Csigo. Vestens boble af lfter Trianon-traktaten er endnu et afgrende traume i Ungarns nationale psyke, og giver anledning til mytificerende fortidsdyrkelse. Nazisternes og stblokkens invasion af landet bliver fortalt af befolkningen og museer med Ungarn i en klar offerrolle, og det har skabt en stor flsomhed for pvirkning udefra. Mange tilslutter sig Jobbiks anklage om, at regeringen har givet kb p nation, tradition og kultur, blandt andet gennem suvernitetsafgivelse til EU. Og selvom man ikke decideret bakker op om racisme og holocaustforngtelse tager man det med i kbet.

oprr mod kommunismen? Ungarn er bare en del af Vestens nske om at udvide sit marked. Vesten er en stor boble af tomme lfter. Det er bullshit. Dinosaur-politik Jobbik slr sig blandt andet op p en kritik af den politiske elite og af et system, der arbejder for sig selv. Den kritik er Peter Csigo for s vidt enig i: Bag facaden af nogle f symbolske kampe har Fidesz og MSZP vret forenet i n politisk klasse, som er medskyldige i f.eks. at stjle af statsinvesteringerne og styre medierne i et kartel-lignende system. Deres politik er i virkeligheden ogs nsten den samme.

Han mener, at de klassiske politiske koordinater med det nationalistiske hjre til den ene side og det liberale venstre til den anden er bortfaldende, og Jobbik fremstr som det eneste alternativ til oligarkiet. Selvom Fidesz popularitet er styrtdykket under Victor Orbns regering siden 2010, er det ikke socialisterne, der En ung kvinde, som slger gamle bger og fr de vrede stemmer. Socialisterne stod emblemer til Jobbiks fest p Margrethemed regeringsmagten, dengang krisen en forbinder EU-skepsissen med flelsen ramte, og trkkes derudover med et tungt af Ungarns historiske isolation i Europa: image. Kommunismen er derfor endnu Intet er blevet bedre af, at Ungarn ikke en utopi p sikker afstand, som folk kom med i EU. Nu rejser vores unge kan identificere sig med. til Frankrig og England med deres fine Demokratiets afvbning uddannelser for at arbejde som slaver for en mindsteln. Det er ikke rimeligt. Vesten Ungarns regering har gjort sig voldsom siger, de vil hjlpe. Men de hjlper aldrig. upopulr i EU med rod i budgettet og Hvad gr EU for Ungarn nu under krisen? forfatningsndringer, som iflge kritikken Hvor var Vesten i 1956, da Ungarn gjorde truer domstolenes og bankernes uafhn-

gighed, presser mediernes ytringsfrihed og indskrnker demokratiet: Folk er ligeglade med forfatningen og med pressefrihed. De vil bare have mad p bordet og sende deres brn i skole, siger Peter fra bevgelsen 1 Million For Press Freedom, om den relative mangel p folkelig protest, srligt i de fattige provinser, hvor hjrefljen har srlig medvind. Peter Csigo vurderer, at kun godt halvdelen af den ungarske befolkning benytter sig aktivt af internettet til at finde kritisk information, og m njes med, hvad de bliver fortalt af medierne, som med den nye lovgivning bliver mindre kritiske og mere kommercielle og underholdningsorienterede. Selvom man m forholde sig afventende til partiets politiske succes vkker det bekymring hos kritikerne, at partiets og hjrefljens dagsorden ogs pvirker den politiske og demokratiske kultur uden for parlamentet, hvor det bliver stadigt svrere at udtrykke sig kritisk over for de radikale hjrefljsideologiers indtog. Iflge Peter Kreko bidrager Jobbiks retorik og slogans til en forrelse af tonen i den

politiske debat. Ungarn har love mod racistiske udtalelser, men der bliver aldrig lagt sag an. Og det farlige er, at Jobbiks ledelse har personlige forbindelser til endnu mere radikale grupper p hjrefljen, ppeger Peter Csigo. Regeringen tager heller ikke eksplicit afstand fra militante grupper, der opfordrer direkte til vold og selvtgt mod sigjnerbefolkningen. I den senere tid er den hjreekstremistiske vold eskaleret: Regeringskritiske og antifascistiske demonstranter i Budapest oplever trusler, chikane og vold fra hjreradikale, som i landdistrikterne smider sten ind gennem vinduerne i romaernes huse. Genopstanden ungarnsk garde Politiet flger ikke op p anklager og griber ikke ind. Men da hundredvis af medlemmer fra Den Nye Ungarnske Garde (Magyr Grda) den 25. august marcherede ind p Heroes Square var det tvrtimod under politibeskyttelse. Garden, som blev dannet i 2007 som en paramilitr gren med relationer til Jobbik, blev forbudt ved lov i 2009, men under dkke af at

vre opstet som helt ny organisation, fik den tilladelse til demonstrationen. Og det til trods for, at 200 af gardens medlemmer stadig var ifrt den ulovlige uniform med nazistiske symboler. Den nye ungarnske garde hvder at beskytte et fysisk, ndeligt og intellektuelt forsvarslst Ungarn. Radikale ledere messer, at Ungarn m forberede sig til krig. Vigilantetanken om at tage sagen i egen hnd appellerer til de unge p hjrefljen, som fler, at deres lands problemer ikke bliver anerkendt og taget alvorligt af hverken deres egne ledere eller af EU: Der er et stort kaos i samfundet. Regeringen kan ikke skabe sikkerhed. Overalt er der sigjnere med knive p gaderne. Men regeringen og politiet siger, at det er sigjnerne, de skal beskytte, siger Gbor Turner dystert om den usikkerhed, deroute og moralsk forfald, ham og hans kammerater p hjrefljen oplever.

PASSER IKKE P KLICHEN

Hjrefljen trives ganske rigtigt i Ungarn og overrasker ved sin brede forankring i bde fattige landomrder og blandt veluddannede unge p universiteterne. Men der er ogs unge i midten og til venstre i det politiske spektrum, som kmper imod radikale ideologier. Vi mdte to ungdomspartier, som fler sig oversete i de vestlige mediers fokus p uniformskldte unge med nazislogans.

ngarns march mod fascismen er ikke get den vestlige presses opmrksomhed forbi. Ikke mindst i klvandet p Victor Orbns og Fidesz-regeringens tvivlsomme budgetfremlggelser og omstridte forfatningsndringer, der stillede bde EU og USA i kritisk politisk position over for Ungarn. De unge, vi mder i Budapest, bengter ikke hjredrejningen, men det falder dem alligevel for brystet konstant at skulle konfronteres med stereotypen p det negative image, Ungarn har fet i Europa. De fler i forvejen, at unge i andre europiske lande har flere muligheder, end de selv har, og synes, det kan vre op ad bakke at mobilisere en kriseramt generation til at lfte fremtiden i et demokrati, der stadig er vdt bag rerne. Frstegenerationsdemokrati Vi mder tre unge fra regeringspartiet Fidesz ungdomsparti Fidelitas p en mondn bar i hjertet af Budapest. P den anden side af gaden ligger det marmorbesjlede konomiske fakultet badet i projektrlys, og med bld jazz spillende i hjtalerne snakker vi om unges politiske deltagelse i dagens Ungarn. Vi er den frste generation, som er vokset op med rigtigt demokrati, siger Nra Rnaszki fra Fidelitas bestyrelse og understreger, at det derfor er vigtigt, at man er aktiv og tager ansvar. Nra er 24 r og har vret medlem af Fidelitas i 8 r. Fidelitas har 10.000 medlemmer fordelt p 300 lokalforeninger rundt omkring i Ungarn. Gennem blde initiativer som sommerlejre og diskussionsfora arbejder Fidelitas for at udbrede troen p demokrati og det politiske system blandt de unge. De forholder sig glat til den gngse kritik af deres moderparti: Demokratiet fungerer godt, det er stabilt, og vi afholder frie valg. konomien her er anderledes, s vi kan ikke flge helt den samme vej som vesteuropiske konomier. Antisemitisme er ikke et problem her. Ungarn er det eneste land, hvor jder og andre lever s frit side om side. Og ja, romaerne br

integreres det er et sociokonomisk og ikke et racesprgsml. Fidelitas mrkesag er udover arbejdslshed kampen mod radikalisering. Radikale ideologier kan ikke reprsentere demokratiet, kan de blive enige om. Demokratiet, hjt besunget af lyse ungdomsstemmer, lftes som en fakkel hjt over en mrk, totalitr fortid, som de unge mener, de har lrt af og aldrig vil vende tilbage til. Jeg kan ikke lide Jobbik, men Men det er en udfordring for de unge at vide, hvad deres ansvar og rolle er, og hvordan de skal navigere i demokratiet. Iflge de politisk engagerede unge er dem, der str uden for politik, ikke helt bevidste om, hvilke muligheder demokratiet giver dem. De vil gerne have demokrati, men hvad de virkelig har brug for, er velfrd, mener Nra, som beskylder otte rs socialistisk ledelse for at have gjort unge apatiske: Under Orbns frste regeringsperiode [statsminister fra 1998-2002] var mange flere engagerede i politik. Nu har folk mistet troen p det politiske system. Folk p gaden er ikke lngere i stand til at svare p, hvilken fremtid de egentlig nsker sig. Jobbiks vlgere kendetegnes ved, at de er unge og partiets strste fremgang findes ogs blandt de unge p 18-30 r, hvor ca. en fjerdedel stemmer p partiet. Fidelitas bagatelliserer bevgelsens greb i de unge.

udbredte mistillid til medier og politikere. Jobbiks popularitet tager de med et gran salt: De synes, at partiets retorik er for radikal, men anerkender dem for at tage nogle tabuer op, f.eks. romaproblematikken. Sledes startes mange stninger med: Jeg kan ikke lide Jobbik, men... Som om et eller andet alligevel vkker genklang. Som om man af mangel p bedre accepterer Jobbiks racistiske retorik, fordi det er et parti, der trods alt skrer igennem. Ikke tabernes parti Jobbiks succes bliver typisk affrdiget af de unge midtersgende og venstreorienterede vlgere: De kommer fra det fattige, uuddannede stungarn, undviger de, og henviser tendensen til de ekstreme hjrefljsgrupper i resten af Europa. Men Jobbiks vlgerprofil vidner ikke desto mindre om, at hjreradikalismens betydning nok ikke kan forklejnes og kun tilskrives underklasse og identitetssgende teenagere. Hvis der nogensinde har eksisteret en stereotyp p en hjrefljstilhnger, passer den hjreradikale ungdom ikke p den. Hjrefljen domineres ikke af hjtrbende, vrede og strukturelt underkuede skinheads, men af ambitise universitetsstuderende. Det viser en undersgelse, som Political Capital foretog p baggrund af en online survey blandt 2.263 af Jobbiks Facebook-fans. Analysen konkluderer, at partiets bagland udgres af relativt veluddannede, EU-skeptiske, pessimistiske, fordomsfulde og generelt mistroiske unge.

Selvom Jobbik er populr blandt unge, er Fidesz jo langt det strste parti. Fidesz er partiet for den almindelige, Her er det ikke selvindlysende, at unge gennemsnitlige ungarer ikke for dem, der kosmopolitter stemmer venstreorienteret, foretrkker radikale subkulturer, hvder siger Peter Csigo. Nra. Det er langtfra dem, der str tilbage Men det virker stadig som om, det som tabere efter landets overgang fra politiske spektrum generelt er godt plankonomi til kapitalistisk markedsjusteret til hjre. De unge, vi snakker konomi, som drages af hjrefljen men med, som ikke er politisk aktive, giver alle snarere dem, som har noget at tabe. udtryk for den samme systemtrthed og I hj grad middelklassen og de mere

velbjergede og veluddannede og s de unge, som fler, at bde deres historie og fremtid er ved at blive smidt ud med badevandet efter krisen i Europa. Ingen konsekvens af krisen Undersgelsen pviste ogs, at for Jobbiksttter er tabet af kulturel og national identitet gennem f.eks. EU en af de mest presserende mrkesager, snarere end en materielt og konomisk funderet samfunds-kritik. De unge i Jobbik er ogs skarpere p fordomme mod for eksempel romaer og jder end partiets ldre vlgere. Iflge Political Capital betyder det, at den hjreradikale blge ikke kan sls i hartkorn med den generelle hjredrejning i steuropa, eller endimensionelt ses som en politisk konsekvens af krisen i Europa. Peter Csigo mener derimod, at den aktuelle hjredrejning og dens radikale nationalistiske udtryk har rod i borgerlige og intellektuelle miljer: Hjredrejningen og nationalismen har vret latent siden 1989, men fik et opsving i 00erne som konsekvens af en debat mellem dem i middelklassen og den Budapest-baserede intelligentsia, der var fortalere for et vestligt orienteret

samfund, og dem, der nskede det mere organisk-folkelige, analyserer Peter Csigo. De unge i Ungarn ogs de veluddannede, der har svrt ved at finde jobs - fler, at de har fet mindre del i udviklingen end unge andre steder i Europa. Det fortller Peter Kiss, som er medlem af socialisternes ungdomsparti Societas: De unge har ondt af sig selv. Det er typisk ungarerne, siger han. Sammenligningen med andre europiske unge fr dem til at fle sig som ofre, og de lnges efter en mytisk fortid, hvor Ungarn var stort og mgtigt. En splittet generation I sprgsmlet om europisk integration deler vandene sig mellem de unge p de politiske flje: For hjrefljen er det Trianon-traktaten, der er omdrejningspunktet. I Societas mener vi, at europisk integration vil minimere den problematik, og at medlemskabet af EU derudover giver de unge mange flere muligheder, siger han. Men mobiliseringen af unge har svre kr i en tid, hvor krisen strammer grebet om konomien.

Nr de str med grundlggende problemer som fattigdom, er det svrt for mange at finde overskud til at engagere sig i politik, er Nras bud p en forklaring. Men er det ikke netop i krisetider, at folk skulle komme p barrikaderne, for at skabe forandring og forbedring? Her peges igen p mistroen overfor systemet og tvivlen p, at demokratiet i sin nuvrende form vil fre Ungarn ud af krisen: Der er en meget lav stemmeprocent blandt unge. Men jeg vil ikke kalde de unge apatiske. Mange foretrkker at organisere sig udenom det parlamentariske system, siger Peter Kiss, der dog indrmmer, at det er en udfordring at lokke de unge aktivister til nok fordi det var socialisterne, der sad p magten, da krisen ramte. De unges generation er ogs langt mere splittet end forldrenes, mener han. Folk bliver mere og mere lukkede og snvertsynede. Isr de unge. Forskellen p et Jobbik-medlem og et Societasmedlem er helt klart, at vi er mere bne bde overfor minoriteter, og over for andre mennesker generelt.

Video

Jobbik - bevgelsen for et bedre Ungarn: Den yderste hjreflj har tiltrukket unge, der eftersprger radikale forandringer i et land i konomisk, social og kulturel krise. Men hvad er baggrunden for de unges tiltrkning af det radikale hjre?

EN INDIGNERET UNGDOM?
Opskrifter p oprr i franske aktivistmiljer
Af Sigrid Bjerre Andersen og Ida Meisling

Frankrigs unge generation lider under historisk hj arbejdslshed. Men hvor er oprret hos det revolutionsromantiske folkefrd? Vi fandt fire eksempler p bevgelser, der viser vej til alternativer til den politiske apati.

