30.

november, 2010

USA efter midtvejsvalget: Vrede og afsky dominerer den politiske sson i USA
Vrede og vmmelse er blevet markante flelser i amerikansk politik. Senest afslrede midtvejsvalget i starten af november en meget vidtrkkende brug af negative flelser. ?Vrede er en af de strkest mobiliserende flelser? forklarer lektor Ted Brader fra University of Michigan. Det pvirker den politiske diskussion.
Af Janne Louise Andersen

Frste gang jeg mdte Carl Paladino, som for nyligt tabte som republikanernes kandidat til guvernrposten i New York, stak han mig en slikkepind og affrdigede mit sprgsml med ordene ?Here have a sucker?. Nste gang fik jeg et knus og hans telefonnummer. En kontroversiel og flelsesmssig fyr? ? you bet ya. Det er ikke for ingenting, at han har fet tilnavnet ?Mad-as-Hell Carl?.

Paladino tabte til demokraten Andrew Coumo, men det betyder ikke, at hans kampagne har vret forgves. Den konservative Tea Party bevgelse har for frste gang for alvor fet fodfste i amerikansk politik med 39 kandidater i Reprsentanternes Hus, som sammen med de andre 200 republikanere udgr en stor udfordring for Prsident Obama. Hvad Obama og hans bagland ikke synes at have forstet er, at det at vre godt gal i skralden i amerikansk politik, synes at vre det bedste retoriske virkemiddel til at mobilisere vlgere i disse r. Eller er det?

Nye undersgelser viser, at vrede og vmmelse er denne ssons favoritflelser i USA. Lektor i statskundskab Ted Brader fra The University of Michigan og assisterende professor i psykologi, David Pizarro fra Cornell University prsenterede hver isr for nylig ny forskning om emnet flelsesmssig politisk manipulation. Frstnvnte viser den stigende anvendelse af vrede i politiske valgkampagner, og sidstnvnte har pvist, hvordan man ved at manipulere flelsen af afsky i individer kan pvirke deres moralske dmmekraft og politiske standpunkter.

Vrede er den mest kraftfulde mobiliseringskraft

Ted Brader ? forfatter til bogen ?Campaigning for Hearts and Minds? ? siger, at mens flelser af entusiasme og frygt har vret genstand for tidligere politiske kampagner er ?vrede denne politiske ssons flelse?. ?Vrede har en rkke markante konsekvenser, helt forskellige fra dem som frygt afstedkommer ? men noget nrmere afsky. Vrede er en af de strkest mobiliserende flelser?, forklarer Brader, ?det vedrrer den mde, vrede ger folks tillid og flelse af kontrol over situationen p?. Braders forskning viser, at vrede gr folk mere risiko-accepterende, mindre villige til at g p kompromis og mindre tilbjelige til at sge nye oplysninger. Vrede i politik kan gre folk mere tilbjelige til at sttte hrdere straffe og aggressive handlinger i krigstid. ?Carl Paladinos kampagne ekkoer, hvad der sker mange steder rundt om i landet. Denne form for vrede retorik har vret udbredt i de seneste 18 mneder af den politiske debat?, siger Brader.

Han ppeger, at det gennemsnitlige niveau for valgdeltagelse i midtvejsvalg generelt er lavere. S Tea Party bevgelsens retoriske brug af vrede, og dens mobiliserende effekt p vlgerne, har mske arbejdet til deres fordel i dette valg.

