6

# 45 11. november 2011

Kultur

Weekendavisen

Kosmisk. Ambitis udstilling p Fuglsang Kunstmuseum giver fine punktnedslag til belysning af temaet dansk kunst og astronomi 1780-2010, men emnet er lige s stort, som nattehimlen er ubegribelig, og formidlingsmssigt er vi ikke srlig godt hjulpet.

En gnist af den store brand

Af OLE NRLYNG

et er den store rumfart ud i kosmos, der er p programmet. Nattehimlen ja, ogs Solen og dagens himmelhvlv med al dens gdefuldhed og uendelighedspoesi, man kan drmme sig til, set af danske kunstnere over mere end 200 r. Stjerner, planeter, kometer, nordlys... you name it. Dertil kommer den naturvidenskabelige astronomi med Newtons spejlteleskop og Heibergs mahognikikkert, for ikke at glemme rumrejser som utopier og som nutidige, tekniske triumfer. Det kan nsten ikke undgs, at man forlfter sig. P den anden side er det smadderspndende, og det m siges, at de to kuratorer Gertrud Hvidberg Hansen fra Fyns Kunstmuseum og Gertrud Oelsner har fundet og udvalgt adskillige overordentlig interessante kunstvrker, som man ikke ser til daglig. Jeg har lidt p fornemmelsen, at det med punktnedslag skal tages bogstaveligt, for virkelig at komme rundt om alle emner og ind i alle hjrner er en umulighed. For r tilbage s jeg p Wallraf-Richartz Museum i Kln (2009) en udstilling med titlen Den Mond. Her havde man indsnvret emnet til Mnen den astronomiske erkendelse og den kunstneriske fortolkning. Allerede der var det noget af en udfordring for den besgende at flge emnet gennem p den ene side det videnskabelige spor og p den anden side det kunstneriske. P Lolland tager man det hele rup og stup og dertil kommer endog litterre citater, filmklip og en omfattende musikcollage. Hvordan har man s struktureret dette gigantiske felt? Jo i fire overordnede grupper: `1780-1880 Observatorium, `1880-1920 Himmeldybet, `1920-1970 Stjernernes dans/Klodernes kamp, `1970-2010 Mnen tur-retur. Det er srdeles overskueligt. Ved starten str den besgende i museets lange korridor, hvor man indledningsvis kan

drmme sammen med en kappekldt kvinde, der ser ud p sankthansaftenens lyse nattehimmel, virtuost malet af Harald Slott-Mller i 1904. Et dejligt billede, der fungerer fint som optakt, men hvorfor er det dog ikke med hverken i den glimrende bog, der flger udstillingen, eller den mindre guide, den besgende fr udleveret gratis? Enten kan man fortstte ligeud, hvor emnet er `Mnen tur-retur, og hvor det er samtidskunstens refleksion i lys og farve, i linjer og diagrammer, i tekstiler og objekter, der illustrerer astronomisk erkendelse og rumfartens realitet. Thorbjrn Laustens kliniske Datablik, hvor forbindelser mellem lys, tid og rum er inspirationen, har sledes basis i indsamlede data fra solvinden sendt til Jorden via satellitten SOHO. Det er for viderekomne, hvilket glder for flere af de andre bidrag, mens for eksempel Anders Brinchs UFO Sunset, der gengiver en orangerd solnedgang fyldt med ufoer, er mere forstelig for lgmand. Der er ogs mulighed for at g ind til venstre i udstillingssalene, hvor vi frst stder p 1800-tallets romantiske fascination af mneskinnet. Dejlige lngselsfyldte billeder af J.C. Dahl og andre mindre kendte navne samt et ualmindelig harmonisk mneskinsstykke af Eckersberg suppleret med lyriske fragmenter af for eksempel B.S. Ingemann og andre naturinspirerede digtere fra den danske guldalder. Var det i afsnittet `Mnen tur-retur ikke helt let at finde trden, s gr det bedre i disse drmmende nattetableauer. HVOR romantikken dyrkede natten og Mnen, er det, som om kosmos for alvor udvider sig i forbindelse med modernismens komme. `Himmeldybet, der er nste tema p udstillingen, eksemplificeres af en rkke hjst interessante vrker. Frst er der J.F. Willumsen, der med tredje billede i serien `Tizian dende sammenfatter