Radio
Hr en introduktion af og debat om Den Usynlige Komits kontroversielle udgivelse Den kommende opstand

prr og systemkritik er en berygtet del af den franske nationale identitet. Siden republikkens sejr efter revolutionen i 1789 har beboerne p det franske territorie udmrket sig ved viljen til at protestere imod uretfrdighed. Isr den unge del af den franske befolkning har brilleret igennem historien: Fra etableringen af den revolutionre Pariserkommune i 1871 over modstandsbevgelsen under Anden Verdenskrig, til det verdensbermte ungdomsoprr i 1968.

Frankrig er derfor et oplagt sted at lede efter nytnkning i en krisetid, hvor det eksisterende system har spillet fallit. Landet str overfor en af de hjeste arbejdslshedsrater i rtier. 9,6% - eller knap tre millioner franskmnd - er uden job; en stigning p en million i lbet af de sidste fem r med den globale finanskrise ndende i nakken. Blandt unge er arbejdslsheden oppe og ramme 23,8%, og krisens lange varighed har udmntet sig i reelle fattigdomsproblemer for alle dem, der har vret arbejdslse i lngere end de to r, som den franske arbejdslshedsunderstttelse dkker. De er nu p minimumindkomst, uden udsigt til at komme tilbage til en ordentlig ln i en overskuelig fremtid. Myten om den franske oprrskultur Ideen om den franske oprrskultur begrnser sig ikke kun til historiebgerne, men bliver gang p gang troligt vakt til live i den franske offentlighed: Bastilledagen d. 14. juli fejres hvert r med militrparader og dsel fyrvrkeri foran Eiffeltrnet til minde om den folke-

lige opstand mod Bastillen omrdet, der under den franske enevlde fungerede som fngsel - som varslede den franske revolution. Den populre leder af venstrefljspartiet Front Gauche, Jean-Luc Melenchon, pkaldte franskmndenes revolutionre gnist fra Batille-stormen i en tale ved en gadedemonstration forud for prsidentvalget i 2012. Og en pamflet skrevet af den aldrende modstandsmand Stephane Hessel vandt uhrt popularitet i 2010. Med udgivelsen Gr oprr! ville Hessel minde den franske ungdom om deres stolte arv fra verdenskrigstiden og vkke idealerne fra modstandsbevgelsen til live igen inden for rammerne af den nuvrende finanskrise. Passive systemtilhngere Men selvom Stephane Hessels populre kampskrift trkker p den franske oprrsidentitet, brer hans opfordring ogs vidnesbyrd om netop fravret af et praktiseret oprr. Hessels rinde er netop at vkke en slumrende revolutionr identitet i en tid, han mener, er prget af en skadelig historisk konsensus mellem det politiske system og finansverdenen, der er p bekostning af demokratiet. Mindre folkelig appel, men en del furore, vakte pamfletten Den kommende opstand, udgivet i 2007 under pseudonymet Den Usynlige Komit. Den anonyme anarkistiske gruppe tegner ogs en diagnose af franskmndene som passive og eftergivende for republikkens altomsluttende statssystem. En lydighed, som er blevet indprentet i dem, siden de startede i frste klasse.

I Den Usynlige Komits optik er det franske demokrati derfor en liges dd sild som i s mange andre vestlige lande. Her betegner et magtskifte egentlig bare en evig ubeslutsomhed i befolkningen, der fr det politiske pendul til med nogle rs mellemrum at skifte fra hjre til venstre og tilbage igen. En pstand, der ikke blev udfordret ved det nylige franske prsidentvalg, hvor lidt over halvdelen satte deres kryds ved et magtskifte til Francois Hollande, hvis politiske rderum er godt begrnset af EU-samarbejdet og brylluppet mellem politikerne og finansverdenen. Hvor er revolutionen henne? Franskmndene, som de er flest, er alts oprrske. Men det er et oprr inden for systemets rammer, og med udvandede, konservative metoder som kampskyts. Sdan kunne en mod-myte til forestillingen om det franske revolutionre DNA-molekyle i hvert fald formuleres. Vi har vendt blikket vk fra de bonede gulve og etablerede politiske bevgelser, og tog i forret 2012 til Paris for at undersge nytnkende oprrsmetoder. Vi fandt fire bevgelser, der hver isr kmper for radikale alternativer til det nuvrende system med det til flles, at den politiske handling skal ned p hverdagsniveau. Vi bad dem formulere svel deres forskellige diagnoser af systemets fallit som deres bud p, hvordan borgerne s fr magten tilbage.

EXISTE

De nationale humanister
I krisetider m man se indad og fokusere p nationens sammenhngskraft. Det mener lAssociation Existe, som vil tilbyde befolkningen et alternativ til det politiske system ved at genoplive det kulturelle, franske fllesskab.

u skal turde elske Frankrig!, str der skrevet p et ydmygt opslag p et vejskilt i Bastille-kvarteret. Afsenderen er lAssociation Existe - en social og kulturel bevgelse, der blev grundlagt i februar 2012 for at organisere kunstevents, der skal styrke den nationale sammenhngskraft.

folkelige nd er styrket, kan man begynde at tale om politik, mener han. Snarere end at vre en revolutionr bevgelse, vil vi skabe en form for erstatningssamfund, der er baseret p at fordele poster og goder efter behov. Vi nsker ikke at forbedre det nuvrende system, for det er uretfrdigt, og folk har ikke tillid til det. Existe placerer sig derfor hverken p hjre- eller venstrefljen. De tager afstand fra enhver form for reprsentation og nsker ikke at blive endnu et parti, som folk kan vlge til eller fra. I stedet for at se krisen i et politisk-konomisk perspektiv, diagnosticerer de den som moralsk. Og det er frst og fremmest moralen, der er forudstning for at skabe et flles samfund. Tilbage til de kristne rdder I stedet for politiske ideologier, definerer Existe sig selv ud fra et post-kristent ststed i kulturel og ikke religis forstand, understreger de to stiftere. Frankrig er kendt over hele verden for sin kulturarv. Men i de forgangne, kristne tider, spillede kulturen en langt strre rolle. At turde elske Frankrig handler derfor om at finde tilbage til en flelse, som fandtes helt naturligt engang. Vi kommer jo ikke fra et tomt udgangspunkt - vi har rdder, siger Alexi. Existe nsker derfor at sprede kristne kernevrdier som nstekrlighed og rlighed. Velgrenhed er som kristen kernevrdi ogs central for Existe, men den er ikke uden grnser. Bevgelsen vil nemlig gerne stte en stopper for en tendens til at hjlpe fremmede fr franskmnd. Der er 13 millioner arbejdslse i Frankrig lige nu, og alligevel er der masser af foreninger, der hjlper afrikanere med at flytte ind i landet de fr alt; visa, en god ln, ledsagelse osv. Vi er ikke racister, men

vi mener, det er absurd at hjlpe andre, fr vi hjlper os selv, siger Alexi. Genoplivningen af den franske nd Metoden til den ny samfundsopbygning finder Existe i foreningens kunstneriske ophav: Ved at berige gadebilledet med teater, kunstfestivaler og andre lignende offentlige begivenheder, vil det nationale sammenhold blive styrket . Vores aktiviteter er henvendt til alle, og vi prve med vores begivenheder at samle folk og minde dem om den gte, franske nd. Existe spreder budskabet om aktiviteter ved at stte lbesedler op p gader og strder. En demokratisk tradition, der har lange rdder tilbage til den franske revolutions ra, og som skal f folk til at f jnene op for bevgelsens aktiviteter. Forud for aktiviteterne har Existe gjort en del forarbejde i form af voxpops p gaden i Paris, der har taget temperaturen p befolkningens behov, forklarer Katia: Frst svarer folk som regel, at de ikke er interesseret i politik overhovedet, og at de ikke nsker nogen form for revolution. Men nr man sprger lidt ind, har de fleste det sdan, at de er utilfredse med samfundet i dag og gerne vil have forandring. Befolkningen er alts fanget mellem apati p den ene side og higen efter forandring p den anden. Det er i det spndingsfelt, Existe vil kile sig ind ved at skabe forandring uden om - og p trods af det politiske system.

Det er ikke en finansiel, men en moralsk krise, vi befinder os i, siger foreningens talsmand og medstifter, Alexi, der prsenterer sig selv som digter og kunstner. Krisen har delagt den kulturelle nd, der ellers tidligere har vret fundament for det franske fllesskab, mener han. Derfor handler det for Existe om at styrke de sociale bnd mellem franskmndene. Foreningen vil arbejde p at bygge en slags humanistisk bro imellem befolkningen i et samfund, der er ved at falde fra hinanden. Et strkere nationalt fllesskab er den eneste mulighed for at lse de problemer, som Frankrig str overfor i dag, siger Katia, der er formand for foreningen. Systemet har spillet fallit Existe er en kulturel og social bevgelse, for politik er en saga blot, mener de to stiftere. I hvert fald den formelle form for politik, hvor befolkningen reprsenteres i et parlamentarisk system. Demokratiet er reduceret til et supermarked, hvor befolkningens sttte kbes af politikerne, og alt gres op i pengevrdier. Derfor har Existe valgt at arbejde uden om staten og ambitioner om politisk indflydelse. Penge og hele det finansielle system er heller ikke noget, der har bevgelsens interesse. Det er jo tydeligt for enhver, at der er tale om en uretfrdig fordeling af penge i samfundet, men det her med bare at rbe stop tyveriet! af de store finansfolk, det kommer man jo ikke srlig langt med, siger Alexi. Man m i stedet starte med at skabe samhrighed imellem folk. Frst nr den

JIU-JITSU

Den juridiske kampsportsudver

Behver et oprr vre bundet til en stor politisk ideologi og en konkret forestilling om et alternativt idealsamfund? Ikke iflge Martin, der vil indfre en skaldt Jiu-jitsu Politique til at gre oprr - ikke imod systemet, men i kraft af det.

Jiu-jitsu Politique er forelbig udkommet som manual i et mindre oplag, der er distribueret til aktivistmiljer og boghandlere. De er to redaktrer og aktivister bag projektet.

artin ser sig selv som venstreorienteret meget venstreorienteret endda men han er trt af venstrefljen i Frankrig. Godt nok er aktivisterne srdeles aktive og visionre, men de er drlige til at samarbejde og realisere deres ml, mener han. Ved siden af hans filosofi- og jurastudier har han derfor sammen med en medstuderende taget initiativ til den skaldte jiu-jitsu politik. De radikale venstrefljsgrupperinger er kendetegnet ved, at de udgres af et ftal; at de aldrig er enige med hinanden p grund af minimale nuanceforskelle; og at de betragter alle uden for deres egen cirkel som potentielle fjender, siger han og giver som eksempel den anarkistiske bevgelse, der synes mere optaget af at definere sig i modstning til noget, end rent faktisk at udrette noget. Med hans lille, jiu-jitsu politiske bevgelse har han udarbejdet en slags manual til politisk aktive, der som ham selv ikke nsker at vre del af et strre politisk program. Med den forsger han at hjlpe aktivister til at opn resultater med deres handlinger. Jiu-jitsu politik handler om at hjlpe systemets tabere til at blive aktive spillere i juridiske og politiske beslutninger. Vi prsenterer de sociale bevgelser for forskellige strategier og juridiske vrktjer, s de kan bruges som middel til at n deres ml p systemets egne prmisser. Inspireret af kampsporten jiu-jitsus grundprincipper handler det om ikke at obstruere, men at benytte sig af

modstanderens krfter med henblik p at vende dem til egen fordel. Jeg vil f aktivisterne til at indse, at i stedet for at kmpe forgves for en forandring af spillets regler - lovene, konomien, osv. skal de i stedet forsge at manipulere og udnytte reglerne. Hverken med eller imod systemet Tvrtimod er det snarere en reaktionr id, at der er et system, der er ondt, og at dem, der er udenfor det, er de gode. Det er en meget komfortabel mde at se verden p, fordi man nemt fr placeret sig selv som en lille brik i et stort spil, uden individuelle handlemuligheder. S den skelnen holder ikke. Vi afviser faktisk at beskftige os med systemet som den absolutte fjende. For der er masser af nuancer og handlingsmetoder at finde i de institutioner, der reprsenterer systemet i jeblikket. Det er i virkeligheden en retorik, der minder om den, folk som f.eks. George Bush benytter: Du er enten med eller imod os. Og det er en absurd, og alt for simpel tankegang, siger Martin. I stedet opfordrer han til at se mere pragmatisk p mulighederne for oprr. Hvis man strber kompromislst efter en ren ideologi, forbliver man en minoritet. Smuthuller til gavn for de svage Jiu-jitsu handler alts om at arbejde ud fra det system, vi alle uundgeligt er en del af, og finde ud af, hvordan det kan modereres til de svages fordel.

Jeg har ikke noget politisk princip. Jeg prver at se p, hvad der fungerer bedst muligt hvordan man indefra kan bruge systemets egne principper. Som jurastuderende er jeg f.eks. optaget af at finde de smuthuller i lovgivningen, der kan vre til gavn for samfundets marginaliserede grupper - som for eksempel migranter og hjemlse, forklarer Martin. Som eksempel p en jiu-jitsu-politisk praktiker nvner Martin spanieren Enric Duran bedre kendt som Robin Bank en antikapitalistisk aktivist, der er blevet kendt for at optage ln fra i alt 39 banker. I 2008 erklrede Enric offentligt, at han ikke havde nogen intention om at tilbagebetale de i alt halv million euro. Det offentlige rveri var nemlig en del af en politisk aktion, der skal afslre det kapitalistiske system i al sin aggressivitet. Optimismen i behold Martin erkender, at den jiu-jitsu-politiske tilgang ikke stemmer helt overens med handlingsforskrifterne hos de store ideologier, han engang lnede sig visionrt op ad. Men han anser langt fra sig selv som resigneret pessimist, understreger han. Jiu-jitsu-tilgangen er faktisk en langt mere optimistisk og oplftende mde at se verden p, fordi den peger mod forandringer, der rent faktisk er mulige. Det kan godt vre, at vi er langt fra de store, systemiske forandringer, som de traditionelle venstrefljsideologier prdiker, men til gengld virker det.

GADEKUNSTNEREN
Liv til ruinerne
Politik og oprr handler om at indtage og overtage rum, mener gadekunstneren Geoffroy, der bestter tomme huse i bde fysisk og kunstnerisk forstand.

or den filosofi-studerende gadekunstner Geoffroy startede oprret i den franske squat-bevgelse. Sammen med andre squattere var han med til at bestte tomme huse for at tilbyde tag over hovedet til de grupper i samfundet, der akut mangler det. Efter nogle r i Latinamerika blev han inspireret til at lave gadekunst, og i Frankrig har den udtryksform get hnd i hnd med hans squat-aktiviteter. Street-art et rigtig godt vrktj til at indtage de tomme omrder i det offentlige rum. Med mine motiver forsger jeg at gre opmrksom p byrummets uudnyttede potentialer, eller p den fortid, der knytter sig til de dde omrder. Folk skaber byen byen skaber folk Geoffroy har f.eks. dekoreret ruiner med figurer af mennesker i hverdagssituationer, der kunne have fundet sted i de nu forladte bygninger: En kvinde tager brusebad p ydermuren af et forhenvrende badevrelse, og en familie spiser aftensmad uden p et tomt hus. Figurerne skal minde de forbipasserende om, at en bygning har potentialer og at de selv kan vre med til at bestemme, hvordan de bruger byrummet. Alle har noget at sige, og med min kunst forsger jeg ogs at give folk et talerr. Jeg prver at gre folk opmrksom p, at

de selv har ret til at prge facaderne der, hvor de bor eller gr forbi, siger han. For Geoffroy ligger den politiske dimension ved gadekunsten alts i at indtage det offentlige rum og prge det i en retning, der ikke dikterer ensretning og apati. Han vil have folk til at tnke over, hvad man kan anvende byens tomme steder til. En gade er ikke kun til som et instrument, der forbinder hjemmet og arbejdet. Det er ogs et rum, som folk kan vre med til at pvirke og skabe i deres hverdagspraksis. Svr balance Som metode til politisk opvgnen er street art ikke i sig selv en sikker mde at engagere folk p, erkender Geoffroy. Mange gadekunstnere laver kunst, der primrt har stetiske rinder. Selvom det ogs er en mde at prge byrummet, er det politisk harmlst og ineffektivt. For Geoffroy er det derfor vigtigt, at hans kunst er gennemsyret af tankevkkende politiske og satiriske budskaber. Men det bner op for andre begrnsninger. Kunsten skal nemlig ndig blive patroniserende og kategorisk; den er ikke til som et manifest, der fortller beskueren, hvad der er rigtigt eller forkert. En svr balancegang mellem ligegyldighed og utilnrmelighed, mener han.

