You are on page 1of 3

Den kolde krig 3im

HO

Den kolde krig (4) Styrkeforholdet mellem USA og


USSR 1945-1991

Ls inden timen: VE 1914 s. 168 (fra "Kina ml. Sovjet og USA") til s. 171 (inkl. v afsnit) og s.
174 (fra "Vbenkaplb og terrorbalance") til s. 178 (til "DK og vbenkaplbet")
Inden timen: skal du ogs have styr p de noter og det arbejde vi allerede har lavet om "Den Kolde
Krig".
Redegre for hvordan styrkeforholdet mellem USA og Sovjetunionen udviklede sig fra ca. 1945 til
1991 - her skal inddrages statistikker, tabeller, kildetekster. I m gerne anvende andet selvfundet
materiale.
Brug ogs noterne fra Den kolde krig (1) og (2) og tidslinjen i jeres lsning af opgaven.

Forbered jer p at skulle fremlgge resultaterne i morgen fredag den 27.2, fra starten af
timen - alle kommer til at sige noget

Juni 1945: FN blev grundlagt kort efter Anden Verdenskrigs afslutning, den 24. oktober
1945. Pagten blev underskrevet i juni 1945 af de 51 medlemslande. (fr krigen
med Japan er afsluttet) Forsg p at skabe universel organisation, der skulle
sikre retsorden p internationalt plan. Sikkerhedsrdet bestod af stormagterne
som kunne skride ind i internationale konflikter. Heriblandt USA og Sovjet.
Yderligere blev der valgt en generalforsamling (alle medlemslande
reprsenteret). Man vidste, modstninger ville bryde frem efter krigen, Sovjet
p den ene side, USA og Storbritannien p den anden. USA og Sovjet
supermagter (Sovjet isr militr styrke, USA med halvdelen af verdens
produktion).
Styrkeforholdet er i starten prget af USA's atomvbenmonopol.
1949: Sovjetunionen har sin frste prvesprngning. Deres bomber var en trussel
mod de vesteuropiske NATO-stater, da Sovjet ikke havde fremfringsmidler.
1952: USA afprver brintbomben, som var langt kraftigere en atombombe. Mindre
end et r senere kommer Sovjetunionen ogs i besiddelse af bomben, s
Sovjetunionen var ved at mindske USA's strategiske overlegenhed.
Den kolde krig 3im
HO

1957-58: Sovjetunionen nr frem til at konstruere raketter, som bl.a. kunne bre
kernevben til USA. USAs territorium er ikke lngere uskadeligt, og der er for
alvor tale om en terrorbalance.
Vbenkaplbet begynder og fortstter indtil slutningen af 1980erne
1960: Kina og Sovjetunionen har haft allianceforhold, som brydes, og Kina tager
USA's parti.
1962: Fordi Cuba har socialistisk styre er de i den sovjetiske lejr. Det lykkes
Sovjetunionen i al hemmelighed at opstille atommissiler p en tt ved
Amerikas grnser. USA foretager en fldeblokade og forlanger dem fjernet, de
ville til gengld fjerne deres mellemdistancemissiler i Tyrkiet.
1963: Aftale indgs mellem de partier om stop for prvesprngninger i atmosfren
(nedrustningsforhandlinger)
1967-68: Yderligere nedrustning (forbud mod kernevben)
1972: Aftale om loft p antallet af missiler (SALT)

Vbenkaplbet intensiveres. Trods forhandlinger om nedrustning udvikler begge


supermagter atomvbenenes effektivitet.
1980: USA og NATO er klart Sovjetunionen overlegne.
1983: USA planlgger et forsvarssystem, som skal nedskyde fjendtlige missiler.
1985: Vbenkaplbet standes, da Sovjetunionen skifter politisk ledelse. Man
erkender, at Sovjet ikke kan flge med USA, og der indledes
nedrustningsforhandlinger, der frer til reduktioner af kernevben.
1991: Sovjetunionen oplses og USA str tilbage som ene supermagt.

1947: Marshall hjlpen tilbydes.


1948: OEEC oprettes. En konomisk organisation for Europa. Den frte international
kapitalistisk konomi.
Den kolde krig 3im
HO

1948: De allieredes samarbejde om besttelses styret i Tyskland bryder sammen.


1948-49: DDR styret blokerer for landeveje i Berlin.
1948: Tjekkoslovakiet gr fra demokrati til kommunistiskstyre. Indlemmet i rkken af
kommunistiske etpartistater.
1949: COMECON oprettes. Modstykke ti OEEC fra st-blokken. Frte
socialistisk/kommunistisk konomi.
1949: To tyske stater oprettes. DDR (st) og BRD (vest)
1949: Atlantpagten bliver oprettet. USA, Canada, Stor Britannien, Frankrig Holland, Belgien,
Luxemburg, Italien, Portugal, Norge, Island og Danmark. (Det bliver et brud p deres
neutralitetspolitik) Senere kom Grkenland og Tyrkiet ogs til.
1951: Danmark giver USA lov til at etablere Thule basen p Grnland.
1955: Warszawapagten: Modstykke fra stblokken til Atlantpagten: Sovjetunionen, Polen,
DDR, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien, Rumnien og Albanien.
1957: Hemmelig aftale om Thule basen der giver USA lov til at opbevare atomvbenbrende
fly.
1961: Berlinermuren sttes op.

Hvad var Danmarks forsvars og sikkerheds politik pvirket af og hvordan var den politisk-
konomiske situation efter anden verdenskrig?
Hvordan forholdt Danmark sig til blokdelingen?

You might also like