DIFFERENTIALREGNING

ALMENE BEGREBER
Differentialregning handler om, hvad der sker med en funktions y-vrdi, nr x-
vrdien ndrer sig en lille smule.

Hvis vi kikker p denne liner funktion: y = 2x -3 , s ved vi, at nr x bliver n strre,

s vokser y med 2. Hvis x vokser med 0.1, s vokser y med 20.1 = 0.2. Hvis x bliver
n mindre, s bliver y 2 mindre. Det er meget enkelt. En liner funktion har nemlig
den samme hldningskoefficient overalt, her er den +2.

Kik p grafen for funktionen f(x) = 0.3x2 -x +3, som er vist nedenfor. Det er let at se,
at den ikke hlder ens overalt. I punktet A er hldningen negativ, i punktet B er
hldningen 0 og i punktet C er den positiv.

Du kan ogs forestille dig grafen som et tvrsnit af et bakkelandskab. Du gr fra

venstre mod hjre. Ved A gr det nedad bakke. Ved B er du i bunden og ved C gr
det stejlt opad. Nr du er ved B, vil det fles som om du et kort stykke gr vandret,
alts ingen ndring, hverken opad eller nedad. Hvis vi skulle give grafen en
hldnings-koefficient i dette
punkt, s mtte det
selvflgelig blive 0.

Men hvad er det egentlig, som

har hldningen 0 ? Vi ved godt
at en parabel kun har t
toppunkt, s nr vi flytter os et
lille stykke til hjre eller
venstre, s ndrer y-vrdien
Figur1
sig ogs, s det kan kun vre i

1
 t punkt, at hldningen er nul.

Her til venstre ser du en kraftig forstrrelse

af grafen for f omkring punktet C. Nr man
forstrrer s kraftigt, s er grafen ikke til at
skelne fra en ret linje. Nr vi vil finde
hldningen for grafen i punktet C, s er det
hldningen for denne rette linje, vi sger.
Lidt mere prcist kan vi sige, at vi sger hldningen for den rette linje, som netop
rrer grafen i punktet C. Denne linje kalder vi for tangenten i punktet C. P figur 1 er
der alts indtegnet to tangenter til grafen, en som rrer i B og en som rrer i C.

Eksempel A1
At bestemme tangenter for grafer kan give nyttig information om den funktion, det handler om.
Som eksempel tager vi en graf, som viser den vejlngde, som en bil tilbagelgger. X-aksen er
timer og Y-aksen er km (se figur 2).

Figur 2

2
Grafen slutter vandret efter ca 2 timer. Herefter gr tiden uden der kommer flere km p. Det m
betyde, at bilen holder stille. En vandret linje har hldningen 0, s det svarer alts til hastigheden
0 km/time.

Hvis man kikker p det stykke, hvor grafen stiger mest, s m det vre der, hvor hastigheden er
hjst, for der kommer mange km oveni p forholdsvis kort tid. Man kan se p grafen, at fra time
og til 1 time, stiger den fra ca25km og til ca90 km. Det betyder alts 90-25 = 65 km p time,
hvilket er 265 = 130 km p 1 time, alts130 km/time.

De frste ca25 minutter krummer grafen mere og mere opad. Det m betyde, at hastigheden ges
mere og mere, alts accelererer bilen de frste 25 minutter (en meget langsom acceleration !) for
s at n hastigheden p ca130 km/time. Ved20 minutter er indtegnet en tangent til grafen (med
rdt). Hvis vi finder hldningskoefficienten for tangenten, s fr vi bilens hastighed ved prcis 20
minutter.

Hele bilturen forlber alts sdan: Bilen starter til tiden 0, hvor der er tilbagelagt 0 km. Herefter
accelererer den i 25 minutter og nr s en hastighed p 130 km/time (motorvej!) Efter ca1 time og
20 minutter bremser den ned og fortstter med forholdsvis lav hastighed i lidt over time. Til slut
bremser den ned og holder stille. Den har da tilbagelagt i alt 175 km.

Lg mrke til, at der ingen skarpe hjrner er p grafen. En bil kan ikke ndre hastighed p 0
sekunder. Det tager altid lidt tid - selv ved en hrd opbremsning.

Ls i grundbogen eksemplet med olieproduktion s. 86-87.

I Eksempel 1 s vi, at tangenthldningen fortller om hastigheden. Dette fremgr

y 2 y1
ogs af formlen for a i en liner funktion: a . y mles jo i km og x mles i
x 2 x1
timer, alts m a mles i km/time.

Nr en funktion har tid p x-aksen (sekunder, minutter, r, ..), s viser

hldningskoefficienten til en tangent for funktionen altid hvad hastigheden er!

Vi vil nu bruge et mere matematisk og dermed prcist sprog om det, der har vret
behandlet p de foregende sider.

En funktion kaldes differentiabel, hvis den har en tangent i alle punkter.

3
 Kikker vi p grafen for en differentiabel funktion, s er grafen sammehngende og
uden skarpe hjrner. Her kommer graferne for tre forskellige funktioner. Kun den
frste kan vre graf for en differentiabel funktion. Hvaderproblemer med de to
nste?

Alle de funktioner, som I har mdt og kommer til at mde p B-niveau, er heldigvis
differentiable.

Grafen til venstre og den i midten er sammenhngende. Det er den til hjre ikke. En
funktion, hvis graf er sammenhngende, kaldes kontinuert.

Tangenter til funktioner - og specielt deres hldning - er interessante. Det ville vre
besvrligt og uprcist, hvis man skulle tegne grafen for funktionen, derefter tegne
en tangent og til slut aflse denne tangents hldningskoefficient. Der findes
heldigvis en meget nemmere metode til at finde differentialkvotienten, nr vi
kender funktionens regneforskrift.

P frste side s vi funktionen f(x) = 0.3x2 -x +3 . Dens graf er en parabel og

hldningen for tangenten ndrer sig med x-vrdien. Derfor indgr x ogs i det
udtryk, som giver os hldningen for tangenten. Udtrykket hedder f`(x)=0.6x - 1 .
(forklaring p dette udtryk flger om lidt) Denne funktion har flere navne. Mest
brugt er differentialkvotienten for f (undertiden ogs fs afledede funktion). Man
kunne ogs kalde den tangent-hldnings-funktionen for f, da den jo netop give
tangenthldningen for f. Lg mrke til, at den ogs hedder f, men med et lille
mrke efter fet. Det lses f mrke af f. Det at finde f(x) ud fra f(x) kaldes at
differentiere.

4
Vi udregner f`(10) = 0.610 -1 = 6 - 1 = 5. Det betyder, at nr x er 10, s er den
tilhrende tangenthldning = 5.

Den bl tangent rrer parablen, nr x=4.66. Ved at indstte i f fr vi hldningen for

tangenten: f`(4.66) = 0.6 4.66 - 1 = 1.796. Kik p figuren s1. Det kan vre svrt at
se en blot nogenlunde prcis hldning for den bl tangent, men det er vist tydeligt,
at den ligger imellem 1 og 2, og nrmest 2.