Jeg synes, der ligger et dilemma mellem det satiriske og det politiske. Skal man kommunikere et klart politisk budskab p en pdagogisk mde, som henvender sig til alle Sarkozy er dum, leve revolutionen bliver det nemt en form for propaganda. Eller skal man holde fast ved mere uforstelige nuancer i sit budskab og lave noget, som frre vil kunne forst? Mere handlefrihed Dybest set handler det da heller ikke om, at alle skal tage del i gadekunstens revolution og indtage det offentlige rum med spraydser, erkender Geoffroy. rindet med hans kunst er ikke at hive folk i en bestemt retning, men snarere at give bud p oversete handlingsmuligheder, som de s kan flge eller lade vre. Jeg mener, at vi i dagens samfund i hj grad mangler handlefrihed vi er handlingslammede som borgere. Men jeg nsker ikke at prdike en livsform, som skal glde for alle. Der er nogle, der har det fint med et simpelt, rutineprget liv. Man kan selvflgelig godt komme med analyser, der siger, at det er, fordi systemet har udvandet kapaciteten til at tnke - og hvis man gjorde dem bevidst om deres undertrykkelse, ville deres liv ndre sig. Men jeg tror, det er farligt at psykologisere p andres vegne p den mde.

ATTAC

Fra revolution til tnketank

ATTAC-bevgelsen var engang en hjrnesten i den globale kamp mod finansverdens dominans. I dag er ATTAC en vidt forgrenet organisation, som arbejder lokalt gennem folkeoplysning. Har bevgelsen opgivet kampen og mistet sin relevans eller er den i virkeligheden mere ambitis end nogensinde?

ATTAC blev grundlagt i Frankrig i 1998. I dag er det en international organisation med lokale foreninger i over 40 lande. www.attac.org/

Radio
Hr Frederic Lemaire fra ATTAC Paris forklare Attacs rolle i dag.

a ATTAC-bevgelsen blev formet i Frankrig i slutningen af 90erne, tiltrak den sig stor opmrksomhed bde indenfor og udenfor landets grnser. Bevgelsen var unik, fordi den formede at skabe en hidtil uset konsensus blandt en masse fraktioner p venstrefljen om en helt konkret lsning p globaliseringens problemer, nemlig en beskatning p 1 procent p alle globale finansielle transaktioner. Men i dag, 15 r senere, lader ATTAC til at have mistet politisk svel som symbolsk betydning. Helt konkret har ATTAC jo ikke formet at pvirke det politiske system og f gennemfrt nogen af sine reformer, erkender Frederic Lemaire, som vi opsger i organisationens baggrdslokaler i et af Paris mere anonyme residentkvarterer. Frederic sluttede sig til bevgelsen i 2007 og er i dag medlem af den nationale komit i ATTAC Paris. Men p den anden side er det p et mere ideologisk niveau lykkedes at forandre debatten fuldstndig siden dengang. I 1998 hrte man toneangivende politikere sige, at beskatningen var en rigtig drlig id. Men i den offentlige debat i dag forsvarer folk rent faktisk muligheden af en global skat. ATTAC har alts formet at pvirke debatten, og i dag kmper de mere generelt for at nedtone de finansielle markeders

indflydelse i samfundet. En ny rolle, som i virkeligheden er mere ambitis end tidligere, mener han. I dag er ATTAC en bred social bevgelse, der arbejder ud fra sloganet en anden verden er mulig. ATTAC har politiske interesser, men laver ikke politik som et traditionelt parti, forklarer Frederic, som selv gik ind i bevgelsen, fordi den udgjorde et alternativ til de politiske partier, hvor man er forpligtet til at underlgge sig en bestemt politisk linje. Indefra eller udefra? Til trods for at ATTAC har forsgt at gentnke det globale konomiske system, er bevgelsen fra andre dele af venstrefljen blevet kritiseret for ikke at vre radikal nok. De sttter og vedligeholder i virkeligheden bare det konomiske system, lyder kritikken: En skat p 1 procent vil muligvis bidrage til en mere retfrdig fordeling af midler, men vi vil stadig vre afhngige af finansverden, og et opgr med systemets grundlggende uretfrdige struktur er derfor svr at f je p. Det er jo er et klassisk dilemma for politiske bevgelser, om man skal ndre systemet indefra eller forsge at vlte det. Vi har bde folk, der mener, at der skal en revolution til for at ndre det eksisterende system, og andre, der mener,

at man skal forsge at skabe ndringer inden for systemets rammer . Men mens ATTAC-bevgelsen med rene muligvis kan beskyldes for at vre blevet mindre oprrsk og mere etableret, er det ogs en bevgelse, der rent faktisk har formet at pvirke venstrefljens politiske programmer, understreger Frederic: ATTAC er en organisation, der i dag baserer sig meget p forskning og i vid udstrkning bakkes op og holdes krende af bl.a. konomer og sociologer. S selvom det ikke var mlstningen, da ATTAC startede op som en handlingsparat bevgelse, spiller de en tnketanksagtig rolle for venstrefljen i dag. ATTACs ider har isr pvirket den store franske venstrefljskoalition Front Gauche, som opnede 12% af stemmerne ved prsidentvalget. Deres program har adopteret mange af ATTACs holdninger vedrrende finansielle reformer. ATTAC spiller alts en vigtig rolle. Bde i forhold til at udarbejde analyser, der kan vise et alternativ til det eksisterende politiske system. Men ogs ved at bygge bro imellem bevgelser og skabe koalitioner, der kan medfre reel politisk forandring.

IRLAND

Landet hvor ingen vil bo

Af Charlotte Kjrholm Pedersen. Fotos af Lea Meilandt

Hver uge flygter ca. 1.000 unge fra Irland. Men det er ikke noget nyt: Emigration er nrmest blevet en tradition for irerne. Det har vret strategien i trange perioder i fortiden, og det er ogs blevet lsningen p hndteringen af den nuvrende konomiske krise. Men ikke alle har ressourcer til at stikke af fra recessionen og sge grnnere grsgange p andre kontinenter. Irland har ogs et af de hjeste antal af teenagemdre. De unge og enlige mdre kmper med at f hverdagen til at hnge sammen i landet, der forbyder abort og frst for nylig har indfrt seksualundervisning i skolerne.

MAN FRYGTER, AT FOLK ALDRIG KOMMER TILBAGE

Irland er hrdt ramt af den globale finansielle krise. Irerne klarer den p samme mde, som de altid har gjort. De udvandrer. Jeg mdte tre unge irere, hvis fremtid hjst sandsynligt ikke ligger i hjemlandet.

t sge nye grsgange p andre kontinenter er sdan mange irere forsger at hndtere krisen. Rigtig mange endda. Cirka 1000 om ugen forlader Irland til fordel for Canada, USA og Australien. Katastrofalt, tnker mange sikkert, men det er langt fra frste gang, at Irland oplever konomisk krise, og det er langt fra frste gang, de oplever udvandring. Det er nrmest en tradition, fortller Owen, Emma og Jack, da jeg mder dem p Trinity College i Dublin, hvor de alle lser. Vi kender alle sammen nogen, som er udvandret. Bde familie og venner. Og det er noget, man overvejer og ved bliver ndvendigt p et tidspunkt, siger Emma. Hun lser udviklingsstudier og vil gerne ud i verden og arbejde. Sledes forholder det sig ikke med alle. Jack har ikke noget nske om at lse andetsteds. Han lser kunsthistorie og vil gerne arbejde med PR inden for landets grnser i fremtiden. Owen er mere uafklaret: Jeg synes, det kunne vre meget spndende at tage ud, men ikke mere end 3-4 r, s vil jeg gerne tilbage. I mange r har det vret en tradition at tage vk for at arbejde. I starten var det godt. Folk gjorde noget, men holdningen til emigration er vendt. Man frygter, at folk aldrig kommer tilbage, siger Owen.

Udvandring Irlands speciale Og udvandring er nrmest en tradition, medgiver Irlandsekspert Michael Bss fra Aarhus Universitet: Den udvandring, vi ser nu, er langt fra enestende. De frste udvandringer s man allerede i slutningen af 1700-tallet, hvor isr nordirlandske protestanter udvandrede, siger han. Siden da har Irlands historie igen og igen vret prget af udvandring. Under hungersnden i midten af 1800-tallet dde en million mennesker af sult, mens et endnu hjere tal udvandrede. Denne udvandring fortsatte dog i et knap s eksplosivt tempo op til 20erne, hvor Irland blev en selvstndig nation. Her regnede man i hj grad med, at udvandringen ville stoppe, men konomisk trange kr gjorde, at der ikke blev sat en stopper for emigrationen. Faktisk eksploderede udvandringen endnu engang efter 2. verdenskrig: Efter 2. verdenskrig oplevede Irland en meget stor recession, mens de andre europiske lande var i vkst. Faktisk var det s meget, at man frygtede, at befolkningsgrundlaget for Irland ville forsvinde, og det ikke lngere ville kunne vre et selvstndigt land, forklarer Michael Bss.

Det fortsatte ind i 50erne, hvor man s lagde konomien om. Fr det havde Irland en konomi, som viste sig ikke at kunne skabe den ndvendige vkst og arbejdspladser. Fra begyndelsen af 60erne begyndte man at bne op og tilpasse konomien til de andre europiske lande. Det medfrte, at Irland modtog investeringer isr fra USA der betd, at udvandringen ophrte i 70erne for frste gang i Irlands historie. I 70erne s man i Irland derfor generationer, der blev boende i landet en tendens, der beskrives som mirakuls af folk p den tid, forklarer Michael Bss. Men i 80erne vendte billedet endnu engang: I 80erne kom de store gldskriser. Mange veluddannede udvandrede i hj grad til USA, og en stor del af dem ankom som illegale i en sort konomi. I 90erne oplevede landet til gengld den samme udvikling som mange af de andre europiske lande: Liberaliseringen af konomien frte til vkst. Og for Irland frte det til noget ganske enestende; der blev mangel p arbejdskraft, og man begyndte at se indvandring. Ikke bare af dem, der havde forladt landet i 80erne, men ogs fra nye kanter, f.eks. steuropa, forklarer Michael Bss.

Nytkningen flygter Men i 2008 gik det galt igen i Irland. Fra den ene dag til den anden stoppede al boligbyggeri, og krer man ud til Dublins forstder ser man tomme, nybyggede boliger, som aldrig har vret beboet. Ved siden af ligger der marker, som er gjort i stand til at anlgge de nste nye boligkomplekser. Irland er prget af stor gld, og arbejdslsheden blandt unge er lige nu 23,7%. Og blandt de tusind, der hver uge forlader landet og sger lykken andetsteds, finder man ofte de mest velkvalificerede, mener Micheal Bss. Det er Owen enig i. Han har ikke noget tilhrsforhold til Irland som nation, og det mener han er generelt for den unge generation. De unge optrder nemlig ikke i politikernes tanker, nr der diskuteres fremtid:

Magten for de f Irere er lidt indelukkede. Det er svrt at komme i kontakt med dem. De er ikke uvenlige, bare reserverede. Mske er det sdan, udlndinge opfatter danskere. I hvert fald er vejret i Irland endnu mere grt og blsende end det danske, p trods af at det er hjsommer, mens jeg er der. Man fr ikke ligefrem lyst til at bevge sig ud p en fortovscafe for at sludre. Oplevelsen af, at irere er et reserveret folkefrd, bekrfter Owen, Emma og Jack. Sdan er irere, siger Owen. Men det er fordi, det er sdan et lille samfund. Vi kender alle sammen hinanden. Selv her i Dublin. Det betyder, at vi bare ikke er s gode til at tale med andre.

der er noget galt med. Det er snarere den politiske kultur, mener han: Den politiske kultur er anderledes i Irland. Man har et slags klientsystem, som gr, at politikerne har et meget nrt forhold til deres vlgere. Det kan vre i de lokalomrder, de er opstillet. Der indgr de aftaler og skal tjene omrdet. Sdan har det altid vret i irsk politik. Korruptionen kom ind i 80erne og 90erne, hvor der var brug for flere og flere penge til at lave valgkampagner for, forklarer han. Med den konomiske vkst begyndte mange af politikerne at indg aftaler med forretningsmnd i forbindelse med planer om udvidelse og tiltag til opfrelser af nye boligomrder: De nsker at sikre sig jord, hvor staten eksproprierer. Det er der mange politikere, der tager sig personligt betalt for. Det har kommissioner gang p gang vist. S man kan godt forst skepsissen over for politikere. Det giver fuld mening, at man bebrejder politikerne, at der ikke blev gjort noget ved boligboblen i tide, for der var et alt for nrt forhold mellem byggeherrer, banker og det politiske liv, forklarer Michael Bss. Klientelismen kan man ogs se spor af p andre omrder, fortller Owen, Emma og Jack. Den gr sig nemlig ogs i hj grad gldende, nr man gerne vil have et job: Det er svrt at f et job, hvis du ikke kender nogen de rigtige steder. Der er masser af nepotisme i Irland p grund af landets begrnsede strrelse. Hvis du er i familie med advokater, s kan du godt f et job som advokat. Det er selvflgelig blevet svrere med krisens udvikling, men det er stadig en fordel at have gode forbindelser, er de enige om.

Min samtale med de tre studerende handler isr om den fremtid, de gr i Unge, ungdomsarbejdslshed og unges mde, nr de har afsluttet deres univerfremtid er slet ikke emner, der bliver sitetsuddannelser. For Irland har mildt diskuteret. Man taler om lavere pension sagt vret hrdt ramt af krisen. Og og sdan nogle ting, men ingen tager sig af faktisk har det faktum, at det er et lille dem p bunden; de studerende, den yngre indelukket samfund, meget at sige, mener generation og underklassen, siger han. de: Michael Bss stter da ogs sprgsmlstegn ved, om man kan regne med, at veluddannede unge, der emigrerer lige nu, rent faktisk vender tilbage: Det har typisk vret sdan, at dem, der udvandrede, vendte tilbage igen. Men man skal ogs tnke p, at der med det hje antal udvandrede irere ogs er opstet miljer overalt, som nyudvandrede kan blive integreret i. Mange tnker, at det bare er indtil, at konjunkturerne vender, men s ender de alligevel med at blive, mener han. Irske toppolitikere har vret meget tt involveret i det byggekrak, som Irland blev ramt af i 2008. Der er tale om korrupte politikere, som havde mange andre interesser end den irske befolknings velbefindende, siger Owen. Den analyse bekrfter Michael Bss. Han karakteriserer dog Irlands demokrati som et af de mest stabile i verden. Men til gengld er samfundets strrelse ikke altid god for den mde, der fres politik p. Det er ikke demokratiet som sdan,

OG S ER DER NOGLE, DER IKKE UDVANDRER

Unge mdre i Dublins udkant
Fotoserie af Lea Meilandt

TVILLINGESSTRE 17-rige Danielle og Denise Mc. Namara er enggede tvillingesstre og har boet i Jobstown hele deres liv. De blev begge mdre i en tidlig alder - Danielle fik den nu 1-rige Katie som 15-rig og Denise den nu 4-mneder gamle Jordan som 16-rig. Jordan bliver passet af en tante lngere nede af vejen i dagstimerne, s Denise kan f lidt fred. Og det kan der vre brug for: Tvillingerne bor i et lille rkkehus med deres mor og syv sskende. Med hver deres lille barn bliver det til i alt tolv mennesker fordelt p tre vrelser. De to sstre er enige om, at det er alt for mange mennesker p alt for lidt plads.

