Dengang man sejlede til Lystrup

Af: Arkolog Henrik Skousen, Moesgrd Museum

Egdalen er betegnelsen for det dalstrk, der strkker sig fra Eg, syd om Lystrup og videre mod
nordvest helt ind forbi Lisbjerg.
Mange har sikkert p deres daglige tur ad Lystrupvej ladet blikket glide ud over de flade dyrkede
enge, der prger landskabet syd for Lystrup og som et grnt ndehul danner skel mod rhus.
Hvad de frreste imidlertid er klar over er, at man ad denne strkning krydser en forhistorisk fjord,
der i sig rummer kernen til et stenalderlandskab, hvoraf konturerne tegner sig i omrdets topografi.
I stenalderen har havet, som en 5,5 km lang og 1,5 km bred fjordarm, strakt sig ind i landet, fra
rhus bugt via Egdalen helt til Lisbjerg. Situationen er ikke enestende, men genfindes flere
steder langs stkysten. rhus ligger sledes ved mundingen af den forhistoriske "Brabrand fjord",
hvoraf Brabrand s i dag udgr sidste rest. Tilsvarende ved Norsminde fjord der i dag kun er
skyggen af, hvad den var i stenalderen, og umiddelbart syd for denne har der ved Saxild ligget en
nu helt udtrret fjord. Den ndrede kystlinie i omrdet skyldes, at forholdet mellem land og hav har
ndret sig siden stenalderen. Der er sledes igennem rtusinder sket en landhvning i det
nordlige Jylland. P denne vis er "Lystrup fjorden" med tiden s at sige steget af havets overflade
og er siden yderligere trlagt igennem en effektiv drning. Egdalen afvandes i dag via Egen.
Den forhistoriske Lystrupfjord giver sig ikke alene til kende igennem omrdets topografi, men kan
ogs registreres p markerne ved oppljede skaller af bl.a hjertemusling, sters, tppemusling og
havsnegl. Herudover har ikke mindst arkologien givet os indsigt i de lokale forhistoriske forhold.
Langs vore forhistoriske fjorde er der gjort rige arkologiske fund, der giver os indblik i den
forhistoriske bebyggelse, naturen, faunaen og menneskets tilpasning og samspil med givne vilkr
til skiftende tider.
I slutningen af den ldre stenalder, for ca. 6-7000 r siden, var havet usdvanligt nringsrigt, og
bopladserne fra denne periode er srligt talrige. Alene langs Lystrupfjordens bredder har vi
sledes kendskab til mindst 22 af periodens bopladser. Her har man bosat sig for at udnytte havets
ressourcer, som sammen med baglandets ttte urskove har udgjort en rig biotop for
stenalderjgeren og hans familie. P n af disse bopladser er der siden begyndelsen af 80erne
foretaget omfattende udgravninger af amatrarkologen Poul Erik Damsgrd for Moesgrd
Museum. Der er her fremdraget tusindvis af fund, som omfatter ikke bare oldsager af flint men
ogs organisk materiale i form af dyreknogler, hjortetak og tr, takket vre usdvanligt gode
bevaringsforhold i de fugtige, dybtliggende havaflejringer. Der er tale om affaldsmateriale fra
redskaber, jagt, mltider og daglige greml, som for ca. 7000 r siden er smidt i havet og indlejret
i havbunden. Knoglematerialet afspejler det nringsrige hav og viser fjordens og rhus-bugtens
betydning med bl.a torsk, fladfisk, l, makrel og hornfisk, men nok s imponerende er knoglefund
af resvin, spkhugger og vgehval. Herudover har ogs sters indsamlet i store mngder vret
en vigtig fdekilde.
En srstilling blandt oldsagsmaterialet indtager fundet af to stammebde. Der er tale om resterne
af to ca. 6-7 m lange, 60 cm brede og 30-40 cm hje bde. Bdene er fremstillet af henholdsvis
asp og lind, udhugget i t stykke af en trstamme med en diameter p 70-100 cm og forarbejdet

ned til en tykkelse p kun 0,5 til 2 cm. Bdene svarer i deres udformning til, hvad man endnu ser i
brug blandt nulevende jgerstammer bl.a. p Ny Guinea. Den ene af bdene brer spor efter
flere reparationer, der vidner om, at bden har vret tillagt stor vrdi sandsynligvis ikke bare som
investeret arbejdsindsats, men nok ogs i et samspil med ejeren, som har tillagt sit forhold til
bden en srlig vrdi, han kun ndig har villet skille sig af med. Fundet og bevaringen af de
rtusindgamle trbde er i sig selv fantastisk, men bdene rummer ogs som genstande og
symbol i sig indbegrebet af stenaldermenneskets hele fysiske verden. Som genstande
reprsenterer de sublimt hndvrk, perfekt tilpasset de lavvandede fjorde men samtidig ogs
sdygtige til havsejlads. Den primre brugsvrdi ligger i bdens transportevne dels af brugeren
og anden persontransport men ogs af materialer.
I et videre perspektiv har den sledes vret uundvrlig for livets basale opretholdelse i
forbindelse med fiskeri og jagt, men ogs ved ssonvis flytning fra boplads til boplads inden for
territoriet samt ved kommunikation, samkvem og udveksling med andre stammer. Efter denne lille
tur op ad Lystrupfjordens vande skulle der sledes vre nring at hente til fantasien, nste gang
blikket fra bilruden fanges af de smukke omgivelser ved Lystrup-Elev-engene, hvor bde
stenalderjgeren i sin stammebd og i ny og n ogs en kaskelothval er dukket frem af
morgendisen i tidernes morgen.
Lystrupbdene er ikke enestende, men med en alder p henholdsvis ca. 7000 og 7300 r, dateret
ved den skaldte kulstof 14 - metode, er de Europas ldst bevarede bde. I udstillingerne p
Moesgrd Museum befinder sig en ca. 1000 r yngre men tilsvarende stammebd fundet ved
Tybrind Vig p Fyns vestkyst. Bdene fra Lystrup er blevet konserveret og opbevares indtil videre i
Moesgrd Museums magasiner.
2002 Moesgrd Museum