Ved B er tangenten vandret. Hvilken x-vrdi svarer hertil? Da f giver tangent-

hldningen, er det f(x), som skal vre 0 Vi regner:
f `( x) 0 0.6 x 1 0 0.6 x 1 x 1 : 0.6 x 1.67 .Kik p figuren og
se, at det passer.

Hvis vi derfor indstter 1.67i ffr vi: f`(1.67) = 0. Dette lses:

differentialkvotienten for x=1.67 er 0. Eller: Tangenthldningen for x=1.67 er 0.

Det er meget vigtigt at gre sig helt klart, hvad forskellen er p f(x) og f(x). f(x) er
selve funktionen - den som vi undertiden tegner grafen for. Hvis f.eks. f(3) = 7, s
betyder det, at grafen for f gr igennem punktet (3,7). Hvis f(3) = 1, s betyder det,
at tangenten til grafen for f i punktet (3,7) har hldningen 1.

Eksempel A2
Her et eksempel p, hvordan man differentierer et polynomium. Som eksempel vlger vi

f(x) = x4 + 3x3 - 6x2 +7x - 5. Her fr man:

f(x) = 4x3 + 33x2 - 62x + 7 ellerf(x) = 4x3 + 9x2 - 12x + 7

Her kommer forklaringen: Vi har fundet f ved at ndre p hvert led i f(x) for sig. Frste led (x4)
bliver til 4x3. Her har vi flyttet 4-tallet ned foran (som gange) og ndret til4-1 = 3 i potensen. Det
samme har vi gjort i andet led. Men her var der et tretal i forvejen, s foran x2 kommer der til at
st 33 = 9. Samme regel er faktisk brugt i forhold til 7x og -5, men det er lettest at huske, at
kxbliver til k, nr vi differentierer, hvor k er en konstant, og at en konstant bliver til 0, nr man
differentierer (den forsvinder).

Med vores funktion her kan vi udregne: f(1) = 0 og f(1) = 8 (kontrollr selv udregningerne). Det
betyder, at grafen for f skrer x-aksen i x=1 og at grafens tangent i dette punkt har
hldningskoefficienten 8.

5
I eksemplet ovenfor er 4. grads-polynomiet en sum af 5 led. Mr man differentierer
en funktion bestende af flere led, s differentierer man hvert led for sig.
Sommertider skriver man kort: (f + g) = f + g . I det ovenstende har vi ogs
benyttet at (kf) = k f , hvor k er en konstant og f er en differentiabel funktion.

Disse regneregler vil blive bevist senere. Her kommer en liste over de vigtigste
elementre funktioner og deres afledede funktion.

1. (xa) = a xa-1NB formlen glder for alle reelle vrdier af a og ikke kun
heletal !
2. (k) = 0(k er en konstant)

3. (ex) = exe er et irrationelt tal, som med 4 decimaler er 2.7183

4. (ln(x)) = 1/xln er en logaritmefunktion, som vi vender tilbage til.

(ln(x) er den omvendte funktion til ex)
5. (ekx) = kekx

6. (ax) = ln(a) ax

Af de ovenstende formler er formel 1 langt den vigtigste for os. Den giver fx:

(x2) = 2x , (1/x) = (x-1) = -x-2 , (x-4) = -4x-5, (x10) = 10x9

Men ogs formel 3 og 5 kommer vi til at bruge meget. Formel 3 siger, at nr man
differentierer ex, s fr man ex som den afledede funktion, alts den oprindelige
funktion.

Formel 6 kan vi fx bruge, nr vi vil differentiere en eksponentiel funktion:

f(x) = 12 1.16x giver f(x) = 12ln(1.16) 1.16x = 1.781 1.16x (ln findes som en
knap p lommeregneren ligesom ex gr det).

6
Eksempel A3

Vi prver at differentiere f(x) = 4e2x - ln(x) + 2x4 + x

(4e2x ) bliver til 42e2x = 8e2x(formel 5). (ln(x)) bliver til 1/x= x-1(formel 4)

2x4 bliver til 42x3 = 8x3 (formel 1). ( x ) = (x) bliver til x- (formel 1) .

Alt i alt fr vi f(x) = 8e2x - x-1 + 8x3 + x- .

Opgave A1
Differentier flgende funktioner:
f1(x) = 3x2-9x+2 f2(x)=6x3+3x7-2x-100
f3(x)=x5-x-4+3 f4(x)=12-5x-2
f5(x)=5x-3+3x3+x1 f6(x)=21x+x-6
Opgave A2
Differentier flgende funktioner:
f1(x)=ln(x) + 2.3x f2(x) = x3 - 5x + ex
f3(x) = 5 + x - e4x f4(x) = 131.23x
f5(x) = x - 2ln(x) f6(x) = -2x-2 + 4
Opgave 3
Bestem tangenthldningen for x=1 for en funktion med forskriften
f(x) = x5 - 3x2 +3
Opgave A4

Bestem f(x), nr:

a) f(x) = x2 - 7x + 9 d) f(x) = x
b) f(x) = -5x + 39 e) f(x) = 7 x
1 3
c) f(x) = x f) f(x) = -5x5 x2 + 8x - 4
3
g) f(x) = 3 x x 1

7
Opgave A5
Bestem tangenthldningen for x=2 for en funktion med forskriften
f(x) = ex - x2 +3
Bestem koordinaterne til det punkt, hvor tangenten rrer fs graf
Opgave A6

Bestem f(0) og f(1) i nedenstende tilflde, og giv ogs en tolkning af de

beregnede tal.

a) f(x) = x5
b) f(x) = 7x + 3
c) f(x) = x3,5 + 4x

Opgave A7

f(x) = 4x3 - 10x + 3

a) Bestemf(x)
b) Bestem f(1) og f(1) og forklar, hvad de to tal betyder.

Opgave A8

f(x) = 2x3 - 4x2 + 2x - 1

a) Bestemf(x)
b) Ls ligningen f(x) = 0 og forklar, hvad lsningen betyder.

Opgave A9

f(x) = x2 - 4x + 1

a) Bestemf(x)
b) Bestemf(2)ogf(2)

Opgave A10
Har funktionen f(x) = x3 +2x +5x2 vandrette tangenter? I givet fald hvor mange?