Jobstown er et af Dublins mest udsatte kvarterer, og her er bestanddelen af unge mdre vsentlig hjere end i byens mere velstende omrder. Frem til 1990erne betragtede irerne det som en synd, hvis teenagere havde sex, og det at blive mor i en ung alder er fortsat forbundet med tabu og stor skam. De unge og enlige mdre i Jobstown kmper ikke kun for at f hverdagen og det praktiske til at hnge sammen - de kmper ogs imod omgivelsernes fordomme og lavt selvvrd.
- Det var ganske almindeligt at sende unge, ugifte mdre p institutioner helt op i 1970erne, dels for at gemme dem af vejen og dels for at opdrage p dem. De blev betragtet som syndere. Frst i 1996 lukkede det sidste Magdalene Asyl, som institutionerne blev kaldt. - Indtil 1981 var prvention forbudt i Irland. Kun gifte kvinder med recept fra lgen kunne kbe prvention p apoteket. - Fra 1981 til 1989 blev det lovligt for unge kvinder at kbe prvention, hvis de alts fik deres forldres accept i form af en underskrift og derefter en recept fra lgen. Frst fra 1989 kunne alle kbe prvention. - Abort er forbudt i Irland, og meningsmlingerne viser, at blev der afholdt folkeafstemning i dag, ville 2/3 dele af befolkningen stadig vre imod abort. - Skilsmisse blev frst legalt i 1995. Irland havde simpelthen ikke lovgivning for, hvordan man skulle tage sig af fraskilte mdre fr da, og kunne derfor heller ikke legalisere skilsmisse.

KILLTERLOWN VIEW Det yderste Jobstown.

SHAUNA MORRIS - er 18 r og mor til tvillingedrenge p 9 mneder. I begyndelsen turde hun ikke fortlle hendes mor, at hun var gravid. Men da hun endelig fik det gjort, blev hun positivt overrasket. Bde moderen og resten af familien har stttet og hjulpet meget mere, end Shauna frst havde forventet.

COUNCIL HOUSES Jobstowns indbyggere er stort set alle p overfrselsindkomst - et direkte resultat af det hje antal af de skaldte Council Houses i omrdet. Council Houses er lejligheder eller huse, som det lokale byrd forvalter, og som udlejes billigt til mennesker, der ikke har penge nok til at leje privat eller kbe deres eget sted.

DANIELLE MC.NAMARA 17 r og mor til Katie p 1 r. Danielle gik ud af skolen efter 9. klasse. Siden hun blev gravid med Katie har hun fulgt et par kurser p det lokale beskftigelsescenter, men hun tror ikke selv p, at det vil lykkes hende at f en uddannelse.

SARAH CONNOR 23-rige Sarah har 5 brn. De tre ldste mtte hun aflevere ved kommunen for halvandet r siden. Hendes davrende kreste var voldelig, og hun rg ud i et stofmisbrug, som hurtigt fik hende til at indse, at hun ikke kunne klare at tage sig af brnene. Nu har hun fet 1-rige Robert og Leon p 3 mneder lige i rap med en ny mand, og selvom hun gerne vil have de tre ldste brn igen, er det svrt at f overbevist myndighederne.

JOBSTOWN ROAD Om formiddagen er gaderne nsten mennesketomme i Jobstown centrum.

PAMELA FOWLER 18-rige Pamela har to piger med to forskellige fdre. Ingen af fdrene spiller lngere en rolle i hende og dtrenes liv. I dag er Pamela alene hjemme med sin yngste datter Jessie. Storesster Chloe skal ikke hentes fra brnehaven fr om eftermiddagen.

MILLISSA GILBERT - blev gravid som 19-rig med kresten David. Hun har altid elsket brn og i modstning til mange andre unge piger i Jobstown var hendes graviditet planlagt.

INGEN CAPTION

PRODUKT AF IRSK KONSERVATISME

I Irland findes der mange teenagemdre. Langt frre end for 10 r siden, men til gengld langt flere end i de fleste andre europiske lande. Oplysning til unge om prvention er relativt nyt i Irland, men det har hjulpet p statistikken.

r man gr rundt i Dublin lgger man ikke umiddelbart mrke til dem, men pludselig hvis man fr kigget p nogle af de mdre, der triller rundt med en klapvogn s kan man se det. De er unge. Meget unge endda. Irland har et hjt antal af teenagemdre, som dog er blevet reduceret de seneste 10 r med 44 %. - I starten var det meget enkelt. Vi hjalp dem med nogle meget praktiske ting. De teenagere, vi mder i dag, har generelt meget store problemer at sls med. Det kan vre alkohol, stofmisbrug og vold i hjemmet, fortller Margot Doherty fra Treoir, da jeg mder hende p et lille, rodet kontor i den del af Dublin, som blev bygget i 90erne. Treoir er en organisation, der hjlper enlige forldre, herunder ogs teenagemdre. Men det positive er, at antallet af unge mdre er faldet meget, siden de begyndte deres arbejde for ti r siden, fortller hun. Sdan fr man brn Irland er kendt for sin abortlovgivning, for det er ulovligt at f foretaget abort i landet. I den lovgivning kan man ogs finde en af rsagerne til, at antallet af

teenagemdre er s hjt. Samtidig er det en relativ ny ting at f seksualundervisning i skolen. Den blev frst indfrt sidst i 90erne, fortller Maeve OBrien, der arbejder i Crisis Pregnancy. En organisation, der beskftiger sig med graviditet, som p den ene eller anden mde er unsket ogs for andre end teenagere. Men organisationen arbejder ogs med at forebygge graviditet. Hun forklarer, at der ikke har vret tradition for at snakke om sex i Irland, og oplysning om prvention har derfor vret stort set fravrende. - Jeg tror, det er kulturen i Irland. Det har bare ikke vret en del af det at blive voksen at tale med sine forldre eller lreren i skolen om sex og prvention. Det har vret lidt tabubelagt. Men det er blevet meget bedre, siger Maeve OBrien. Det bakker Michael Bss, Irlands-ekspert fra Aarhus Universitet, op om. Irland har historisk set vret kendt for en meget konservativ tilgang til sociale sprgsml. I kombination med den massive udvandring har det betydet, at lovgivningen aldrig er blevet liberaliseret: - Dem, der nskede mere frihed, havde g-p-mod og ville gerne skabe sig en bedre tilvrelse, s de udvandrede. Det

glder isr kvinder, som i det gamle Irland var meget undertrykte. I starten af 1900-tallet var langt strstedelen af de, der udvandrede, derfor kvinder. De s deres chance i Nordamerika og England. Men hvem ved, hvad der ville vre sket, hvis de var blevet?, sprger han. Det har haft den betydning, at irsk lovgivning stadig er meget konservativ. Mange irske kvinder bde teenagere eller voksne vlger at rejse til England eller Holland for at f foretaget en abort, hvis de bliver gravide og ikke nsker at f barnet. Men tal viser, at ogs aborter i udlandet foretaget p irske kvinder falder. Bde Treoir og Crisis Pregnancy mener, at det hnger sammen med, at man er blevet bedre til at oplyse om beskyttelse. Social segmentering Margot Doherty fra Treoir, der startede et hjlpeprogram for enlige mdre for ti r siden, er meget positiv over for faldet af graviditeter. Til gengld er hun bekymret over den sociale segmentering, der er udbredt i gruppen af unge mdre: - Man kan se, at mange af dem, der bliver gravide, kommer fra socialt belastede kr. At antallet er reduceret, understreger bare

det faktum. Mange graviditeter skyldtes fr i tiden slset brug af prvention. Det bliver undget i dag, fordi der er oplysning for dem, der vil have en uddannelse, og som har taget et bevidst valg om, at de vil bruge denne oplysning til noget, siger hun. Margot Doherty understreger, at det jo ikke er verdens undergang at f et barn s tidligt, men at det gr alting svrere. Hos organisationen har de lavet undersgelser, der tilmed viser, at det er langt bedre for barnet med forldre, der har en uddannelse, hvilket ofte kniber hos meget unge mdre:

- Der er en del, som bare nsker at vre mdre og derfor fr flere brn. Det bakker vi ogs op om. Nogle af dem finder en glde i at f brn, fordi de er gode til at vre forldre. Det er typisk dem, der har haft mange nederlag i skolen, siger Margot Doherty. Den uvante situation

siden, der blev indfrt seksualundervisning i skolerne, kan man allerede se, at man mange steder har taget den til sig. Men der er stadig et stykke vej: - Der er stadig skoler, som prioriterer anderledes og ikke underviser i seksualundervisning. Strstedelen af skolerne implementerer dog undervisningen virkelig godt eller moderat godt, viser undersgelser. Men p ca. 25% af skolerne gr det drligt, mens 10% helt har ignoreret kravet om seksualundervisning, forklarer Maeve OBrien.

Hos Treoir arbejder de ogs med at gre de unges hverdag lettere. Det kan vre at lse en konflikt mellem den unge mor og hendes forldre. Eller det kan vre at hjlpe dem med at f passet deres barn, mens de gr i skole. Men desvrre kan de - Jo mere uddannelse man har, jo bedre har ikke hjlpe dem med at beg sig socialt. ens brn det, viste den undersgelse, vi Ofte oplever de unge mdre en klft foretog. mellem dem selv og deres venner: Vi har et godt uddannelsessystem med en god grundskole. Vi er en ret veluddannet nation, og det er godt for vores brn. Men man kan se en forskel p opvksten hos dem uden uddannelse og dem med, forklarer hun. Derfor opfordrer de hos Treoir alle unge mdre til at frdiggre deres uddannelser. Men ofte har de mdt s meget modgang i deres skolegang, at de ikke har lyst til at vende tilbage: - Isolation er et stort problem. Deres venner vil lave en masse andre ting, og de unge mdre kan ikke f en babysitter. Mske har de heller ikke lyst. De har pludselig andre behov, fordi de nsker det bedste for deres brn. Men mange af dem bliver meget ensomme, forklarer Margot Doherty. Crisis Pregnancy arbejder videre med seksualoplysningen mlrettet teenagere. P trods af at det ikke er mere end 15 r

INDIGNATION I KLEMME
Af Rasmus Hovedskov

Samtaler med studerende i Spaniens privilegerede region

Spaniens unge er midtpunkt i en hvirvelvind af arbejdslshed og nedskringer p uddannelse. Uddannelsespolitikken har spillet fallit, mens indignationen drukner i popkultur, lyder vurderingen fra to unge antropologistuderende i Barcelona.

ataloniens unge vokser op i en modstningsfyldt verden. De tilhrer Spaniens rigeste og mest bermmede region, men m alligevel trkkes med den nationale recession. Spanien er landet, de frreste cataloniere vil vide af, men er samtidig fllesnvneren for de indignerede unge, som inspirerede en global Occupy-bevgelse. Los Indignados (de indignerede), eller 15-M, som bevgelsen kaldes efter dens grundlggelse 15. maj 2011, har haft sit epicenter p og omkring Plaza del Sol i Madrid, men har ogs strke grene til almindelige unge i det traditionelt oprrske Catalonien. For f r siden vedtog Cataloniens regering en ny grundlov, der understregede regionens selvstndighed. Grundloven, der hurtigt blev underkendt af den spanske hjesteret for at vre forfatningsstridig med tanken om en spansk enhedsstat, er et skriftligt martyrium for Cataloniens gentagne forsg p selvstndighed. Kritikere mener, at kampen for catalanske rettigheder og selvstndighed har skygget for de andre problemstillinger, regionen oplever med blandt andet ulighed og en turismeafhngig konomi. Fortalere peger derimod p de konomiske vrktjer, som yderligere selvstndighed vil frigive, som mden at lse regionens sociale udfordringer. Men mske skal man lede helt andre steder, hvis man vil se de forandringer, der sker i Catalonien? Jeg er taget turen til Barcelona, den absolutte metropol i et uofficielt grnseland mellem Europa og Spanien, for at tale med unge antropologistuderende om nedskringer, indignation og studenteroprr i regionen, der blev klemt. Catalonien er et land Antropologer har traditionelt interesseret sig for fjerne kulturer og identiteter, men Mark Hau er taget turen til et af euroens og dens krises centrale omrder. Mark lser antropologi p Kbenhavns Universitet, men da jeg mder ham, har han vret i Barcelona i et r. Det frste halve r lste han antropologi p Universitat de Barcelona, og derefter begyndte han sit feltarbejde til specialet i Cataloniens separatistiske milj, mere prcist i Esquerra Republicana de Catalunya, et catalansk, separatistisk centrumvenstreparti.

I den catalanske selvforstelse er den hje produktivitet og gode arbejdsmoral et srkende ved cataloniere, der adskiller dem fra resten af Spanien. Spanien er en skaldt stat af selvstyrer (Estado de las Autonomas), der dog opererer med en stor, konomisk omfordeling. Der hersker en forstelse af Catalonien som en nation og ikke som en region blandt en del af den catalanske befolkning, siger Mark. Separatisterne, der har selvstndighed som det altafgrende politiske tema, udgr det fjerdestrste parti i det catalanske parlament. Det strste parti er et moderat, nationalistisk parti, der arbejder for at fastholde og udbygge den catalanske selvstndighed. Blandt den separatistiske af befolkningen trives ideen om, at de betaler meget mere til Spanien, end de fr igen. En af mine informanter [i separatistpartiet ERC, red.] fortalte mig, at det med denne konomiske krise var klart, at Catalonien ikke kunne redde Spanien op alene, som de ellers havde gjort de sidste 35 r. Der hersker simpelthen en forstelse af, at Spanien lukrerer p Catalonien. Slj arbejdslshedsstatistik Catalonien kmper imidlertid ogs med en arbejdslshedsstatistik, der ikke lader Spanien meget tilbage: Mere end hver femte er arbejdsls, og for de unge glder det halvdelen af arbejdsstyrken. Det meste af den politiske vrede rettes mod centralregeringen, selv om det ikke lngere er Madrid, men de regionale og lokale selvstyreregeringer, der varetager strstedelen af de offentlige budgetter. Men enten er de regionale regeringer ikke gode nok til at varetage den store opgave at lede konomien, eller ogs er det politiske system skruet sammen p en mde, hvor det er de regionale regeringer, der frst lider smerte, nr indtgterne halter i en krisetid. I hvert fald har de tre naboregioner Valencia, Murcia og Catalonien alle en gld i de offentlige budgetter, der har tvunget dem til at bede centralregeringen om hjlp. Det er lige s svrt at finde rsagen til regionernes nuvrende konomisk-politiske fallit, som det er at vurdere, hvorvidt Catalonien vitterligt er blevet malket konomisk af den spanske stat.