Pas p vmmelige lugte og desinfektionsmidler

Som en del af hans valgkampagne postomsendte Carl Paladino skrald-lugtende pjecer imprgneret med lugten af rddent skrald og beskeden ?Noget stinker i Albany? samt fotos af blandt andre Paladinos rival, Andrew Coumo. Paladino har desuden kaldt gay pride parader ?ulkre? og har foreslet at sende bistandsmodtagere til statsdrevne arbejdslejre for at f grundlggende undervisning i personlig hygiejne. Psykolog David Pizarro?s nyeste forskning i vmmelse tyder p, at denne retorik og kle lugte p pjecer kan have skjulte virkninger p vlgerne. ?Den omstndighed, at en politiker har brugt sdan en simpel flelse, var for svr at ignorere, isr fordi det var s oplagt i forbindelse med de undersgelser, vi havde foretaget,? siger han. Pizarros forklarer, at flelsen af afsky er designet til at beskytte os mod forurening. Vmmelse kan komme sig af affring, opkast, rdne kd og pus. Hans forskning viser, at et enkelt billede, en velvalgt stning eller en lugt, kan forrsage en intens reaktion hos de fleste. Pizarros eksperimenter viser, at lugten af prut i et rum, hvor folk, der besvarede sprgeskemaer, eller placering af hnd-desinfektionsmiddel ved deres side, fik dem til at udtrykke langt mere konservative holdning, end nr deres flsomhed ikke blev manipuleret. ?Hvad vi ser er, at forurening, afsky, renlighed alle disse ting gr dig modtagelig for noget i dit milj, der synes mrkeligt eller anderledes, s det kan fre til strengere domme af udlndinge, seksuelle handlinger og grupper der er kendt for at vre anderledes i deres seksualitet?, forklarer Pizarro, ?og s er tilfldet, at disse synspunkter oftere udtrykkes politisk konservative i dette land?. Derfor konklusionen: Hvis du har lettere til vmmelse, er du mere tilbjelig til at stemme konservativt, og hvis du er en smart politiker, udnytte du denne viden i din kampagne.

Skiftende mediestrategi
Gennem sin kampagne for guvernr i New York, blev Carl Paladino i pressen omtalt som ?Mad-asHell?, ?Crazy Carl? og ?Angry Carl?. Det var ikke tilfldige genavne. Iflge Michael Caputo, Paladino?s kampagneleder, var det netop flelsen af vrede de nskede at udnytte i deres kommunikationsstrategi. ?Da vi frste gang undersgte dette valg i marts fandt vi, at der var to flelser iblandt vlgerne, den

ene var frustration og den anden var vrede. S vores design helt fra begyndelsen var at sikre, at de frustrerede folk blev fodret nok op til at stemme. Da de hrte vores budskab, blev de fik vrede?, sagde Caputo. Da Paladino skulle mde sin opponent, Andrew Cuomo og fem andre kandidater ved 2010 guvernr debatten p Hofstra University, var jeg til stede og klar til ?vrede Carl?. Men Paladino skulle ikke levere de brndende udtalelser, jeg havde forventet. Ugen forinden havde Paladino i en tale til en gruppe jdisk ortodokse rabbinere og studerende og udtalt: ?Jeg mener bare, at mine brn og dine brn ville vre langt bedre stillet, og meget mere succesfulde, ved at blive gift og stifte familie, og jeg vil ikke have dem hjernevasket til at tro, at homoseksualitet er en liges gyldig og vellykket lsning ? det er det ikke?. Derp kritiserede Paladino Andrew Cuomo, for at tage sine dtre med til en gay pride parade. ?At udstte dem for homoseksualitet, isr i en gay pride parade ? og jeg ved ikke, om du nogensinde har vret til en, men de brer disse sm Speedos, og de gnubber sig mod hinanden og det er bare en forfrdelig ting?, sagde han. De bemrkninger fik hele New York Citys homoseksuelle milj p barrikaderne, og Paladino blev ogs p aftenen for guvernrdebatten mdt af studerende i protest. Den aften var Paladino utrolig stille. Han lancerede sin nye stil ved at sige, ?mine kritikere nsker at sige, at jeg er vred. Nej, jeg er passioneret omkring at redde New York stat?. De resterende kandidater var dog kampklar. Warren Redlich fra The Libertarian Party kastede den frste mudderkage: ?Jeg er aldrig blevet taget med en prostitueret, min far var ikke guvernr, og jeg har aldrig vret dmt for en forbrydelse?. Kristin Davis fra Anti-forbuds partiet, den selvudrbte ?Manhattan Madam?, der aftjente fire mneders fngsel for hendes escort forretning, kaldte hovedstadens politikere ?de strste ludere i staten?, og tilfjede: ? og jeg er den eneste person p denne scene med den rette erfaring til at hndtere dem?. Paladino forblev endda tavs, da Davis sagde: ?Vi er ndt til at snke skatterne, ellers vil virksomheder forsvinde hurtigere end Carl Paladino p en bssebar?. Paladino adskilte sig kun, da kandidaterne blev spurgt om de stttede homoseksuelle gteskaber. Paladino var den eneste, der, efter nogle lange overvejelser, svarede nej. Til dette sprgsml udtalte Jimmy McMillan fra partiet ?The Rent is Just Too Damn High?, en speed-snakkende komiker med et utrolig overskg: ?Selv hvis du nsker at gifte dig med en sko, vil jeg vie dig?. Efter afslutningen af ?showet? spurgte jeg Michael Caputo, Paladino?s kampagneleder, hvad han mente om tonen i debatten. Han svarede: ?Dejlig. Jeg ved ikke, hvad folk forventede, men det her