8
Opgave A11
Bestem for hvilke x-vrdier funktionen f har differentialkvotienten 7, nr
f(x) = 2x3 +1.5x + x2. (-1.14 og 0.81)

Opgave A12
Funktionen f er givet ved: f(x) = x3-6x2+11x-6. Bestem tangenthldningen i punktet
(4,f(4)) (11)

Opgave A13
Funktionen f er givet ved f(x) = 1.01x + x1.5 . Bestem tangenthldningen i punktet
(2,f(2))
Opgave A14
Et andengradspolynomium er givet ved: f(x) = x2 + 2x -3
a) Bestem f(x) , f(2) og f(2)
b) Hvad betyder de tre svar fra spg.a ?
Opgave A15
Et andengradspolynomiumer givet ved: f(x) = -2x2- 10x -8
Hvilken x-vrdi giver en tangenthldning p 0 ?
Opgave A16
Funktionen f(x) = x3 + 3x2 + 3 har netop n tangent med hldningen -3.
I hvilket punkt rrer denne tangent grafen for f ?
Opgave A17
Her er vist grafen for en differentiabel
funktion. Tre af flgende 7 udsagn er
sande,resten er falske. Hvilke er hvad?
Begrund.
f(1) = -3 f(1) = 3 f(5) = 3
f(2) = 0 f(2) = 2
f(2) = 3 f(2) = 2

9
Opgave A18

For de flgende 4 funktioner skal du for hver af dem gre flgende:

a) Bestemf(x)
b) Bestem f(1) og forklar hvad det fundne tal betyder
c) Bestem f(1) og forklar hvad det fundne tal betyder

1. f(x) = 5x 3
2. f(x) = 10
3. f(x) = -3x-1
4. f(x) = -x2 + 5x 4

d) Tegn til slut en graf for funktion nr.4 og vis p figuren, hvordan man kan
aflse f(1) og f(1).

10
TANGENTER
Vi ved nu, at f`(x0) er hldningskoefficienten for tangenten til en differentiabel
funktion for x0. Vi vil her bestemme ligningen for denne tangent. Det kan gres p
forskellige mder. Her er tre forskellige. Det er selvflgelig nok at benytte n af dem.

Eksempel T1

Vi bruger den differentiable funktion f(x) = x2 -2x -4 som eksempel.

Vi vil bestemme ligningen for tangenten for x0=3 .

Frst differentierer vi: f(x) = 2x-2. Derfor indstter vi 3: f(3) = 23 - 2 = 4 , alts er

tangentens hldning 4.

Derefter indstter vi 3 i f(x): f(3) = 32 -23 - 4 = -1.

Vi har nu: Tangenten gr igennem (3, -1) og har hldingen 4.

En liner funktion har ligningen y = ax +b, som her bliver til y = 4x + b.

b kan bestemmes ved at indstte (3, -1) i denne ligning og isolere b:

1 4 3 b 1 12 b b 13 . Tangenten har alts ligningen y = 4x - 13 .

Eksempe T2

b kan bestemmes ved at indstte i en formel for b: b = y0-ax0

S i stedet for at lse ligningen fra eksempel T1, kan vi indstte (3, -1) i formlen:

b= -1 - 43 = -13 . Alts samme resultat som fr.

Eksempel T3

Endelig kan man - nr man sger ligningen for tangenten - indstte i denne formel, som direkte
giver ligningen for tangenten: y f ( x 0 ) f ' ( x 0 )( x x 0 )

I vores eksempel er x0=3 og f(x0) = -1, fordi tangenten gr igennem (3, -1). Endvidere er f(x0) = 4:
y = -1 + 4(x - 3), som kan omformes til y = 4x -13 , alts samme resultat som fr.

11
 Opgave T1

Her er grafen for funktionen f(x) = x3- x+ 3

a. Indtegn tangenten for x=1 og udregn

derefter tangentens ligning med n af
metoderne fra eksempel T1 eller T2.

b. Gr det samme med tangenten for x=0,

men brug formlen fra eksempel T3.

Opgave T2

Figuren viser grafen for f(x) = 1/x + x2.

Differentir funktionen og bestem

tangenten for x=1.

Indtegn derefter tangenten .

Opgave T3

Bestem tangenthldningen for x=1 for funktionen med forskriften f(x) = 4x2 + 4x - 5.

12
Opgave T4

Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i(5,f(5)). f(x) = x2 - x -12 .

Opgave T5

Funktionen f er givet ved: f(x) = -x3 + 5x2 + 4x -20. Bestem en ligning for tangenten
til f i punktet (-1,f(-1)).

Opgave T6

Funktionen f er givet ved: f(x) = ex - x2 +2. Bestem en ligning for tangenten til f i
punktet (0,f(0)).

Opgave T7

Bestem ligningen for tangenten i (1,f(1)) for funktionen f(x) = ln(x) -x2 +3.

Opgave T8

Funktionen f (x) = x3 -3x2 + 3x -1 har to tangenter med hldningen 3. Bestem

ligningen for begge tangenter.

Opgave T9

En funktion f er bestemt ved f(x) = ln(x) +x. Bestem en ligning for tangenten til
grafen for f i punktet (e, f(e))

Opgave T10

En funktion er givet ved f(x) = x3 - 10.5x2 +31x +10. Bestem ligningerne for de to
tangenter til grafen for f, der har hldningen 1.

Opgave T11

En funktion er givet ved f(x) = 0.75x2 - 3x +2 . Gr rede for at linjen med ligningen y
= 3x - 10 er tangent til grafen for f.

Her flger beviset for den formel til bestemmelse af tangentens ligning, som blev
vist i eksempel T3.

13
STNING T1
Hvis en funktion f er differentiabel i x0 , s har tangenten i (x0,f(x0)) ligningen:
y f ( x 0 ) f ' ( x 0 )( x x 0 )

BEVIS

Hvis en linje gr igennem punkterne (x,y) og (x0,y0),

s er hldningskoefficienten givet ved:
y y0
a (se figur)
x x0

Ved at regne p dette udtryk fr vi:

y y 0 a( x x 0 ) y a( x x 0 ) y 0 (*)

Dette er alts ligningen for en ret linje igennem

(x0,y0) og med hldningen a.

HVIS denne linje er tangent til grafen for en

differentiabel funktion, f, som ogs gr igennem
(x0,y0), s er

a f ' ( x 0 ) og y 0 f ( x0 )

Det sidste fordi (x0,y0) jo er det flles punkt for linjen

og grafen for f. (se figur)

Derfor fr vi ved at indstte i (*):

y f ' ( x 0 )( x x 0 ) f ( x 0 ) ,hvilket skulle
bevises.

14
GRNSEVRDIOGTRETRINS-REGLEN

Dette afsnit og det nste handler om at bevise nogle af de formler for

differentiation af elementre funktioner, som er vist i rammen p side 6.
Metoderne, som bliver prsenteret her, skal ikke bruges i forbindelse med
opgaveregning. Det er metoder, som kan bruges til at bevise formlerne. Nr man har
et bevis for en formel, s har man fast grund under fdderne - vi ved at det vi gr, er
korrekt.
Vi fr brug for at arbejde med strrelser, som er uendelig sm. Ved en uendelig lille
strrelse, vil vi forst et tal som tnkes at vre meget tt p 0.
Frst skal vi kikke p begrebet grnsevrdi. En grnsvrdi er et tal, som et udtryk
eller en talflge nrmer sig, nr en af de variable nrmer sig et bestemt tal.
1 1 1 1 1
Her er en skaldt talflge: , , , , .. , , ..
1 2 3 4 n

Vi kan se, at nvneren i brkerne bliver strre og strre, og da 1 divideret med et

stort tal er tt p 0, s vil ovenstende talflge nrme sig 0, nr n nrmer sig
uendelig.
4
Her er en udtryk:
9h

Hvad sker der med brken, nr h nrmer sig 0? Nr h kommer meget tt p 0, s er

4
den ubetydelig i forhold til 9, som den lgges til. Derfor nrmer brken sig .
9

Hvad nrmer brken sig, nr h nrmer sig uendelig? Nr h bliver meget stor, s
bliver nvneren meget stor, mens tlleren forbliver 4. Derfor nrmer brken sig 0.
4 4
I ovenstende eksempel, hvor h gr imod 0, skriver man lim ( )
h 0 9h 9
4 4
Dette udtryk lses grnsevrdien af , nr h nrmer sig 0 er .
9h 9

(lim er en forkortelse af limes, som p latin betyder grnse).