som det er en fin oplevelse at se vrker af Else Alfelt, hvor det isr er hendes krystallinske akvareller, der fnger. I samme tema har vi ogs malerier af bde Ernst Zeuthen og Frede Christoffersen, og det er virkelig givende at se disse ikke s hyppigt udstillede kunstnere. JO der er meget godt at se p, men den indre tanke bag udstillingen og det, der skulle binde ideerne sammen, er det til tider vanskeligt at finde rede i. Billedkunstnere har ladet sig inspirere af himlen og dens mange fnomener lige s lnge, naturen har spillet en rolle for kunstnere. I nogle tilflde er der ogs direkte inspiration fra astronomien og de videnskabelige landevindinger, der er sket gennem rhundrederne i andre tilflde er det nppe den naturvidenskabelige disciplin, der har vret igangstter eller udslagsgiver. Dertil kommer en efter min mening overfldig og direkte distraherende musikcollage, der spnder fra Haydns Skabelsen via pulsarlyd nr supernovaen Velas centrum med eksplosioner af

smpartikler i en massiv stjerne for ca. 10.000 r siden til Frank Sinatra og `Fly me to the moon. For mig at se en lydsuppedas, der ikke giver megen mening i lyset af udstillingens titel Dansk kunst og astronomi 1780-2010. Der, hvor udstillingen nok lykkes bedst, er, hvor det er kunstnerens indre nattehimmel og stjernedans, der er kernen, hvorfor det er vrd at slutte med at citere Olivia Holm-Mller, der siger Jeg er en gnist af den store brand/Jeg har i mit indre. Himmelgder. Dansk kunst og astronomi 1780-2010, Fuglsang Kunstmuseum. Til den 26. februar 2012. Udstillingen vises derefter p Fyns Kunstmuseum, Odense, fra den 16. marts til den 17. juni 2012. Himmelgder, redigeret af Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner med tekster af Klaus P. Mortensen, Lisbeth Bonde, Henrik Wivel, Thore Bjrnvig m.fl., rigt illustreret, 218 sider. Fuglsang Kunstmuseum/Fyns Kunstmuseum. Se ogs Ideer side 8-9.

J.F. Willumsen: Himmelgden. Olie p lrred. 1938. J.F. Willumsens Museum.

sol og mne, himmel og jord i det bde geniale og vanvittige billede Himmelgden, hvor maleren selv svver hinsides livet delvis i skikkelse af en tiger. Et ekstremt symbolistisk selvportrt, der i skildringen af himmelhvlvet, stjernerne og lysstrlerne har hentet meget fra tidens astronomiske observationer. Han var ikke ked af det. Mindre astronomisk relevant er det ellers nok s spndende maleri En moders syn, for det, hun ser oppe i stjernehimlen, er ikke noget astronomisk, men derimod hendes egne to dde brn. Mere nede p jorden er vi med mnegengivelser over snekldte bjerge eller Panteon i Rom. Virkelig fascinerende er ogs den ikke hyppigt viste maler og polarforsker Harald Moltkes gengivelser af det nervst flammende nordlys i polarnatten. Det er elektriske billeder. Nordlyset er nrmest et selvstndigt tema, idet vi ogs fr en nordlysskildring af den sjldent sete guldaldermaler J.P. Mller