Om Spanien rent faktisk har lukreret p Catalonien er et meget holdningsbaseret sprgsml. Det afhnger meget af den grad af legitimitet, man tillgger den spanske stat. Og i visse dele af Catalonien er denne legitimitet meget lav, siger Mark. Grundlggende handler det om jnene, der ser: Set fra separatisternes side er Catalonien et selvstndigt land, og landet Spanien er en uretfrdig konstruktion. Dermed er enhver euro, der omfordeles fra Catalonien til resten af Spanien uretfrdig. Det svarer fra deres synsvinkel til, at Danmark betalte penge direkte til Tyskland. Pt. er Spanien en stat, og s er det svrt at vurdere, om der er tale om at lukrere. Giver det for eksempel mening at sige, at Danmark lukrerer p Gentofte?

Den spanske syge

Spaniens problemer er velkendte og udpenslede i medier over alt - men for en god ordens skyld kan de opsummeres som flgende: Arbejdslsheden steg i juni 2012 til 24,8 procent, mens statistikken for ungdomsarbejdslshed fortller, at hver anden spanier i arbejdsstyrken under 25 er arbejdsls. Det store flertal (55 procent) af unge spaniere er under uddannelse og alts uden for arbejdsstyrken, men de studerende frygter, at igangvrende forringelser p uddannelsesomrdet vil betyde stigende frafald blandt elever og studerende. Catalonien har en umiddelbar sundere konomi. Mens Spaniens samlede industrielle produktion i juni l 6,9 % lavere end et r tidligere, var det tilsvarende tal for Catalonien 2,1 %; frst og fremmest holdt oppe af et stigende hjemligt forbrug. Spaniens konomi holdes kun i live ved hjlp fra omverdenen. Foruden hjlpe-pakken til de spanske banker, er eksporten afgrende: i de frste 6 mneder af 2012 steg eksporten med 7,5 % i Spanien, mens den kun steg 3 % i Catalonien, viser tal fra Generalitat de Catalunya, Cataloniens selvstyre. Kilder: Eurostats Institut dEstadstica de Catalunya Barcelona Center for International Affairs

UDDANNELSESPOLITIKKENS FALLIT
Anna Vadell Moll m formentligt droppe ud af sit antropologistudie. Hun skyder skylden p den centrale regering i Madrid, som iflge hende har beordret nedskringerne i uddannelse. Men hendes reaktion er ikke at engagere sig i den catalanske lsrivelsesbevgelse. Snarere kalder tiden p lokale lsninger, hvor problemerne takles p mikroniveau.

eg mder Anna Vadell Moll p en varm dag i juni, hvor det blokerede universitet ligger nsten de hen. Her hviler den slags ro, som bde kan betyde stilhed fr stormen og en snigende resignation. Anna har det seneste r vret aktivt medlem af studenterbevgelsen, der tog initiativ til at nedlgge undervisningen i forret som det frste institut p Universitat de Barcelona. Det er en vigtig dag for studenterbevgelsen, da universitetsledelsen netop har fremlagt deres forventninger til udviklingen i studieafgifterne. For de studerende er det klart, at der er store ting p spil. Hvis regeringens bebudede nedskringer p uddannelse gennemfres, vil det betyde for Anna, at hun ikke lngere kan lse p universitetet. Det virker til, at regeringen har valgt at skre i budgetterne for uddannelse, sundhed og socialhjlp, siger Anna. Anna er taget fra Barcelona fra Mallorca, der i lighed med Catalonien har catalansk som officielt sprog. Da Anna tog til Barcelona var det for at genoptage studierne i antropologi, som hun tidligere havde vret ndsaget til at droppe, for at tage hjem til Mallorca, hvor hun er opvokset og hendes familie bor.

Urimelige besparelser Anna deltog selv i mdet med universitetets ledelse, hvor spareplanerne blev vedtaget, og s ledelsen fremlgge stigninger i de rlige studieafgifter p 50-200%. For en kandidatstuderende betyder det, at et rs uddannelse ikke som tidligere vil koste 1885 euros (ca. 14.100 kroner), men op til 6100 euros (ca. 45.750 kroner). Anna fremhver, at de kommende forandringer ikke er get ubemrket hen, srligt ikke p det antropologiske institut, hvor hun studerer. Der har vret protester og demonstrationer mod Bologna-processen de seneste 3 r her p universitetet. Men i r har den centrale regering lagt sig fast p at skre i budgetterne til uddannelse. S vi studerende p antropologi startede en strejke i juni mned i r. Vi bliver ndt til at manifestere vores manglende selvstndighed. Hos universitets ansatte hersker der ogs stor utilfredshed, fortller Anna. P mdet i dag gav ledelsen udtryk for at vre modstandere af stigningerne i studieafgifter. De frygter, at det vil betyde frre studerende, siger hun og fortller, at hun hjst sandsynligt selv bliver en del af denne statistik.

Idealer i klemme Anna er oprindeligt uddannet socialrdgiver, men forlod faget i modstand mod arbejdsvilkrene. Hun har ikke lngere lyst til at vende tilbage til arbejdet i den sociale sektor. I stedet har krisen betydet for Anna, at hun nu vil arbejde socialt uden for det politiske felt. Mens Annas hidtidige politiske virke har vret integreret i det srlige forhold mellem region og stat, nsker hun nu at arbejde p et lokalt mikroniveau. Hun er derfor engageret i en sammenslutning, der dyrker grntsager i en forladt baggrd i Barcelona. For Anna har svaret p krisen vret ikke lngere at solidarisere med unge spaniere i resten af landet eller med de catalanske separatister; hun vil nu hjlpe med opbygningen af et ultra-lokalt fllesskab, hvor fokus er p selvforsyning og bredygtighed. Maden, vi gror i baggrden, spises af de aktive dyrkere, men der deles ogs mad ud til hjemlse i omrdet. Jeg er meget interesseret i forsg med selvforsynende mder at leve p jeg tror, det er fremtiden. P et personligt plan har krisen betydet, at vi alle m se vores levevis i jnene.

MELLEM INDIGNATION OG POPKULTUR

Patricia Creuss betragter krisens virkninger fra en privilegeret position. Med en ressourcestrk advokatfamilie i ryggen studerer hun antropologi af lyst, men bliver ikke mindre frustreret over det politiske systems fallit. Hun dulmer utilfredsheden ved at deltage i Los Indignados-bevgelsen, men engagementet er ambivalent.

os Indignados er navnet p en bevgelse, som p sin egen uortodokse mde har vret billedet p en ungdom, der ikke anerkender en konomisk politik af nedskringer og finansiel deregulering. Bevgelsen blev grundlagt den 15. maj 2011, og Patricia Creuss kalder i lighed med de fleste catalanere og spaniere bevgelsen for 15-M (quinceeme). Jeg mder Patricia lidt over et r efter bevgelsens grundlggelse, og hendes syn p bevgelsen er positivt. Vi ser p den ene side, at bevgelsen har spredt sig fra indignerede unge til ogs at involvere bl.a. bedsteforldre, siger Patricia. Til gengld mener hun, bevgelsens indflydelse bliver begrnset af den spanske kultur. En kultur, hvor der ikke sker noget, s lnge solen skinner, der er l, og fodbolden ruller.

man fornemme, at hendes harme over svel spansk populrkultur som det politiske system er personligt rodfstet. Hun ser ikke sig selv som srligt politisk aktiv, p trods af at hun har deltaget i flere kreative happenings, der skulle stte fokus p Spaniens problemer. Blandt andet p de meget turistede strande og populre attraktioner nr Barcelona. Men ofte har Patricia og hendes aktivistnetvrk talt en aktion igennem, kun for at opdage, at strstedelen af aktivisterne ikke dukker op. Patricia lader sig dog ikke s nemt p, for som hun siger, s har hun en fri sjl. Mere end fest og farver

falliterklring. Dog er den frst og fremmest en aktion mod de konstante nedskringer i den offentlige sektor, kombineret med politikernes insisterende hjlp til den bankindustri, der i manges jne var skyld i bankkrisen. Men bevgelsen har ogs mdt kritik for at vre en festlig forsamling unge uden ml og middel. Kulturen i skolen og p arbejdspladsen er meget individualistisk, og det stter sit aftryk. Men det er for nemt at sige, at de unge i bevgelsen ikke kmper, men bare vil ryge hash og feste. Oprr mod kapitalistisk diktatur For Patricia er bevgelsen ikke kun en pn opfordring til politikerne om at skabe resultater, men et oprr mod det, hun kalder for det kapitalistiske diktatur: 15-M er en kmpe bevgelse i mine jne. Men samfundet mangler styrke og sammenhold. Det er et samfund fyldt med frygt: Frygt for at miste sit job, frygt for at bryde spillets regler. Hvis du ikke accepterer nedskringer i job og uddannelse, mister du dine muligheder og er endnu vrre stillet. Desvrre tror jeg, at folk skal sulte, fr de afgrende skridt bliver taget, siger hun. Da jeg sprger hende, om hun kan mrke forskel i sit eget liv fr og efter den finansielle krise, svarer hun: Jeg kan ikke tnke i fr og efter krisen. Det er en kontinuerlig krise, der stadig foregr.

Netop samtidig med 1 rs dagen for bevgelsens grundlggelse, blev Spaniens skaldt anden recession en erklret realitet. Den 17. maj blev 16 store banker nedjusteret af den store amerikanske kreditvurderingsinstitut Det er et fodboldland, et land af strande. Moodys Investors Services, hvilket har Men der mangler noget. stor betydning for den pris, bankerne kan Privilegeret aktivisme lne penge for. Nedjusteringen banede vejen for det indgreb i Spaniens fremtidige Patricia Creuss lgger ikke skjul p, at konomi, som i juni kom med EUs lnepahendes baggrund er privilegeret: ved kke p 100 milliarder euros svarende til siden af sine studier har hun arbejde tt p en tiendedel af Spaniens brutp et advokatkontor, der tager sig af tonationalprodukt. Med denne nye gld til arbejdstagerrettigheder. Flere i hendes de europiske lande blev kombinationen nre familie er advokater, og hun har selv af offentlige spareplaner og privat vkst fravalgt muligheden for at lse jura, fordi den ndvendige og i hvert fald latent hun flte, det sprrede hende inde. Efter ptvungne politik. et rs tid p jurastudiet og en lngere rejse, begyndte hun at lse antropologi 15-M forsger som bevgelse af af lyst. undslippe sig faste ideologier og politiske mlstninger og nres snarere ved dens Selv om det ude fra set er klart, at Patricia indignation over det politiske systems ikke kan mrke krisen personligt, kan

ET R EFTER OPRRET
den sorte side af sagenn
Tekst og foto af Janne Louise Andersen

Vi husker alle, hvordan London sidste r stod i optjer til knene: Plyndringer, overfald og nedbrndinger hrgede storbyen i august 2011. Men hvad antndte oprret? I december 2011 udgav et hold af undersgende journalister fra the Guardian og forskere fra London School of Economics en rapport baseret p tre mneders interview med folk, der deltogi oprret. De konkluderede, at rsagerne til opstanden kan opsummeres med faktorerne fattigdom, uretfrdighed og had til politiet. Sidstnvnte klage henviste isr til en dyb frustration over den mde, oprrerne i deres lokalsamfund blev stoppet og kropsvisiteret af politiet med de skaldte Stop and Search. Men hvad lrte briterne af oprret, og hvordan ser de p det et r efter? Jeg tog til Tottenham for at tale med dem, der oplevede begivenhederne p nrmeste hold.

Roden til uroen: Klasse, race eller begge dele?

Der er langt fra enighed om, hvorvidt optjerne var antndt af konomiske, sociale eller racemssige forskelle. Et uafhngigt panel nedsat af regeringen i klvandet p urolighederne konkluderede, at der ikke var nogen enkelt rsag til urolighederne, men identificerede ogs politiets skaldte Stop and Searchmetode som en mulig katalysator blandt de sorte og asiatiske urostiftere og opfordrede politiet til at forbedre proceduren. Dertil fandt undersgelsen, at mange uromagere indrmmede, at deres deltagelse i plyndringer kun handlede om, at de pludselig havde mulighed for at f fingrene i de luksusvarer, som de ikke normalt havde rd til. Endelig identificerede man blandt uromagerne en rkke politiske klagepunkter, hvor det mest gennemgende var en gennemtrngende flelse af uretfrdighed. For nogle var det konomisk: Manglen p penge, job eller lejlighed og stigningen i de studerendes studieafgifter. For andre var det en mere generel social indignation over flelsen af at blive behandlet drligere end andre.

INGEN FLAMMER UDEN GNIST

Med dokumentarfilmen Riot from Wrong deler unge fra udsatte omrder i London deres oplevelse af, hvad der antndte oprret. Sammen med andre initiativer bner filmen op for debat, refleksion og handling, s de berrte parter kan drage lrdom af hndelserne.

Video

urolighedernes fjerde dage mdtes 14 unge fra oprrsramte bydele i London. Mens brande, tyveri og vold spredte sig langt ud over arnestedet Tottenham, var gruppen samlet for at diskutere, hvordan de kunne skride til handling. De var chokerede over de journalister og politikere, som prompte havde reageret ved at stemple uromagerne som vilde rotter, dyr og tomhjernede, forklede unge. Gruppens unge medlemmer kommer fra socialt belastede boligomrder og har caribisk eller afrikansk baggrund, og da de p TV blev vidne til, at historikeren David Starkey skd skylden p sort kultur, selvom nsten halvdelen af oprrerne var hvide, flte de sig provokeret til handling. Hvid er det nye sort Hvide er blevet sorte. En srlig slags voldelig, destruktiv, nihilistisk gangsterkultur er blevet mode, og den sorte og hvide, dreng og pige, opererer sammen p dette sprog. Det er den jamaicanske patwa [jamaicansk kreole, red.], som er trngt ind i England. Det er grunden til, at s mange af os har denne fornemmelse af, at vi bogstaveligt talt lever i et fremmed land, udtalte Starkey p BBC2 Newsnight. Sammen med organisationen Fully Focused Productions vbnede de 14 unge sig med kameraer og tog byen rundt og interviewede rebeller, beboere, politi og lokale lederskikkelser for at levere deres bud p, hvad der antndte det anarki, som resulterede i fem omkomne, 186 srede politibetjente og for 200 millioner pund delggelser.