15
Differentialregning handler om at bestemme hldningskoefficienter til tangenter
for differentiable funktioner. Men hvordan gr man det? De formler, som blev
prsenteret p side 6 krver beviser. Det er det, de flgende to afsnit handler om.
Disse afsnit rummer alts analyser og beviser, som frer frem til formlerne. Nr man
regner opgaver, er det nok at kende formlerne. Det flgende alts er teorien bag.P
nste side finder en figur, som er den vigtigste figur i disse noter. Flg med p
denne figur i den flgende forklaring.
Figuren viser grafen for en differentiabel funktion (med blt). P grafen er markeret
et punkt, (x0,f(x0)). Det er hldningen for tangenten i dette punkt vi nsker at
bestemme(tangenten er rd). Vi kender alts regneforskriften for f, og vi kender x0,
og vi kan derfor beregne f(x0). Det er alt vi ved.
Nr man skal bestemme en hldningskoeffecient, s krver det to punkter, som
y2 y1
det fremgr af formlen a . Problemet er her, at vi kun kender et punkt,
x2 x1
nemlig (x0,f(x0)).
Vi gr derfor det nstbedste: vi tager en andenx-vrdi, som ligger tt p x0. Dette
punkt har vi kaldt x0+h, hvor h her er et lille positivt tal (det kunne ogs vre et lille
negativt tal). Vi beregner funktionsvrdien for x0+h, som erf(x0+h). Vi har nu et
andet punkt: (x0+h, f(x0+h)), som ligger p fs graf.
Disse to punkter bruger vil til at udregne hldningskoeffecienten for
f ( x 0 h ) f ( x 0 ) f ( x 0 h) f ( x 0 )
forbindelseslinjen imellem de to punkter: a sek .
( x 0 h) x 0 h
En sdan forbindelseslinje kaldes for en sekant (grn linje).
Det er tydeligt ud fra figuren, at hvis vi bruger aseksom erstatning for tangentens
hldning, s begr vi en fejl. Men det er ogs tydeligt, at hvis vi gr h mindre, s
flytter punktet p grafen over x0+h (det andet punkt) mod venstre og sekanten
flger med. Den nye sekants hldning er tydeligvis tttere p tangentens hldning.
Jo tttere det andet punkt kommer p det frste, jo bedre. Men vi kan ikke flytte
det andet punkt hen, s det ligger oveni det frste punkt, for s har vi ikke lngere
to punkter, som formlen for hldningskoefficienten krver. (Det viser sig ogs ved,
at der i formlen for asek str 0 i nvneren; og man m ikke dividere med 0).
(fortsttes s. 18)

16

(0 )

(0 + ) (0 )
=
f(x0+ h)

f(x0)
h

x0 x0+h

(0 +)(0 )
Trin 1 Opskriv sekantens hldning: =

Trin 2 Omskriv udtrykket for , s problemet med 0 i nvneren undgs.

Trin 3 Tag stilling til hvad der sker med det omskrevne udtryk for
nr h bliver mindre og mindre, dvs. nr h gr imod 0.

differentialkvotienten = tangentens hldning i punktet (0 , (0 )) =

(0 +)(0 )
(0 ) = lim0

17
Lsningen er selvflgelig, at vi skal finde grnsevrdien af brken for asek, nr h gr
f ( x 0 h) f ( x 0 )
mod 0: lim (
h 0
) = f(x0) . Som allerede forklaret, er f(x0) tangentens
h
hldning i (x0,f(x0)) og kaldes differentialkvotienten for f(x0).
Trin 1, 2 og 3, som er vist p figuren vil blive forklaret i forbindelse med beviser for
nogle af reglerne for differentiation af elementre funktioner lidt lngere fremme.

f ( x 0 h) f ( x 0 )
Vi har skrevet asek= . Undertiden bruges andre skrivemder for denne brk:
h
y f f
eller eller . f betyder jo en tilvkst i funktionsvrdier, og det er jo prcis hvad
x x h
f(x0+h) - f(x0) betyder.

Opgave G1
Hvad er grnsevrdien for denne talflge 1.5, 1.05, 1.005, 1.0005, 1.00005 , . ?
Opgave G2
a) Hvad er grnsevrdien for (5 + h2), nr h nrmer sig 0?
b) Opskriv det, du fandt under a) ved hjlp af lim .
Opgave G3
10
Eksisterer denne grnsevrdi lim ( ) ? Begrund dit svar.
h 0 h

(Du m gerne lege med vrdier for h p din lommeregner).

Opgave G4
Angiv flgende grnsevrdier, hvis de eksisterer
2 13
lim ( ) lim (5 x 3) lim ( 4)
h 0 h2 x 0 h h

18
DIFFERENTIALKVOTIENT FOR UDVALGTE FUNKTIONER

STNING D1

funktionen () = 2 har differentialkvotienten (0 ) = 20

Bevis
( +)( )
Trin 1 Mlet er her at opskrive sekantens hldning = med

den aktuelle forskrift.

(0 + )2 0 2
=

Trin 2 Mlet er her at regne p hjre siden, s det bliver muligt at afgre,
hvad der sker med nr nrmer sig 0.
Sdan som det str ovenfor, s bliver nvneren 0 nr nrmer sig 0,
og det er jo som bekendt ikke tilladt at dividere med 0.

(0 + )(0 + ) 0 2
=

0 2 + 20 + 2 0 2
=

20 + 2
=

(20 + )
=

= 20 +

19
Trin 3 Mlet er her at afgre, hvad der sker med nr nrmer sig 0.

20 + nrmer sig 20 nr nrmer sig 0. Nr bliver 0 er det kun

20 , der er tilbage. Derfor er differentialkvotienten( ) = .

Herunder kan du se den korrekte skrivemde for overvejelsen omkring, hvad der sker
med nr nrmer sig 0.

(0 + ) (0 )
(0 ) = lim
0

(0 ) = lim (20 + )
0

(0 ) = 20 Slut

STNING D2

funktionen () = 3 har differentialkvotienten (0 ) = 30 2

Bevis
( +)( )
Trin 1 Mlet er her at opskriv sekantens hldning = med

den aktuelle forskrift.