et flot billede samt meget betagende fotografier af nordlys fanget af Kirsten Klein. Til temaet `Himmeldybet fjes ogs en spndingsfyldt og strbende gengivelse af `Astronomien af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, men han skal heller ikke have et ord med p vejen i den gratis guide. Og det til trods for at man netop har kunnet fejre hans 150-rs fdselsdag p Vejen Kunstmuseum med tilhrende bogudgivelse. N! I samme sal ses endvidere fem frostnattehimle af Olaf Hst og otte stjernentter af Harald Leth. Det er malerisk set sknne billeder, og det er dejligt, at der er en hel hndfuld af dem. Men om det er billeder, der hrer til temaet `Himmeldybet eller `Stjernernes dans/Klodernes kamp eller som der str i den medflgende bog `Imellem nattens stjerner, kan jeg ikke blive klog p. Det med stjernernes dans fr for alvor mening med en rkke strke malerier af Olivia Holm-Mller, lige-

Oluf Hst: Orion og lyse skyer. Olie p lrred. 1956. Oluf Hst Museet.

Islamisk kunst. Gammel kunst p nye flasker i Metropolitans islamiske kunstgallerier. Museet har udvidet, nyopstillet og nytolket den betydningsfulde samling.

Billeder af Muhammed - og meget andet

Af JANNE LOUISE ANDERSEN

EW YORK Ved at trave igennem femten nye gallerier, kan man i New York fra denne mned rejse igennem den islamiske civilisation fra Mellemsten til Nordafrika, Europa og Central- og Sydasien uden at det behver at tage fjorten rhundreder. Men kunst, der afbilder profeten Mohammad, skal man lede lnge efter og nr man finder det, er det en temmelig udramatisk oplevelse. Galleries for the Art of the Arab Lands, Turkey, Iran, Central Asia and Later South Asia, str der p et bredt banner spndt ud oven over indgangen til Metropolitan Museet. Krt barn har som bekendt mange navne, og for et galleri som anses som en af verdens mest betydningsfulde samlinger af islamisk kunst, er det kun passende med yderligere seks. Som kunstmuseum er The Metropolitan en institution, som ikke nsker kontroverser og politik. Alligevel trdte bestyrelsen ind i lvens hule, da de for otte r siden besluttede at ombygge og udvide det davrende islamiske galleri med 500 kvadratmeter. Den ene udfordring var en halvtom pengepose, der skulle fyldes til omkring 270 millioner kroner blandt private donorer, som i klvandet p terrorangrebet p World Trade Center havde andre prioriteter end at sttte et projekt med islamisk i titlen. Deraf det nye navn? Metropolitans direktr Tom Campbell afviser rygtet om, at bestyrelsen omdbte galleriet for at vinde flere islam-skeptiske donorer ind i folden. Det geografiske fokus signalerer det reviderede perspektiv vi har p denne vigtige samling, sagde han, Islamisk kunst skal ses som produkt af en bred kulturel flade gennem rhundreders forandring og indflydelse. Faktisk modtog galleriet to store donationer fra en iransk og en tyrkisk familie, som til gengld har fet opkaldt rum i galleriet efter sig. Det andet potentielle problem, som blev diskuteret internt i bestyrelsen var seks malerier i samlingen, hvor profeten Muhammad og andre profeter er afbildet. Ville malerierne

De islamiske kunst- og kulturgenstande i Metropolitan Museum rummer 12.000 numre.

En 14. rhundrede iransk bnniche (Mihrab, red.) dekoreret med glaserede keramiske fliser. Metropolitan, NY.