Et r efter sidder de samlet igen i et panel p Portobello Film Festival i Notting Hill-omrdet til en fremvisning af deres dokumentarfilm Riot From Wrong. Det er en synligt stolt producer og projektleder Teddy Nygh, som prsenterer holdet bag filmen. Ingen af de unge var for et r siden i nogen form for uddannelse eller beskftigelse. Nu har de produceret en film, og 10 af dem er enten p universitet, i college eller har fuldtidsarbejde. Urolighederne sidste sommer viste, at mange unge mennesker er uengagerede, men gr rundt med en flelse af hblshed, frustration og vrede. De indikerede ogs, at de ikke fler sig som en del af samfundet. De seneste nedskringer betyder, at mange tjenester - ungdomsklubber, ungdomsorganisationer og kunstforeninger - er lukket. Det frer til unge, der ikke aner, hvor de skal g hen eller har noget positivt at engagere sig i, siger Teddy Nygh. Han mener, at organisationen Fully Focused via medietrning kan skabe en platform for unge til at udtrykke deres behov og visioner. Vi nsker at skabe et netvrk af unge i hele landet, som kan udgre n strk stemme og udve indflydelse gennem medierne. Man kan sige, at vi er en kritisk version af CCTV, siger Teddy Nygh med reference til Englands overvgningssystem. Publikum griner. Der er slet ikke stole nok til alle de fremmdte, s folk m st eller sidde p betonjorden i pop-up biografen. Det er et blandet publikum af hvide og sorte, gamle

og unge, men de fleste lader til at have rod i et politisk milj p venstrefljen. Had til politiet Filmen tager sit udgangspunkt i Tottenham og i drabet p Mark Duggan, en 29-rig sort mand, som den 4. august 2011 blev skudt og drbt under en politirazzia. Politiet meddelte efter hans dd, at Duggan var mistnkt for at planlgge et hvndrab p et bandemedlem, som havde drbt hans ftter. Desuden mente de, at Duggan var pusher og havde beskudt politiet, da han blev stoppet. Familien afslog med det samme, at Duggan skulle vre bandemedlem eller handle med stoffer. En uafhngig klagekommission i politiet har sidenhen fundet, at den kugle, der blev affyret, kom fra et politigevr og ikke fra Duggan. Der er stadig ikke klarhed over de prcise omstndigheder, da betjentene har afvist at aflgge vidnesbyrd. Duggans prrende og venner fortller i filmen, at de oplevede, at al fakta omkring Duggans dd blev skjult af politiet. Da deres krav om en undersgelse ikke blev imdekommet, organiserede de en protestdemonstration fra boligomrdet Broadwater Farm til politistationen et omrde, der i 1985 dannede ramme om et lignende voldeligt oprr, efter en sort kvinde ved navn Cynthia Jarrett dde under en politirazzia i sit hjem. Hvad filmen fortller om oprret er i overensstemmelse med, hvad de unge i Tottenham fortller, og hvad avisen The Guardian og London School of Economics fandt i en omfattende undersgelse: Oprret drejede sig om fattigdom, social

uretfrdighed og had til politiet men de unge gr med filmen et skridt videre ved at insinuere, at det ogs drejer sig om en uforlst racekonflikt, som England mske stadig Ikke er helt klar til at stte ord p. Jeg underviser i Shakespeare, alligevel bliver jeg stoppet af politiet Da filmen er frdig, er der debat mellem publikum og holdet bag filmen. Den indledes af filmens med-producer Kingslee Daley, bedre kendt som Akala, en af Englands mest populre samfundskritiske rappere og debattrer. Nr det afrikansk-caribiske lokalsamfund udviser fjendtlighed overfor politiet, s er det ikke uden grund. Vi har brug for en dialog om de systemiske rsager til det, der foregr her, siger den 28-rige rapper, som har stiftet The Hip-Hop Shakespeare Company, hvor han med hip hop underviser socialt udsatte unge i Shakespeare. Jeg har en fed bil, jeg underviser i Shakespeare, og alligevel bliver jeg stoppet af politiet hele tiden, siger han og fortstter: Dette land er forvandlet p grund af vores forfdres indsats. De fleste af os har familie, der er blevet drbt i politiets varetgt. Det er forskellen p, hvorfor afrikaner-caribiere er s vrede sammenlignet alle andre. Vi taler ikke om det lngere, for s fr du at vide, at du bare er en vred sort person. Politiet drbte n person for meget, og vi sagde fuck det, vi har fet nok. De fleste ser ikke race som et problem, men jeg kan ikke g p gaden

i to timer i London uden at nogen rber nigger ud af vinduet. - Thats right, rber en ldre sort kvinde, og der klappes. Million Dollar Movement Ava Vidal, en kendt sort stand-up komiker, er ogs tilstede blandt publikum denne aften. Hun nsker at benytte lejligheden til at oplyse publikum om initiativet Demystifying the Law. Mange ved ikke, hvad deres rettigheder er i tilflde af, at de bliver stoppet under de skaldte Stop and Search-rutiner. Noget af det, jeg besluttede at gre som svar p oprret, var at oprette en forening af advokater, som tager rundt til unge og oplyser dem om disse rettigheder, siger hun og giver sine kontaktoplysninger. Jeres generation er den sidste, der kan skabe den ndvendige radikale ndring af samfundet, s hvad skal der til for, at unge kan g sammen og handle med en stemme? sprger en ldre mand. Det har Teddy Nygh et svar p: Hvad siger vores t-shirt? Million Youth Movement, rber det unge hold bag filmen. De skal efterflgende p turn rundt i England med filmen, og det hele kulminerer i en stor konference, der med titlen Million Youth Movement skal srge for at stte ord p den unge generations behov og visioner.

Brnd politistationerne ikke butikkerne En mand fra publikum annoncerer en massedemonstration den 20. oktober imod flere nedskringer under sloganet A Future That Works. 1808 r sammenlagt i straffe til rebellerne og de unge. 0 r, 0 timer og 0 minutter til MFere, bankfolk og politiet, rber en ung hvid mand og fortstter: Nste gang skal I ikke g efter butikkerne - brnd politistationerne ned! Nogle hujer, andre rynker p nsen. a jeg begyndte at arbejde p filmen, D flte jeg det samme, men nu er jeg ikke enig, siger Kyle til pyromanaktivisten. Jeg tror, et handler om folkemagt, d grsrodsbevgelser og Million Youth Movement. Hvis politiet ikke vil lytte til os som individer, bliver de ndt til at lytte til en million stemmer. Der syntes at vre en klar enighed blandt de fremmdte om, at oprret afspejlede en gryende utilfredshed med de slje udsigter til jobs og de varslede nedskringer hos den voksende britiske underklasse. Og der er ogs en flles oplevelse af, at politiet er en instans, hvis forml er at holde underklassen i skak. De fleste er ogs enige om, at der bliver oprr p ny, hvis ikke race og klassekritikken bliver imdekommet. Urolighederne vil ske igen, for der er ingen tvivl om, at systemet ikke forandrer sig. S sprgsmlet er, hvor langt kommer

TOTTENHAM: HVAD ANTNDTE FLAMMERNE?

Steven og Andrew er begge opvokset i Tottenham bydelen, hvor optjerne startede. Mens de begge forstr vreden bag volden, ser de forskelligt p baggrunden for urolighederne. Niche fik plyndret sin bar i samme omrde og fordmmer oprret, men i endnu hjere grad de strukturelle rsager bag. Hvad de alle er enige om er, at det kan ske igen.

eg mder Steven Jeffreys foran Carpetright, den nedbrndte hjrnebygning p hovedgaden i Tottenham, som blev et symbol p oprret i medierne. Han er 24 r og en god ven af Mark Duggan den unge mand, der blev drbt af politiet, og hvis dd blev startskuddet til urolighederne. Steven er uddannet i International Business and Politics og arbejdsls. Han bor i en tovrelseslejlighed med sin familie p seks i det tilstdende lejlighedskompleks til den nedbrndte bygning. Steven var med i den store demonstration foran politistationen og fortller, at de stod der i fem-seks timer, indtil en af Duggans slgtninge gik hen for at tale med en politimand, som skubbede hende. Folk rbte: hvad laver I?, og s begyndte brn at kaste sten mod politiet, som ikke rrte sig. Og s gik det ud af kontrol, fortller Steven. Med t vltede det til med folk, to politibiler blev sat i brand, og sagen om Duggan blev afledt af et kaotisk inferno. Politiet flyttede sig ikke fra politistationen. De ville kun beskytte den. Da folk s det, begyndte de at drage fordel af situationen. Det var dr, butiksindbruddene startede. Det var alt fra brn p 10 r til mnd p 45 r, der deltog. Det var som taget ud af en film, siger Steven, som hvder, at han ikke deltog i den del.

For ham er rsagen til oprret folks vrede over politiet.

Andrew har selv haft dreadlocks, men klippede dem af, fordi han konstant blev stoppet af politiet. Det hjalp. Eller mske Jeg ved ikke med de andre omrder, men skyldes det bare, at han bare er blevet i Tottenham var alle vrede over den simple ldre, mener han. kendsgerning, at politiet skd ham og ikke fik noget svar p hvorfor, mener Steven, De unge oplever, at verden er imod dem, som har set vreden over politiet akkumen jeg kber ikke den undskyldning. Jeg muleret i revis, isr p grund af deres m indrmme, at vi er genstand for nogle Stop and Search praksis, som tillader tunge fordomme, men vi kan overvinde politiet at stoppe og visitere enhver, som dem. Det betyder bare, at vi er ndt til at sknnes mistnkelig. Han selv siger, han arbejde meget hrdere. bliver chikaneret af politiet hver dag. Siden oprret har politiet ogs vedkendt Jeg bliver stoppet, men er det fordi, jeg sig, at metoden med at visitere ikke i alle har en taske, eller fordi jeg er sort? Er henseender er god. Stop and Search det fordi, der har vret en forbrydelse i kan vre et srdeles effektivt og vigtigt omrdet og hvad har det i s fald med redskab, og metoden har medfrt en mig at gre?, sprger Steven retorisk. betydelig fremgang i bekmpelsen af Han er kldt i jakkest og har for nyligt knivoverfald, men MPS [The Metropolitan indgivet en klage til politiet p baggrund Police Service] skal vre mere ppasselige af alle de gange, han er blevet stoppet med, hvordan metoden tages i brug, uberettiget. meddelte Tottenham politi i november 2011. De annoncerede desuden, at der var En kriger p udkig undervisningspakker p vej til officerer, 28-rige Andrew Smith bor lige overfor som bliver stillet til ansvar for, hvordan de politistationen og ser anderledes p konfadministrerer Stop and Search lokalt. likten. Han mener, at de sorte unge til dels Et skidt kvarter selv er skyld i politiets opmrksomhed. Andrew mener, at Tottenham ogs er Nr du brer en trningsdragt, og med til selv at producere de vrede unge. du gr rundt med din htte trukket ned Han ved godt, hvad der skaber de unges over jnene og din hnd i dine bukser, er barske kropssprog og attitude: det nsten som en kriger p udkig efter ballade. Jeg mener ikke, de hjlper sig selv Hvis jeg var 16-17 r, ville jeg sandsynp den mde, siger han. ligvis have vret involveret for at vre rlig. Jeg ved, hvordan det er at vokse op

Niche Mpala Mufwankola ejer baren Pride of Tottenham, som blev total skadet under oprret.

i det omrde, siger Andrew, som selv er blevet bervet og stukket ned flere gange. Hvis du bor her omkring og bliver rvet, bliver det ved, indtil du stter foden ned. Det hrder dig, og det pvirker din opfrsel, siger han. Han tilfjer, at unge i Tottenham er kendetegnet ved et pfaldende fravr af ambitioner. Fr jeg begyndte p universitet, havde jeg intet liv uden for Tottenham. Folk gr i fngsel, som om det ikke er noget srligt. Nr du gr igennem det, er det ligesom, du bliver lidt slidt, og s kan intet chokere dig. Folk heromkring var derfor ikke s chokeret over oprret, som resten af samfundet. De har set meget vrre. Andrew er uddannet konom, men blev afskediget, da hans bank lukkede som flge af bankkrisen. Han har siden ikke kunne finde arbejde. Nu arbejder han som bartender i byen og bor hos sin familie. Hans ene nabo er narkoman, og den anden slr sin kone, siger han, men han ville aldrig selv g til politiet. Kun hvis det var et sprgsml om liv eller dd, ville jeg ringe til politiet. Jeg ikke har tillid til dem. Han mener, at der ikke skulle meget til for politiet at forbedre situationen. De br indlede en dialog i skolerne for at vise de unge, at politiet er til for at hjlpe.

For mig og mine jvnaldrende er det for sent, konstaterer han. P flugt fra plyndring 58- rige Niche Mpala fra Sydafrika er indehaver af baren Tottenham Pride, som blev fuldstndig raseret af en gruppe af mennesker under oprret. Han mtte flygte for livet, efter han forsgte at smide en kvinde ud, som tmte indholdet af hans bar ned i sine tasker, men blev mdt af en gruppe af folk med knive. Han er helt sikker p, at han kunne vre blevet drbt, hvis ikke han var klatret op p taget, havde kuret ned af aflbsrret og nede at smutte vk. Da vi kom igen, var der intet tilbage. Kun en beruset mand fra steuropa, som blev anholdt. Alle de indvendige dre og interiret var helt smadrede, forklarer han. P det tidspunkt flte jeg en vrede over at se, at det, jeg har opbygget, blev smadret af folk. Bagefter har jeg tnkt over, at det mske var en mde for samfundet at udtrykke sig p det var dog en meget forkert mde, siger han. Han mener ogs, at det var politiets Stop and Search-metode, der skubbede balancen, men peger ogs p, at den strukturelle arbejdslshed, kvarteret sls med, brer en stor del af skylden.

Nr folk ikke arbejder, og deres brn ikke fr en uddannelse, ender de p gaden med knive og pistoler. Her er ikke engang en legeplads. Brn er mennesker, der skal blive voksne. Regeringen har et ansvar, mener han. Ingen flamme i Tottenham Tottenhams byrd har siden oprret gjort flere tiltag for at forbedre livskvaliteten i byen. Blandt andet er der lagt en ambitis 2025-udviklingsplan. Det er nu ikke noget, Niche har meget tiltro til. Foruden et besg fra Prins Charles og Camilla, har han ikke har mrket til bedre kr for bydelen. Jeg er ked af at sige det, men jeg har ikke set nogle tiltag blive realiseret det sidste r, siger han. Han er stadig ikke blevet kompenseret for sin ejendomsskader. Ikke engang under sommerens OL, hvor flammen blev bret rundt i s godt som alle dele af London, faldt der opmrksomhed af til Tottemham: Tottenham lever stadig, men bydelen er blevet opgivet. Det var som at befinde sig i et andet land at se, OL-flammen blive bret gennem London p TV. Det var det stlige og sydlige Londons OL 2012. Ikke Tottenhams.

ROMAER I RUMNIEN
Dem de andre ikke m lege med
Af Charlotte Kjrholm Pedersen. Fotos af Benita Marcussen

Romaer det er dem, der samler flasker, tigger eller stjler. P Roskilde Festival bliver de mdt af teltlejre, hvor der str Gypsies skydes UDEN ansvar, nr de vandrer rundt for at samle tomme ldser. P ggaden i alle strre byer oplever man dem sidde og tigge, mens lokalaviser under overskrifter som Har du oplysninger om sigjneren? hjlper politiet med at lede dem p sporet af de mistnkeliggjorte romaers formodede kriminelle gerninger. Da Rumnien i 2007 blev optaget i EU, blev det muligt for romaer at bostte sig i andre EU-lande. Men nr levevilkrene i de andre europiske lande, lader til at vre baseret p pantindsamling og tiggeri, synes det relevant at sprge: Hvilke forhold er det, de forlader? En af betingelserne for Rumniens optagelse i EU var, at de skulle leve op til en rkke forhold, som skulle stille romaer bedre. Vi besgte Rumnien for at undersge, hvilke problemer romaer sls med i det nye EU-medlemsland, og for at tale med de romaer, for hvem det er lykkes at bryde den onde cirkel, der opstr ud af manglen p uddannelse.

INGEN INTERESSERER SIG FOR ROMAER

Mediebilledet af romaer i Danmark handler om mennesker, der tigger, stjler, bor umenneskeligt og i det hele taget har en anden moral end resten af Vesten. Diskussionen om romaer er ophedet, og der bliver stillet sprgsmlstegn ved, om Danmarks grnser br vre bne for dem. Men hvad er det, romaerne flygter fra?