(0 + )3 0 3
=

Trin 2 Mlet er her at regne p hjre siden, s det bliver muligt at afgre,
hvad der sker med nr nrmer sig 0.
Sdan som det str ovenfor, s bliver nvneren 0 nr nrmer sig 0,
og det er jo som bekendt ikke tilladt at dividere med 0.

(0 +)(0 +)(0 +)0 3

=

20
 0 3 + 30 2 + 30 2 + 3 0 3
=

30 2 + 30 2 + 3
=

(30 2 + 30 + 2 )
=

= 30 2 + 30 + 2

Trin 3 Mlet er her at afgre, hvad der sker med nr nrmer sig 0.

Da bde 30 og 2 forsvinde, nr bliver 0 vil 30 2 + 30 + 2

nrmer sig 30 2 nr nrmer sig 0.
Derfor er differentialkvotienten( ) =

Den korrekte skrivemde for overvejelsen er:

(0 + ) (0 )
(0 ) = lim
0

(0 ) = lim 30 2 + 30 + 2
0

(0 ) = 30 2 Slut

STNING D3

funktionen () = + har differentialkvotienten (0 ) =

Bevis
( +)( )
Trin 1 Mlet er her at opskrive sekantens hldning = med

den aktuelle forskrift.

(0 + ) + (0 + )
=

21
Trin 2 Mlet er her at regne p hjre siden, s det bliver muligt at afgre,
hvad der sker med nr nrmer sig 0.

0 + + 0
=


=

=

Trin 3 Mlet er her at afgre, hvad der sker med nr nrmer sig 0.

Her er der ingen tvivl. Sekantens hldning er hele tiden , og det

er heller ikke s overraskende, for vi arbejder jo med en forskrift for en
ret linje. Da sekantens hldning er den samme hele tiden er
differentialkvotienten( ) =

Den korrekteskrivemde:

(0 + ) (0 )
(0 ) = lim
0

(0 ) = lim
0

(0 ) = Slut

Opgave D1

Bevis nedenstende stning. (Vink: opskriv sekanthldningen og brug

tretrinsreglen).

STNING D5

funktionen () = har differentialkvotienten (0 ) = 0

22
 REGNEREGLER FOR DIFFERENTIABLE FUNKTIONER

Vi ved nu, at en rkke funktioner er differentiable, og vi kender deres afledede

funktioner. Vi har desuden i forrige afsnit set bevis for nogle af reglerne. Vi gr nu ud
fra, at samtlige regler, som er vist i rammen side 6, er korrekte.

Fx erex og x2 differentiable med differentialkvotienterne ex hhv. 2x. Men hvad med

funktionen f(x) = ex + x2 ? Det krver faktisk et bevis. Men heldigvis er det sdan, at
nr to funktioner er differentiable, s er ogs summen (og differensen)
differentiabel. Man differentierer ved at differentiere hvert led for sig. I kort form
kan reglen skrives: (f + g) = f + g .
Det krver ogs et bevis, at man differentierer en konstant gange en funktion ved at
beholde konstanten og gange den med funktionens afledede: (kf) = kf . fx har vi:
(5x3) = 53x2 = 15x2 .
Der glder disse regler for differentiable funktioner.
1. (f + g) = f + g 4. (f g) = f g + f g
f f g f g
2. (f - g) = f - g 5. ( )
g g2
3. (k f) = k f

Regel 4 og 5er medtaget for fuldstndighedens skyld. Vi skal ikke bruge dem.
Her kommer et bevis for regel 3.

STNING R1

Hvis f er differentiabel og k er en konstant, s er ogs kf differentiabel og

(kf) = kf

(Husk: funktionenkf betyder, at fs funktionsvrdier blot skal ganges med k,

fx betyder (8f)(x) blot8f(x) ) og hvis f(3)=7 s er (8f)(3) =8f(3) = 87 = 56)

23
BEVIS
( +)( )
Trin 1 Mlet er her at opskrive sekantens hldning = med

den aktuelle forskrift.

(k f )( x 0 h) (k f )( x 0 )
a sek
h

Trin 2 Mlet er her at regne p hjre siden, s det bliver muligt at afgre,
hvad der sker med nr nrmer sig 0.
(k f )( x 0 h) (k f )( x 0 )
a sek
h

k f ( x 0 h) k f ( x 0 )
a sek
h

(k f ( x 0 h) k f ( x 0 ))
a sek
h

k ( f ( x 0 h) f ( x 0 ))
a sek
h

f ( x 0 h) f ( x 0 )
a sek k
h

Trin 3 Mlet er her at afgre, hvad der sker med nr nrmer sig 0.

f ( x 0 h) f ( x 0 )
alts, hvad sker der med k , nr h gr mod 0?
h

Vi ved, at f er differentiabel, s selve brken gr imod f(x0) , nr h gr

imod 0. Da k er konstant gr hele udtrykket imod kf(x0). Derfor er kf

differentiabel, og (kf) = kf , hvilket skulle bevises. SLUT.

24
MONOTONIFORHOLD OG MAKSIMERING

Ovenstende temperaturkurve viser, hvordan temperaturen ndrede sig en

bestemt dag imellem kl11 og kl16.

Den startede kl11 p godt 7 grader og voksede indtil klca13 til ca18 grader. Derp
aftog den frem til klca15.30 til ca14grader, for s til slut at vokse lidt frem til kl16.

Hvis vi angiver, at temperaturen var voksende i intervallet [11;13], aftagende i

[13;15.30] og voksende i [15.30;16] , s har vi angivet funktionens monotoniforhold.

Nr man angiver monotoniforhold, s er det kun x-vrdierne man angiver.

Maksimum antages kl13 og er 18 grader. Minimum antages kl11 og er 7 grader. Men

lg mrke til, at der er et lokalt minimum kl15.30 p 14 grader. Maksimum er alts
strste vrdi overhovedet, men et lokalt maksimum/minimum kun er et
maksimum/minimum, hvis vi kikker p funktionens vrdier omkring det lokale
maksimum/minimum.

Maksima og minima (ogs de lokale) kaldes under et for ekstrema.

25
Det er klart at differentialregningen er til stor hjlp, nr man skal bestemme en
funktions monotoniforhold. Det ser ud til (kik p figuren her under), at nr en
funktion er voksende, s er f(x) > 0, og nr funktionen er aftagende, s er f(x) < 0.
Der, hvor der er lokalt maksimum eller lokalt minimum, er f(x) = 0 (kik igen p
figuren).

Vi giver frst en mere prcis definition p, hvad det vil sige, at en funktion er
voksende eller aftagende:

DEFINITION M1

a. Hvis en funktioner voksende i et interval, s glder:

Hvis x1<x2 s er f(x1) < f(x2)

b. Hvis en funktion er aftagende i et interval, s glder:

Hvis x1<x2 s er f(x1) > f(x2)
(x1ogx2 er to x-vrdier i intervallet)

Figuren til venstre illustrer en voksende funktion, den til hjre en aftagende

Der glder flgende stning :

26
STNING M1

a. Hvis f er differentiabel og voksende i et interval, s glder:

f(x) 0 i hele intervallet

b. Hvis f er differentiabel og aftagende i et interval, s glder:

f(x) 0 i hele intervallet

Bevis
Vi beviser kun a). Det gres ved at bruge
tretrinsreglen og kikke p fortegnet for
tlleren og nvneren. (Beviset for b. er
nsten magen til.)
Vi antager nu, at f er en differentiabel
funktion, som er voksende (i et bestemt
interval).