er hverken tid eller sted for Carl til at angribe, men kun til at definere hans politik?.

Et vmmeligt budskab eller et budskab med vmmelse

S hvornr giver flelsesmssig manipulation bagslag? Pizarros forsg har vist en strkere pvirkning p mennesker, der allerede har vret modtagelige for budskabet. ?Men det kan vre for oplagt manipulation for dem, og i s fald kan det tjene til kun at gre dem vrede?, siger han. Michael Caputo, der fik iden til de ildelugtende pjecerne, siger, ?vi uddelte en million stykker. Vi forstrkede lugten [i anden udsending], s de lugtede mere af skrald. Vi fik ingen opkald med klager, en masse positive reaktioner, men ingen opkald med klager. De eneste folk der brokkede sig, var dem, der ikke stemmer p Carl Paladino?. Shelly Berger fra New York City er tidligere demokrat, men p grund af korruptionssagerne i Albany, sttter hun nu Tea Party bevgelsen. ?Jeg tror, at folk er vrede, men vrede lyder p eller anden mde irrationelt, og nogle af medlemmerne fra den demokratiske eller venstreorienterede side hvder, at folk stemmer, fordi de har mistet deres fornuft. Det er ikke en vrede, der resulterer i irrationel adfrd, det er strategisk adfrd, der forsger at f bedre mennesker i regering?, siger hun. Men Berger mener, at retorik kan have givet bagslag for Paladino. ?Han blev involveret i sprgsml, der eksploderede. For eksempel kom han med nogle udsagn om homoseksualitet. Og selv om han forklarede sig, var det bare en taber-sag. Og dette valg handler ikke rigtig om sociale sprgsml mere om konomiske sprgsml og rbar regeringsfrsel. S det var en stor fejl?, mener Berger, hvis stemme p Paladino var en protest-stemme mod Andrew Cuomo. Carl Paladino siger: ?Jamen, jeg er ikke politisk korrekt, jeg er ikke diplomatisk, og jeg er ikke poleret. Jeg er en almindeligt talende person, og jeg tror, at politisk korrekthed skjuler sandheden, s jeg fortller folk njagtigt, hvad jeg fler?. Jeg sprger, hvor meget af hans offentlige image, der er et produkt af hans kampagne. ?100% af hvad du ser i det offentlige er Carl Paladino. Engang imellem laver jeg fejl. Jeg er menneskelig. Jeg har sagt nogle ting, hvor jeg beklager de ord, jeg brugte. Men det er min frste gang, jeg er opstillet, og jeg gr det aldrig igen?, svarer Paladino. Ted Brader siger: ?Vrede er s strk en flelse, at det ikke er en flelser, vi fler os godt tilpas med at opleve i lngere tid. Det har fysiske konsekvenser for vores krop, vi bliver trtte, det slider os ned. S det er ikke nemt at vre vred, og det er heller ikke sundt. Det er et tegn p dets styrke?.

Janne Louise Andersen er bachelor i antropologi fra Kbenhavns Universitet og lser p.t. en kandidatgrad i journalistik p Hofstra University i New York. Hun er medredaktr og rapporter p

nyhedswebsiden Long Island Report og er tilknyttet Det Arabiske Mediehus i Danmark som medredaktr og rapporter.