Nr man er i Bukarest, ser man dem p gaden. Her og der sidder og str de. Alene eller mske med et barn p armen. De er tiggere. Og s er de romaer. Eller sigjnere. Alle man mder, advarer mod dem. De stjler, siger folk. Faktisk synes de frreste rumnere, at det er sikkert at frdes alene i Bukarest. Indstillingen til romaer minder meget om den, man finder i Danmark. Det bemrkelsesvrdige er, at i modstning til Danmark, s bor der mange romaer. Omkring 2,5 millioner indbyggere af Rumniens befolkning p 22 millioner mennesker er romaer, men de er ikke vellidte. Der findes landsbyer, hvor der kun bor romaer, men langt de fleste bor i enklaver i andre byer. Det er langt de frreste, der bor p gaden og tigger, men det er dem, der er synligst. De fleste rumnere, man mder, ved uendelig lidt om romaer udover at det er bedst at holde sig fra dem. Det kan mske lyde absurd, at et EU-land har NGOer, som arbejder for en bosiddende befolkning, men ikke desto mindre er det, hvad Romani CRISS laver. De arbejder for romaers rettigheder i Rumnien. Faktisk har Rumniens optagelse i EU forvrret vilkrene for romaer, forklarer Oana Mihalache, der er jurist i organisationen:

- Det er p mange mder problematisk, at Rumnien er kommet med i EU, hvis man ser p det fra et menneskerettighedssynspunkt. Fr 2007 var der langt strre fokus p, at Rumnien skulle lse romaproblematikken. Det var en adgangsbillet til EU. Derfor lovede man, at der ville ske en masse ting, og bl.a. fik vi lovgivning om diskrimination, siger hun. Adskilte skoleklasser Og der er da ogs blevet lavet lovgivning mod diskriminationen af romaer. Det betyder, at man ikke lngere m separere romabrn fra rumnske brn, s de gr i adskilte klasser i skolen: Det var tydeligt, at der fandt diskrimination sted. Vi forsgte at dokumentere adskillelsen fra romaer fra andre brn i skolen. Nogle skoler satte dem i forskellige klasser fra 1. klasse uden grund. Resultatet var, at romabrnene ikke lrer lige s meget som de rumnske brn. Ofte fik de vikarer, som ikke gik op i, at de skulle lre noget. I sidste ende betd det, at romaer ikke havde samme adgang til uddannelsessystemet, fordi de ikke havde muligheden for at kvalificere sig til universitetet. Det var et stort problem i hele Rumnien, forklarer hun. Men p trods af lovgivningen fra 2007, der anerkendte romaer og forbd diskriminationen af dem, s er der stadig store problemer, fortller hun:

- Desvrre bliver den lovgivning ikke overholdt, efter at Rumnien er kommet med i EU, og ingen synes tilsyneladende, at det er et problem. P papiret er der lovgivet mod diskrimination, men 65% af skolerne separerer stadig romaer og rumnske brn, siger hun og tilfjer: Retssystemet i Rumnien er korrumperet, men hvis sagerne bliver afvist der, s gr de videre til EU-menneskerettighedsdomstolen, siger Oana Mihalache. Det er et kmpe problem, at vi har en lovgivning, men der er ingen, der gr op i, om den bliver overholdt. Folk virker ligeglade, for ingen interesserer sig for romaer, mener hun. Isr skoler og uddannelse er en mrkesag, fordi det er grundlaget for lige muligheder. Mange romaer oplever det ikke som positivt at g i skole. Det kan diskrimination vre medvirkende til, ligesom fattigdom kan gre, at de er ndt til at arbejde i stedet for at g i skole. Politisk kasteskyts Romaer er ikke kun bosiddende i Rumnien, men det er landet, hvor koncentrationen er hjest. Ogs Balkanlandene og resten af Central- og steuropa er befolket af romaer. Eftersom de frreste lande m registrere etnicitet, er det ikke til at sige prcist, hvor mange romaer der findes, men man anslr, at

tallet er oppe p omkring 10 millioner p verdensplan. Under Ceauescus styre fra 1965 til 1989 havde befolkningen det generelt ikke srligt godt, men romaerne var ikke en udsat gruppe, som de er i dag, fortller Oana Mihalache. Ceauescu forbd nationalisme, hvorfor det udadtil ikke var et problem at en etnisk minoritet. Reelt forholdt det vre sig dog anderledes, for i praksis var romaer en udstdt gruppe. Romani CRISS startede deres arbejde i 1993 oven p en rkke konflikter forbundet med romaer i Rumnien i starten af 90erne. Diskussionen gik p, om de var ungarere eller rumnere. Romaerne var meget upopulre og blev udsat for mange voldelige overgreb, hvor ogs deres huse blev brndt, hvilket i sidste ende medfrte flere drab. Men problematikken om romaer har ikke lst sig. Tvrtimod. Flere gange er romaer blevet brugt som politisk kasteskyts i form af lfter om tiltag til at fjerne romaer. Bde i Rumnien og resten af EU. Oana Mihalache forklarer, at diskrimination finder sted i bde ind- og udland. F.eks. forsgte Frankrig og Italien for nogle r tilbage at lovgive mod romaer: Man forsgte at lovgive med srligt henblik p romaer, og derved diskrimi-

nerede man dem i hj grad. F.eks. ville man afkrve fingeraftryk af mindrerige romaer og romaer uden kriminel baggrund. Det var en klar overtrdelse af menneskerettigheder, fordi der er tale om diskrimination, siger hun. Antiroma-kampagner At Frankrig og Italien forsgte at ivrkstte sdanne tiltag kom ikke som nogen overraskelse for organisationen. I Rumnien oplever man ogs, at retorikken rettet mod romaer skrpes i forbindelse med eksempelvis borgmestrevalgkampe: Det sker gerne op til et valg, hvor en stram politik overfor romaer bliver en del af en politisk kampagne. Vi har set det til borgmestervalg, hvor kandidater f.eks. afholder anti-roma-taler, der indeholder lfter om at forvrre forholdene for romaer, hvis de bliver valgt. F.eks. i Baia Mare, hvor man lovede at udvise alle romaer i byen. Mange romaer bor i forladte huse. Efter en rrkke uden indgriben m man ikke fjerne folk fra husene, selvom de er forladte. Men i Baia Mare havde de ikke boet der lang tid nok. Borgmesterkandidaten fik ikke mindre end 87% af alle stemmer i byen, og han gik efterflgende ogs i gang med at tvangsforflytte romaer:

Han flyttede romaer ud i en bygning, som var fyldt med giftgasser, og omkring 20 mennesker kom p sygehuset. Forskellige NGOer gik ind i sagen, men den dag i dag bor der stadig mennesker i den bygning, fordi deres gamle huse er blevet jvnet med jorden, og politiet ikke tillader genopbygning, fortller Oana Mihalache. Der er mange, der arbejder p at holde politikerne fast p den lovgivning, de selv har vedtaget. Men den politiske situation i Rumnien er usikker og infiltreret af korruption, som nogen gange forhindrer tiltag i at blive realiteter, forklarer Oana Mihalache: Vi er en slags vagthund for romaers rettigheder, og vi vil forsge at fortstte med at stramme lovgivningen. Men den usikre politiske situation gr det svrt at navigere rent politisk, fordi vi hele tiden skal forholde os til nye ministre.

RAHOVA ET ROMAKVARTER I BUKAREST

I det centrale Bukarest mder man en stor del romaer, der bor p gaden. De tigger, og man bliver advaret om, at de ogs stjler. Men den strste koncentration af romaer bor i bydelen Rahova. Vi besgte bydelen og mdte stor variation. Kontrasten mellem faldefrdige bygninger og dyre, nye biler blev nrvrende, ligesom det blev klart, at Rahova var en by i byen. Selvom bydelen var beboet udelukkende af romaer, var der tydelige klasseforskelle at spore. Der var de faldefrdige bygninger, hvor lejlighederne bestod af et enkelt vrelse, men der var ogs farverige og afskrmede huse, som var i langt bedre stand.

DE MSKE EGNEDE
Veluddannede romaer mellem diskrimination og anerkendelse i Rumnien
Af Charlotte Kjrholm Pedersen. Fotos af Benita Marcussen

Romaer er den strste etniske minoritet i Europa. Mange lever i fattigdom og har ingen eller meget lidt uddannelse. Men nogle bryder stereotyperne. Vi mdte tre af succeshistorierne: Unge romaer, som har taget en lang videregende uddannelse. De fik muligheden via Rumniens afsatte srpladser til romaer. Man ved ikke, hvor mange romaer der kommer igennem uddannelsessystemet p den mde, da man iflge EUs lovgivning ikke m registrere etnicitet. Men dem, vi mdte, var opvokset med forldre uden uddannelse. De fortller om deres oplevelse med at vre en udstdt minoritet i Rumnien, og om den skjulte diskrimination, der fortstter, selv efter de er startet p universitet.

P ULIGE VILKR
Tudorel blev hjulpet p vej til en plads i uddannelsessystemet. Nu arbejder han for lige uddannelsesmuligheder for alle romaer.

engang Tudorel var yngre og gik i folkeskole, begyndte han p et af Romani CRISS uddannelsesprogrammer. Det fik kmpe stor betydning for ham: Jeg var p sommerskole, og det bnede muligheden for, at jeg blev interesseret i skolen. Jeg blev hjulpet med at finde en vej til at lse videre, siger han. Ligesom mange andre romaer havde hans forldre ikke rd til at betale for, at han kunne komme p universitetet. Men det lykkedes ham at f en af de frie pladser, der er afsat til romaer. Oplevelsen af at komme videre i skolesammenhng har betydet s meget for ham, at han i dag selv er med til at arrangere sommerskoler for unge romaer. For ham er det vigtigt at holde fast i de unge, s de fr muligheden for at komme videre i uddannelsessystemet ligesom ham selv. Han er selv get hele vejen. Han har lst p universitetet og startede allerede der med at arbejde frivilligt for Romani CRISS. Efter han afsluttede sin uddannelse, er han endt med at arbejde det selvsamme sted, som gav ham muligheden for at gre noget andet end de fleste romaer - og end hans forldre: Vores hb er, at de elever, vi underviser, bliver i skolen, for der er problemer med, at de forlader skolen tidligt. Nogle har problemer i familien og bliver tvunget til at forlade landet for at arbejde, og derfor tager de brnene med. Andre forlader ikke skolen af god vilje, men fordi de er for fattige til at blive. De har ikke ressourcer til at g i skolen, forklarer han. Tudorels egne forldre fik aldrig en uddannelse selv. De har til gengld vret glade for, at han kunne f en, og de er meget stolte af ham. Sdan har de fleste forldre til romaer det, forklarer Tudorel. De nsker et bedre liv for deres brn.

Hierarkier blandt romaer Men selvom romaer er en minoritet, findes der ogs forskellige hierarkier blandt romaer. Generelt er de fattige, men underklassen er dem, der bor p gaden. Det piner Tudorel at se de mange gadebrn i Bukarest, men der er ikke nok resurser til at hjlpe dem, forklarer han. De krver en indsats, der rkker langt ud over det sommerskoleophold, han selv blev tilbudt. Han har svrt ved at se, hvordan en sdan indsats skal realiseres i praksis: Selvom det er gadebrnene, som udgr et stort problem, er det ikke noget, vi arbejder med aktivt. Vi har ikke ressourcer til det, for det krver rigtig meget. De stoler ikke p nogen heller ikke os. S vi kan ikke lave aftaler om, at de f.eks. skal komme i skole, for de kommer ikke, forklarer han. Skjult diskrimination Det er netop de ulige muligheder, der gr, at Tudorel arbejder med uddannelse af romaer. Og selvom han selv er kommet lang vej, kan han ogs fortlle om oplevelser, der ikke har vret rare. Det er ikke blot i skolen, at man kan se, at romaer ikke kommer i samme klasse som andre rumnske brn: Diskriminationen er tydelig overalt, hvor man bevger sig i Rumnien. F.eks. nr man er ude og gerne vil p diskotek. Man bliver afvist, hvis man er roma. Drmanden kunne aldrig finde p at sige, at det var derfor, men kommer med en eller anden sforklaring. Sammen med nogle venner prvede vi at dele os op i en gruppe med romaer og en med rumnere, og s se, om vi kunne komme ind. Os romaer kunne ikke komme ind, fortller han.

JEG FORTLLER IKKE, JEG ER ROMA

Opdragelse og oplysning. Sdan mener Ramona, at man kan lse romaproblematikken i Rumnien. Selv har hun vre udsat for mobning, fordi hun er roma.

amona ligner en roma. Hun har knaldsort hr, der er tykt og blget, og hendes jne er mrke. Mske det er rsagen til, at hun blev mobbet i gymnasiet, for det blev hun. Hun blev drillet med, at hun var roma. Hendes klassekammerater talte ikke til hende, men lavede jokes bag hendes ryg om hendes baggrund.

simpelthen ikke muligheden for uddannelse, forklarer hun. Som hun ser det, skal der ske en del, fr man kan blive fri for den slags fordomme, og hun er ikke optimist, hvad angr fordomsfrihed i Rumnien:

Jeg tror i hj grad, at det handler om opdragelse og oplysning. Man er ndt til P trods af sine oplevelser i uddanat lre det fra barnsben. Problemet er, at nelsessystemet er hun i gang med det gr man ikke lige nu, og man kan ikke jurastudiet p universitetet. Hun lser p se forbedringer i forhold til diskrimination. 3. r i Bukarest, hvor hun har levet hele sit Det er svrt at mle, og jeg tror ikke p, liv sammen med sine forldre, to brdre at det vil ndre sig. og to sstre. Hendes uddannelse bliver finansieret gennem de srlige fripladser Utilpasheden for romaer. Hun forklarer, at det har betydet meget Hun fortller, at diskriminationen har for hende, at hun var roma. Mange steder vret en stor del af hendes liv: har hun ikke flt sig tilpas og velkommen: Det er svrt at forklare, men jeg selv og mange af de romaer, jeg kender, har alle prvet at blive fravalgt til et job, fordi arbejdsgiveren har fundet ud af, at vi er romaer. Det vil de aldrig indrmme, men det er sdan det er. Det spiller en stor rolle, forklarer hun og fortller, at mange generaliserer: Der er en masse fordomme om, at romaer lugter og stjler. Selvflgelig er der nogen romaer, der stjler, men der er ogs rumnere, der stjler. Problemet er, at det bliver italesat enormt meget, nr det drejer sig om en roma. Og derfra generaliserer man; hvis n roma stjler, s stjler alle romaer. Hun tror, det vil ndre mange ting, hvis romaer uddannede sig i lige s hj grad som rumnere, men det kan ikke lade sig gre rent konomisk: Det er svrt for mange at gennemfre en uddannelse. Selvom de fleste romaer er bevidste om, hvor vigtigt det er, s har de I dag har jeg bde venner, der er romaer, og venner, der ikke er romaer. Men de fleste rumnere er diskriminerende over for romaer. Der er selvflgelig nogen, der godt ved, at alle de ting, der bliver sagt om romaer, ikke passer, men det er stadig svrt at beg sig i Rumnien, siger hun. Og mange romaer isr dem som er lysere fortller ikke, at de er romaer, hvis de kan undg det, fortstter Ramona: Det er for svrt for dem at fortlle, at de er romaer, s nogen gange, hvis man kommer p universitetet, fortller man det ikke til sin nye venner. Ofte s ved folk det jo godt, men s er det bare ikke noget, man taler om.