Sekanthldningen er denne:

( + ) ( )
=

Vi antager frst, at h er et positivt tal. Da
funktionen er voksende er tlleren: f(x0+h) - f(x0) et positivt tal. (Se figuren) Da h
her er positiv er aseket positivt tal.

Hvis h er et negativt tal, s ligger x0+h til venstre for x0. Derfor er f(x0+h)<f(x0). Alts
bliver tlleren et negativt tal. Da nvneren her er negativ, er fortegnet for aseket
positivt tal, da det er et negativt tal divideret med et negativt tal.

I tredje trin af tretrinsreglen skal vi kikke p lim (a sek ) f (x 0 )

h 0

Som vi s ovenfor, er asek altid et positivt tal, nr f er voksende. Grnsevrdien for

et positivt udtryk, nr h gr imod 0, kan ikke vre et negativt tal.

Derfor er lim
h 0
(a sek ) 0 , alts f(x0) 0 , hvilket skulle bevises. SLUT.

27
Vi vil bevise endnu en stning:

STNING M2

Hvis en differentiabel funktion f har lokalt maksimum eller lokalt minimum i x0, s
glder: f(x0) = 0

Bevis

Igen skal vi benytte tretrinsreglen og kikke p

fortegnet for tlleren og for nvneren.

Vi antager nu, at f er en differentiabel funktion,

som har et lokalt maksimum i punktet x0. (se
figuren). Sekanthldningen er denne:

( + ) ( )
=

Nr h er positiv (nvneren), s er tlleren
negativ (se figuren). Da et negativt tal divideret
med et positivt er et negativt tal, s er asek et
negativt tal. Fordi f er differentiabel, s
eksisterer lim (a sek ) f (x 0 ) . Da asek altid er negativ (nr h er positiv), s er f(x0) 0.
h 0

(*)

Hvis h er et negativt tal, s flytter x0+h over til venstre for x0. (dette er ikke vist p
figuren, men tegn det selv ind) . Igen bliver tlleren et negativt tal, men denne gang
er ogs nvneren (h) negativ. Da et negativt tal divideret med et negativt er et
positivt tal, s er asek et positivt tal. Fordi f er differentiabel, s eksisterer
lim (a sek ) f (x 0 ) . Da asek altid er positivt (nr h er positiv), s er f(x0) 0. ()
h 0

Ved (*) str at differentialkvotienten altid er negativ eller 0. Ved () str at den altid
er positiv eller 0. Da der kun er n differentialkvotient i x0, s m det ndvendigvis
glde at f(x0) = 0 , hvilket skulle bevises. SLUT

28
ANDENGRADSPOLYNOMIER

Under andengradspolynomier har I set et bevis for, at toppunktets koordinater kan

b d
bestemmes ud fra ( , ) . Da et toppunkt er et lokalt minimum eller maksimum
2a 4a
(afhngigt af om a er positiv eller negativ), s kan vi bestemme x-koordinaten
sledes: f ( x) ax 2 bx c f (x) 2ax b .Da der er vandret i tangent i
b
toppunktet fr vi: 2ax b 0 2ax b x . Alts x-vrdien i
2a
toppunktsformlen.

BESTEMMELSE AF MONOTONIFORHOLD

Vi har bevist, at nr der er et (lokalt) minimum eller

maksimum, s er der vandret tangent. Kan vi ogs slutte
den omvendte vej: alts at nr f(x)=0, s er der (lokalt)
minimum eller maksimum? Desvrre nej.

Som eksempel kan vi tage f(x)=x3. Dens graf er vist her.

Grafen gr igennem (0,0). Og i dette ene punkt er der
vandret tangent. Det indses sledes:

Vi finder f : f(x) = 3x2 og stter lig med 0: 3x 2 0 x 0 Tangenthldningen er

positiv bortset fra x=0, fordi 3x2 er positiv, nr x ikke er 0. Funktionen er derfor
overalt voksende. Den vandrette tangent i x=0 kaldes en vendetangent.

Flgende metode kan bruges, nr man skal bestemme monotoniforholdene for en

differentiabel funktion.

1. Bestem frst f(x) og ls derp ligningen f(x)=0. Som eksempel antager vi

her, at f(x) er lig med 0, nr x=-2, x=1 eller x=5.
2. Skitsr derp grafen for f med x-vrdierne -2, 1 og 5 tydeligt vist, som her:

29
 Nr vi p denne mde har beregnet nulpunkterne
for f(x) og har tegnet skitsen af grafen for f(x), s
kan vi kikke p skitsen og konkludere:
f er voksende i ;2 og i 5;
f er aftagende i 2;5 .

(Lg mrke til, at selvom f har vandret tangent

for x=1, s fortstter funktionen med at vre
aftagende frem til x=5).

Hvis der sprges til lokale minima og maksima, s findes disse her ved at beregne f(-
2) (den lokale maksimumsvrdi) og f(5) (den lokale minimumsvrdi).

Man kan finde monotoniforholdene p en anden mde, hvor man ikke tegner
skitsen. I stedet finder man fortegnene for f(x) imellem nulpunkterne for f(x).
Herp tegner man en skaldt fortegnsvariation for f:

Til venstre for x=-2 str der + . Det kan man indse ved fx at beregne f(-3). Hvis den
er positiv, s er f positiv overalt til venstre for x=-2. Imellem x=-2 og x=1 str der - .
Det kan man indse ved fx at udregne f(0), som her er et negativt tal. osv.

Ved hjlp at fortegnsvariationen kan vi se, at funktionen f m have et lokalt

maksimum for x=-2, da tangenthldningen (alts f(x)) er positivt til venstre for -2,
derp er f(2) = 0 og til hjre for -2 er den negativ. osv. Vi kan dermed opskrive de
samme intervaller for voksende og aftagende som fr.

30
Eksempel M1 (eksamensopgave 9, august 2009)

Givet funktionen f(x) = 0.25x4 - x3 + 0.75. Vi skal benytte differentialregning til at argumentere for
grafens forlb.

At benytte differentialregning til at argumenter for grafens forlb er det samme som at
differentiere f ,dernst lse ligningen f(x) = 0 og til slut afgre, hvor funktionener voksende og
hvor den er aftagende. Det gr vi med metoden fra side 30.

Vi bestemmer frst f(x) = x3 - 3x2 .

S lser vi x3 - 3x2 = 0. Lsningerne er x=0 eller x=3

(det er tilladt at bruge et CAS-vrktj hertil).