KUNST
HJSKOLEN

vkke kritik i konservative muslimske kredse, eller skabe mediestorm? Tabloidavisen New York Post skrev 25. september 2011 i artiklen Mohammed viser sit ansigt p The Met, at bestyrelsen tidligere havde besluttet ikke at udstille malerierne. Denne pstand blev gengivet i Kristeligt Dagblad og p DRs hjemmeside efter galleriets bning. Vi har aldrig besluttet ikke at udstille disse billeder. De er skabt for 500 r siden og passer ind i deres egne historiske sammenhnge, de transcenderer moderne politiske synspunkter, sagde Shiela Canby, hovedkurator for galleriet, og mistnker New York Post journalisten for aldrig at have sat sin fod i galleriet. Canby bekrfter, at der p nuvrende tidspunkt er tre ud af seks billeder, som afbilder profeter, udstillet, men at malerierne er lysflsomme, og derfor udstilles p skift hver tredje mned, ligesom tilfldet ogs er for skrbelige og lysflsomme malerier og tpper fra museets 12.000 store samling af kunstvrker. NYOPSTILLINGEN er en rejse igennem den islamiske civilisation. Publikum kan vandre igennem de 15 nye marmor-bekldte rum, som inkluderer en marokkansk grdhave med kalkstuk, udskret p stedet af marokkanske hndvrkere, samt andre arkitektoniske elementer, herunder en iransk bnniche (Mihrab, red.) fra det 14. rhundrede dekoreret med glaserede keramiske fliser, som ville have tjent til at angive

P R
www.kunstaeroe.dk
LAYOUT: BENTE BRUUN

retningen til Mekka i et muslimsk bedehus. Der er det overddigt ornamenterede Damaskus modtagelsesvrelse importeret til USA i 1930, og et enestende klassisk persisk tppe fra det 16. rhundrede, som det har taget tre r at reparere. Dertil kommer bemrkelsesvrdige tidlige og middelalderlige sider fra Koranen den strste og den mindste side, s lille at den kunne sidde i en ring. I Sharmin and Bijan Mossavar-Rahmani Galleriet, opkaldt efter et amerikansk-iransk donorpar, finder man illustrationer til The Book of Kings (Shh-Nmeh) malet af nogle af Irans strste kunstnere til re for Shh Tahmsp mellem 1525 og 1535. Det er her udstillet i lave glasmontrer s man kan sidde og studere dem at man kan finde enkelte af de omtalte malerier, hvor profeten Muhammed optrder. Det er ikke noget, MET skilter med, s man skal vide, hvad man kigger efter. Efter at have nrstuderet samtlige udstillingsmontrer, var der endelig jackpot. Tydeligt afbildet p det centrale skib sidder profeten og hans svigersn og arvtager, Ali og hans to snner Hassan og Hussain, under den rde baldakin, str der p skiltet under en illustration fra The Book of Kings fra 1530. Og ganske rigtigt, der under baldakinen i skrdderstilling sidder to let foroverbjede mnd med turbaner. Men deres hoveder er omgivet af en orange ild og tilkendegiver ingen ansigtstrk.

Det er et interessant billede, siger Shiela Canby. Det er en parabel, som introducerer The Book of Kings, der fortller, at man kan sejle ind i en storm, men s lnge profeten beskytter n, vil alt vre ok. Men der er ogs malerier, hvor ansigtet ikke er slret, fortller Canby. Som eksempelvis en verdenshistorie skrevet i det tidlige 14. rhundrede. Denne mde at afbilde profeterne p blev officielt taget i brug i det 16. rhundrede. Den ottomanske sultan var verdens mest magtfulde sultan, hvis det var acceptabelt dengang, er det det nok ogs i dag. Det er historiske og poetiske manuskripter, ikke hellige koraner, fjer Shiela Canby til. Direktren er heller ikke i tvivl om museets ansvar. Det er vores job, og den store mlstning for disse gallerier at oplyse vores publikum om dybderne og pragten i den islamiske tradition, at tillade den rigdom af fjorten rhundreder at blive forstet, ikke udelukkende gennem moderne politiks smalle linse, men med bredere perspektiv af historie og gennem bevis for en bemrkelsesvrdig kunstnerisk arv, siger direktr Tom Campbell under bningen for pressen. Han mener galleriet er tiltrngt. Vi m erkende, at vi lever i en nation, hvor en udbredt bevidsthed om den islamiske verden virkelig ikke eksisterede indtil for ti r siden, og at kendskabet kom i en af de mrkeste timer i amerikansk historie.
KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLEASEN, FLEMMING GERTZ