DET ER RUMNIEN, DER BEGRNSER MIG

Anca har fet en eliteuddannelse trods hendes status som roma. Faktisk har det vret en fordel for hende.

nca er velbegavet. Hun taler flydende engelsk og hjlper andre, hvis de har svrt ved at formulere en stning p engelsk. Det blev der lagt mrke til tidligt. Hun er roma, og hun har bde p gymnasiet og universitet get p dyre private skoler. Hun er en af dem, der har fet en af de srlige pladser p universitet. De pladser, der er forbeholdt romaer. Men selvom hun er blevet hjulpet konomisk, s har hendes skolegang bret prg af, at hun ikke har vret ligesom de andre elever i klassen. At jeg var roma har egentlig hjulpet mig. Jeg har get p et af de bedste gymnasier i landet. Det var som sdan ikke et problem, at jeg var roma. Snarere at jeg ikke kommer fra en rig familie. Det gjorde de andre i hj grad. Det kom meget til udtryk. Alts nr de andre havde vret i Miami med deres familie, havde jeg vret p landet i Rumnien, forklarer hun. Anca kommer fra udkanten af Bukarest og er nsten frdig p universitet. Lige nu er hun i gang med at skrive sit speciale frdigt og tage de sidste eksamener p jurastudiet. Hun fortller, at det aldrig er blevet betragtet som et problem, at hun var roma, men at det har skabt en distance: Jeg ved, at der var nogle, der ikke havde det godt med mig, fordi jeg er roma, men jeg er aldrig blevet mobbet. Aldrig. De andre synes bare, jeg var anderledes end dem. Til gengld har jeg vret udsat for, at lrere har behandlet mig anderledes. Fx gav en lrer mig drligere karakterer end de andre. Det kunne vre i standertests, hvor det var benlyst for alle ogs de andre elever at jeg fik drligere karakterer af lren. Nogle af eleverne sagde det til mig, men de turde ikke gre

noget ved det, for s ville lreren ogs give dem drligere karakter. Der har ogs vret en vis usikkerhed forbundet med at vre roma, understreger Anca. Isr i de yngre r: Det har vret ok at g p universitet. Jeg er blevet ldre og mere selvsikker. Det betyder, at hvis nogen siger noget nedsttende om romaer og det sker tit s siger jeg, hey, hvad siger I om romaer? Jeg er roma, fortller hun. Bliver i Rumnien Anca har masser af venner. Bde romaer og ikke-romaer. Blandt dem, der er ikke er romaer, kan de af og til godt diskutere romaproblematikken: Mine venner har ikke et problem med, at jeg er roma, men kan godt sige noget grimt om romaer generelt. F.eks. hvis vi gr p gaden og ser sm romabrn, der er beskidte og laver ballade, s siger de det er derfor, jeg ikke kan lide romaer, men det er jo et problem at generalisere. Alts alle romaer er jo ikke ens, mener hun. Anca har sin familie og venner tt p. De betyder meget, og hun kunne aldrig finde p at flytte fra Rumnien, selvom hendes kreste gerne vil. Min kreste siger nrmest hver dag, at vi burde flytte til et andet land. Jeg er ligeglad, hvor han vil hen, jeg vil ikke med. Unge mennesker drmmer om at arbejde et andet sted i Belgien eller Norden, men jeg har ikke lyst til at forlade min familie og mine venner. Hvis jeg kunne tage dem med, s ville jeg overveje det. Jeg ville savne at vre i Rumnien, hre sproget og vre hjemme, siger hun.

POLITISK NYTNKNING I GRKENLAND:

Af Janne Louise Andersen og Hjalte Lokdam

Genopfinder venstrefljen sig selv?

Grkenland har vret p nedbruddets rand i flere r, og de unge forlader landet som aldrig fr. Men det nye oppositionsparti, Syriza, vidner om helt nye mder at anskue den politiske magt p. Vk med den teknokratiske ideologi og ind med befolkningsbaseret idegenerering.

Giorgios Karatsiousbanis, bestyrelsesmedlem for Syriza.

Magda og Lukazs fra squattet Nosotros i Athen tilhrer en af de grupper, som oppositionspartiet Syriza stter sin lid til. De er lige blevet frdige med gymnasiet, skal til at i gang med en uddannelse og har andre drmme for fremtiden end fortsat at vre borgere i det teknokratiske land, som Grkenland er blevet til. Men de har ikke mange forhbninger for fremtiden. Folk tror, at tage det at en universitetsuddannelse er den mest sikre vej til at f et arbejde bagefter, men det er faktisk ligegyldigt. Der er alligevel ikke noget arbejde at f. Og hvis man er heldig, er det til en ln p 300-500. Derfor er der ogs mange, der rejser til Nordeuropa, hvor man mske kan f en startln p 3000, fortller Lukazs. Men str det til 28-rige Giorgios Karatsiousbanis, er der grund til at blive og kmpe mod recessionen. Han arbejder til dagligt i Bruxelles for The Party of the European Left, en sammenslutning af demokratiske, socialistiske og kommunistiske partier i EU, og er ogs medlem af bestyrelsen for Syriza. Syriza er ikke er noget klassisk parti, forklarer han.

For Syriza er det derfor vigtigt at holde liv i de bevgelser, der har samlet sig i partiet. Derfor har partiet etableret en lokalafdeling i samtlige byer i Grkenland, og partiets medlemmer er med til at lfte sociale opgaver i belastede lokalsamfund gennem de skaldte solidaritetsnetvrk. Siden sidste sommer har vi lagt alle krfter i at organisere solidaritetsnetvrkene. Vi forsger at vre tilstede i alle rum for at skabe et sikkerhedsnet mod de konomiske stramninger. Kreative lsninger Netvrkene startede, fordi mange varer simpelthen var blevet for dyre at kbe. Derfor begyndte man p at organisere handel uden mellemled, s indbyggere kollektivt kan kbe varer direkte fra landmndene. Det blev kaldt kartoffelbevgelsen. Men netvrkene sttter ogs udsatte borgere p andre fronter: Kollektiver af lrere underviser frivilligt brn af forldre, der ikke har rd til at sende deres brn i institution efter skole. Og sociale centre udvikler sig til at blive sundhedsklinikker, hvor frivillige lger giver folk behandling, som ikke har rd til at g p hospitalet.

Grkenlands politiske situation

Grkenland fik d. 20. juni en koalitionsregering, der bestr af de tre grske politiske partier, New Democracy (ND), Panhellenic Socialist Movement (PASOK) og Democratic Left (DIMAR) med premierminister Antonis Samaras fra New Democracy i spidsen. Sammen med finansministeren, Vassilis Rapanos, er han krt i stilling til at rette op p den grske konomi. Rapanos blev dog syg kort efter ministerudnvnelsen og afstod ministerposten. Fr den ny regering var Grkenland ledet af Lucas Papademos, som ikke var folkevalgt, men som overtog posten fra Georgios A. Papandreou, der forlod den efter voldsomt pres fra befolkningen. I oppositionen str Syriza en samling af 13 forskellige venstrefljspartier, som fik et jordskredsvalg med 27 procent af stemmerne, der sendte dem fra 9 til 71 mandater. Syriza vil stte en stopper for konomiske smalkur fra Trojkaen Kommissionen, IMF og den Europiske Centralbank. Til forskel fra koalitionsregeringen som forpligtede sig i juni til at holde landet i eurozonen og forstte

 Alt det, som burde virke, virker ikke rigtigt. S folk m vre kreative, siger Giorgios. Og det er netop sdan en tankegang, som Magda efterlyser. Hun mener, krisen i det grske samfund har rdder i en mentalitetsndring, der har spoleret fllesskabsflelsen. Det lokale sammenhold, som tidligere var s strkt i Grkenland, er smuldret. Fr i tiden lste folk ikke engang deres dre her i Athen! S det er en krise, der gr langt ud over konomi og politik. Det handler om hele samfundet og dets sammenhngs-kraft. Bde hende og Lukazs overvejer at stemme Syriza ved nste valg. De tilhrer den store gruppe, som er aktive i de sociale bevgelser og protesterne, og som deler Syrizas verdenssyn uden at vre partisoldater. Hvis Syriza fik magten, tror jeg, vi ville se markante forandringer til det bedre. Men ikke engang det er nok. Vi m som borgere ogs selv tage vores trn og arbejde i det lokale for at forbedre vilkrene for de svageste: For de mdre, der m sende deres brn p brnehjem, fordi de ikke har rd til at have dem; for de mennesker, der bliver sat p gaden, fordi de ikke har rd til at betale huslejen; og for de indvandrere, der bliver behandlet s drligt, at kriminalitet er deres eneste udvej. Men kampen er ogs brolagt med mange forhindringer. Selvom det er lykkedes Syriza at samle de sm stumper p

venstrefljen, er de ikke sikre p, de ville kunne komme til enighed: Syriza, anarkisterne og kommunisterne har desvrre en tendens til at bekmpe hinanden i stedet for at arbejde sammen. De fokuserer p de sm forskelle i stedet for de store ligheder. Alle er frustrerede over den politiske og konomiske situation i landet, og alle er enige om, at lsningen skal bygge p mere lighed og social retfrdighed. Vi kan bare ikke enes om vejen derhen, siger Magda. Syriza synes at vre svaret Men den store opbakning, Syriza fik ved sidste valg, giver dog ogs grund til optimisme. Syriza sikrede de overvldende 27% af den grske befolknings stemmer gennem en nytnkning af politisk tnkning, mener Michalis Spourdalakis. Han er professor i statskundskab ved Universitetet i Athen og har forsket i den grske krises sociologiske betydning, og alternative former for politisk tnkning. Spourdalakis mener, at selvom partiet bestr af partier, der har eksisteret i revis, reprsenterer det samlet set en ny mde at tnke politik og samfund p. Syriza nsker grundlggende ikke at lappe det eksisterende system, men at transformere det til noget helt nyt. Der er ikke manvrerum inden for kapitalismen for reformer. Men samtidig ved vi, at vi ikke kan gentage de socialistiske eksperimenter fra fortiden. De har vret en katastrofe for demokrati, mennesker og det oprindelige socialistiske ideal. Vi

bliver ndt til at gentnke ideerne og lre af fortiden, siger Spourdalakis. Venstrefljen isr her i Grkenland har lnge haft det problem, at den er meget fragmenteret, og der er ikke nogen overordnet organisatorisk enhed, der forsger at samle den. Det nye skal bygge p de erfaringer og ideer, som alle disse bevgelser - de gamle kommunister, det nye venstre, de grnne, feministerne - str for. Syriza synes at vre svaret. Venstrefljen rykker Og det er ikke kun i Grkenland, krisen banet vejen for nye tendenser inden for politiske valg. Ogs med valget af Francois Hollande til prsident i Frankrig er der kommet en modreaktion til den nedskringspolitik, som Angela Merkel og David Cameron er forkmpere for. Men det er nok for sent, frygter David Harvey - professor i antropologi ved City University of New York og forfatter til adskillige (marxistiske) bger om finanskrisen og urbane sociale bevgelser. Han befinder sig i Athen for at holde en rkke foredrag om krisen og dens rsager og konsekvenser. Som jeg ser det, er der tre faktorer, der bidrager til den systemkrise, vi befinder os i. Den frste er den stigende ulighed, vi ser i dag bde globalt og nationalt. Den anden er delggelsen af miljet. Den tredje og mest interessante faktor - er, at der mangler investeringsmuligheder i en verden, der bygger p kapitalakkumulation og forventningen og ndvendigheden af konstant og stigende vkst. Der bliver

Venstre til Hjre: - Venstre-regering - Syriza: Kampen fortstter ikke et skridt tilbage - ND (New Democracy) og PASOK (socialdemokraterne) synker - skal vi lade dem styre samfundet til bunds?

simpelthen frre og frre muligheder for at udvide konomien, siger Harvey. Han henviser til, at der med udvidelsen af den kapitalistiske markedskonomi til Kina og Sovjet, er opstet en mangel p investeringsmuligheder, som faktisk har vret til stede siden 1970erne. Det har frt til, at investeringer blev flyttet over til noget mere eller mindre fiktivt, som vi s det op til finanskrisen, siger han og understreger, at alle tre problemer skal lses, hvis man vil ud af krisen. Den mest oplagte mde at komme ud af krisen ville umiddelbart vre at vende tilbage til en form for Keynesianisme, hvor den offentlige sektor stter gang i pengepolitiske tiltag, forklarer han og henviser til Kina og Tyrkiet som eksempler p lande, der har brugt den model. - De har klaret sig relativt godt sammenlignet med de fleste andre lande i verden. Man kunne have stabiliseret situationen, og den hje arbejdslshed i Europa og USA kunne have vret undget. Men det havde alligevel ikke vret nogen permanent lsning, erkender David Harvey. Kapitalismen er inde i en permanent krise, som har varet siden 1970erne, og som bare bliver flyttet rundt og rundt. S den keynesianistiske tilgang ville nok

ogs have frt til problemer p lang sigt. Bde Kina og Tyrkiet djer f.eks. med hj inflation og et investeringsboom, som p sigt kan give store problemer. Fingeren p samfundets puls Hbet er dog trods alt ikke ude for de kriseramte samfund, understreger David Harvey fortrstende. Men problemerne kan hverken lses udelukkende p det parlamentariske niveau eller p grsrodsniveau. - Det bliver ndt til at ske i en kombination. Og det er netop dt, som Syriza str for. Mange af partiets unge medlemmer og tilhngere stammer fra de sociale bevgelser, som ikke vil styres af et politisk parti, men som p den anden side gerne vil have et politisk parti, der reprsenterer dem p nationalt niveau. S der er en interessant uformel alliance mellem de sociale bevgelser og Syriza som politisk parti. Det betyder, at mange af de nye og interessante ideer til, hvordan vi skal organisere os i fremtiden, strmmer uhindret fra grsrodsniveauet til partitoppen. Og det er netop det srlige ved Syriza, forklarer Michalis Spourdalakis. Han ser partiet som en af hjrnestene i venstrefljens nye politiske projekt: Det er ikke nok at have en masse forskellige sociale bevgelser, der hver isr forsger at skabe forandringer lokalt

eller inden for et bestemt felt. Man bliver ogs ndt til at have en partipolitisk gren, der er aktiv i den strre bevgelse, og som reprsenterer bevgelsen i de etablerede politiske institutioner, i parlamentet og p den mainstream politiske scene. Han ser Syriza som udtryk for en udvikling hen imod en ny mde at tnke politik og ideologi p. En udvikling, som er drevet af de unge mennesker, der gr p gaden og arrangerer forskellige protester lokalt og nationalt. I stedet for at formulere konkrete ideologiske projekter, handler og tnker man ud fra et bestemt verdenssyn, og det er nyt inden for politisk tnkning. Vi bliver ndt til hele tiden at have fingeren p samfundets puls og vre til stede i samfundet, s de politiske partier ikke bliver fuldstndig lsrevet fra befolkningens behov og nsker, siger Michalis Spourdalakis. Han mener, at venstrefljen traditionelt har vret alt for arrogante og bedrevidende og ikke har taget befolkningens problemer serist. Det bliver man ndt til. Der er masser af ting, som vi kan og skal lre af samfundet og befolkningen. De sociale bevgelser kan bringe den viden ind p den politiske arena, og derfra skal venstrefljen skabe et regeringsprogram, som kan redde Grkenland.