Herefter tegner vi en skitse af f(x) (brug evt. TI89s

Y= editor eller et andet CAS vrktj til at tegne
grafen, og lav s skitsen herefter). Husk at markere
de to nulpunkter for f p x-aksen! Se figuren. Da
grafen fortstter med at aftage, hvor den krydser
y-aksen, er der vendetangent for x=0. Vi kan
konkludere: f er aftagende i ;3f er voksende i
3; .

Eksempel M2
En funktion f er differentiabel og defineret for alle reelle tal. Nulpunkter og fortegn for f er givet
ved den viste tallinje. Det oplyses endvidere at
f(1) = 2.

Opgaven er at tegne en skitse af grafen.

Vi ser, at f er voksende frem til x=-1, hvor der er

lokalt maksimum. Herefter aftager f, og der er
lokalt minimum for x=1. Her skal y-vrdien vre 2 ,
da kravet er at f(1)=2. Til slut vokser f mod uendelig.

Til venstre er vist en mulig lsning.

(NB: Der er uendelig mange mder, som grafen

for f kan forlbe p).

31
MONOTONIFORHOLD FOR EKSPONENTIELLE FUNKTIONER

En eksponentiel funktion har som bekendt regneforskriften f(x) = bax , hvor a og b

er positive reelle tal, mens x blot skal vre et reelt tal (alle tal).

Vi prver at differentiere f(x): f(x) = bln(a)ax ,idet vi har benyttet reglen for
differentiation af ax (se s. 6).

Vi kan analysere udtrykket for f(x) for at n frem til fortegnet for f(x):

b er jo et positivt tal. ax er ogs et positivt tal uanset, hvad x er (husk at grafen for
eksponentielle funktioner altid ligger over x-aksen). Fortegnet for f(x) afhnger
derfor kun af, hvilket fortegn ln(a) har. Hvis a>1, s er ln(a) positiv. Hermed bliver
f(x) positiv og funktionen er dermed voksende. Hvis 0<a<1, s er ln(a) negativ.
hermed bliver f(x) negativ og funktionen er dermed aftagende (se evt. grafen for
ln(x) p side 38).

Vi har derfor bevist flgende:

STNING M3

For en eksponentiel funktion f(x) = bax glder:

Hvis a>1, s er f(x) voksende

Hvis 0<a<1, s er f(x) aftagende

NB: Hvis a er lig med 1, vil man ikke kalde funktionen en eksponentiel funktion, da ax er lig med 1,
uanset hvad x er.

MONOTONIFORHOLD FOR POTENSFUNKTIONER

En potensfunktion har som bekendt regneforskriften f(x) = bxa , hvor x og b er

positive reelle tal, mens a blot skal vre et reelt tal (alle tal).

Vi prver at differentiere f(x):f(x) = baxa-1 ,

32
Vi kan analysere udtrykket for f(x) for at n frem til fortegnet for f(x):

b er et positivt tal. xa-1er et positivt tal, da x er positivt. Fortegnet for f(x) afhnger
derfor kun af fortegnet for a.

Vihardermedbevistflgende

STNING M4

For en potensfunktion f(x) = bxa glder:

Hvis a>0, s er f(x) voksende

Hvis a<0, s er f(x) aftagende

NB: Hvis a er lig med 0, vil man ikke kalde funktionen en potensfunktion, da xa er lig med 1 .

MAKSIMERING OG MINIMERING

Det at bestemme maksimum eller minimum for en funktion har en nyttig

anvendelse indenfor det, man kalder maksimering og minimering.

Som eksempel forestiller vi os, at en virksomhed fremstiller en vare, og at der til

denne fremstilling hrer omkostninger, som man naturligvis er interesseret i at
holde s lave som muligt. Hvis man kan beskrive omkostningerne som funktion af
hvor mange tons, der fremstilles pr dgn af varen, s kunne denne funktion fx se
sledes ud:

33
Ud fra funktionen kan vi se, at hvis der fremstilles f tons af varen pr dag, s er der
store omkostninger pr tons af varen. Hvis der dagligt fremstilles mange tons af
varen, s stiger omkostningerne igen. Men et sted imellem, nr funktionen sit
minimum. x-vrdien for minimum er interessant, fordi med dette antal tons pr
dgn, er der de laveste omkostninger for hver tons af varen. Der er der, hvor det
tegnede linjestykke rammer x-aksen.
Man kunne forestille sig, at produktionen var indvinding af fx salt, hvor man pumper vand ned i
undergrunden i saltholdige lag. Her oplser vandet saltet og man pumper s det saltholdige vand
op. Hvis man har et helt produktionsapparat hertil, s er det dyrt at njes med at pumpe en lille
smule saltvand op pr dgn. Det vil give en hj omkostning pr tons, da man har ansatte og dyre
maskiner, som ikke bestiller ret meget. Omvendt s kan det ogs vre dyrt at presse kapaciteten
til det yderste, da det kan give flaskehalse, ndvendiggre flere ansatte og mske betyde, at der
lettere kommer nedbrud forskellige steder i produktionsprocessen. Dermed stiger udgifterne pr
tons.

Hvis denne omkostningsfunktion, f(x) er differentiabel (og det vil den typisk vre,
hvis den kan beskrives matematisk), s finder vi selvflgelig minimum ved at
differentiere f(x) og derp lse ligningen f(x) = 0.Her kommer et eksempel p
maksimering.

34
Eksempel M3

Forestil dig, at vi har en metalplade p 100 x 100 cm. Vi nsker at lave en metalkasse uden lg af
pladen ved at klippe hjrnerne af pladen (se figuren), bje siderne op og til slut svejse siderne
sammen. Vi nsker, at kassen har strst muligt rumfang. Hvor stort skal stykket x vre?(Overvej
selv, atx skal ligge imellem 0 og 50).

Vi beregner rumfanget af kassen (lngde gange bredde gange hjde). Derefter differentierer vi
f(x) og lser ligningen f(x)=0:

f ( x) (100 2 x) (100 2 x) x (10000 200 x 200 x 4 x 2 ) x (4 x 2 400 x 10000) x

4 x 3 400 x 2 10000 x

f ' ( x) 12 x 2 800 x 10000

f ' ( x) 0 12 x 2 800 x 10000 0 x 50 x 16.7

Vi kan se af lsningerne til ligningen f(x)=0, at f har vandrette tangenter ved x=16.7 og ved x=50.

Ved at se p figuren af f(x) (som er tegnet fra x=0 til x=50) kan vi konkludere, at der er lokalt
maksimum for x=16.7. Det betyder, at kassens rumfang er strst, nr x=16.7cm. Rumfanget, som
svarer hertil, er f(16.7)=74074cm3.

(I stedet for at differentiere og derefter lse ligningen f(x)=0, kan man bruge CAS-vrktjernes
metode til at finde lokale maksima og minima).

35
Opgave M1
Grafen for en funktion f er vist til
hjre.
a) Bestemf(0)ogf(-4.5)
b) Lsligningenf(x) = 0
c) Angivfunktionensmonoto-
niforhold.

Opgave M2
Givet funktionen f(x) = -x2 + 2x -3.
Ls ligningen f(x) = 0, og angiv monotoniforholdene for f.

Opgave M3
Givet funktionen f(x) = 2x2 +2x +2.
Ls ligningen f(x) = 0, og angiv monotoniforholdene for f.
Beregn minimum for f.

Opgave M4
Givet funktionen f(x) = ln(x) - x, x>0
Bestem funktionens monotoniforhold.
Bestem ligningen for tangenten til f i punktet (2,f(2))

Opgave M5
Givet funktionen f(x) = x3 - x2 -x +2
Bestem funktionens monotoniforhold, og angiv de lokale ekstrema.

36
Opgave M6
For funktionen f(x) = 2x3 - 3x2 -12x , -2x3 skal du
a) Bestemmemonotoniforholdene
b) Bestemmestrstevrdienogmindstevrdien

Opgave M7
a) Bestem monotoniforholdene for funktionen f(x) = e2x - ex
b) Bestem ligningen for tangenten til f i punktet (0,0)

Opgave M8
Nedenstende tallinje viser fortegnsvariationen for f(x).
Skitser hvordan en mulig graf for funktionen f(x) kunne forlbe. (Der er mange
muligheder for at tegne en sdan graf)

Opgave M9
En funktion f opfylder flgende: f(1) = -2 og fortegnsvariationen for den afledede
funktion f fremgr af tallinjen herunder.
Skitser hvordan en mulig graf for funktionen f(x) kunne forlbe. (Der er mange
muligheder for at tegne en sdan graf)

Opgave M10 (svr)

x2
Funktionen f er givet ved: f ( x)
x 2 1

a) For hvilke x-vrdier er funktionen ikke defineret?

b) Skitsr grafen for f og angiv funktionens monotoniforhold.

37
Opgave M11
Et firma nsker at fremstille en cylinderformet metaldse med rumfanget 1liter =
1dm3. Dsen skal have bde bund og lg. Man nsker at dimensionere dsen, s
overfalden (og dermed materialeforbruget) bliver mindst muligt. Overfalden af
dsen er givet ved funktionen, O: O(r ) 2 r 2 2r 1 , hvor r er radius af
1
cylinderen mlt i dm. Nr r er kendt, kan hjden af dsen bestemmes ved: h .
r2
a) Bestem r, s dsens overflade bliver mindst mulig.
b) Bestem hjden af dsen og kontroller, at rumfanget af den fundne dse
faktisk er 1liter.
Opgave M12

En virksomhed producerer en bestemt vare. x er antallet af producerede enheder pr

dag.f(x)er overskuddet pr dag i kr,og er givet ved:

f ( x) 120 x (0.01x3 x2 20 x 400) .

a) Bestem den optimale produktion (dvs den dagsproduktion x, der giver det
strste overskud).
b) Hvilket overskud giver den optimale produktion

Opgave M13

En virksomhed fremstiller en bestemt vare. Fortjenesten f(x) ved fremstilling af x

tons pr uge af varen er givet ved:

f ( x) x2 30 x 2 192 x 30

(Hvad f(x) mles i er underordnet i denne forbindelse)

Bestem det antal tons, som virksomheden skal fremstille pr uge, hvis fortjenesten
skal vre maksimal.

38
DEN NATURLIGE EKSPONENTIALFUNKTION

Funktionen f ( x) e x kaldes den naturlige eksponentialfunktion.

Tallet e er et irrationalt tal, som med syv decimaler er e = 2.7182818

At e er irrationalt betyder, at nr man skriver tallet som et decimaltal, s kommer

der aldrig en periode i decimalerne. (Det vil sige at decimalerne aldrig danner noget
mnster, som gentager sig. Det ser ud som om de kommer helt kaotisk). Tallet er
ogs irrationalt. (Ved fx at indtaste e^(1) p TI89 kan du se e med flere decimaler).
ex er alts det samme som 2.7182818x . Grunden til, at e spiller en stor rolle i
matematikken skyldes bl.a., at nr man differentiere funktionen f(x) = ex , s fr
manf(x) = ex . Funktionen er alts sin egen afledede. Det kommer der et bevis for i
det flgende.
ex har en skaldt omvendt funktion, som er en logaritmefunktionen, ln(x).

Funktionen f(x) = ln(x) , x>0 kaldes den naturlige logaritmefunktion.

ln(x) er den omvendte funktion til ex

Der glder de samme regneregler for ln(x) som for log(x):

ln(ab) = ln(a) + ln(b) ogln(ax) = xln(a)

At ex og ln(x) er hinandens omvendte kan forklares p flere mder.

Her er vist to sildeben, et for ex og et for ln(x):
x -3 0 1 5
x
e 0,0498 1 2,718 184,4

x 0,0498 1 2,718 184,4

ln(x) -3 0 1 5

39
Lg mrke til, at de to sildeben gr det omvendte af hinanden. Fx sender ex 0 i 1,
mens ln(x) sender 1 i 0. Lg ogs mrke til, at e5 = 148,4, og ln(148,4) = 5. P
denne mde kommer vi tilbage til 5,
nr vi starter med 5. Det samme
glder de vrige tal fra tabellen.

Hvis man overstter ovenstende til

grafer, s betyder det, at de to
funktioners grafer er hinandens
spejlbillede, nr man spejler i linjen y
= x. (sefiguren her)

ex og ln(x) er hinandens omvendte funktioner. Derfor er: ln(ex) = x og eln(x) = x

Funktionen f(x) = axer ogs en eksponentialfunktion, nr a er et vilkrligt positivt

tal (den kaldes bare ikke naturlig).

Af rammen side 6 fremgr, at der glder f(x) = ln(a)ax.

Den naturlige eksponentialfunktion er alts et specialtilflde af funktionen ax.

ax indgr jo i regneforskriften for en eksponentiel funktion: f(x) = bax. I nste afsnit

kikker vi nrmere p eksponentielle funktoner.

Her kommer et bevis for, at (ex) = ex.

STNING E1

Funktionen() = har differentialkvotienten f(x) = ex

40
Bevis
( +)( )
Trin 1 Mlet er her at opskrive sekantens hldning = med

den aktuelle forskrift.

0 + 0
=

Trin 2 Mlet er her at regne p hjre siden, s det bliver muligt at afgre,
hvad der sker .

0 0
=

0 ( 1)
=

0
( 1)
=

Trin 3 Mlet er her at afgre, hvad der sker med nr nrmer sig 0.

( 1)
Det er ikke muligt for os at afgre hvad brken nrmer sig, nr

nrmer sig 0. Vi kan ikke som i de foregende beviser sige hvad der sker,
nr bliver 0. I stedet for vil vi bruge lommeregneren, til at se hvad
( 1)
der sker med brken .

velse Udfyldflgendetabel

h 0,01 0,001 0,0001 0,00001 0,000001 0,0000001

( 1)

41
 ( 1)
Tabellen skulle gerne vise, at brken nrmer sig 1, nr nrmer sig 0.

( 1)
Det betyder, at 0 nrmer sig 0 , nr nrmer sig 0.

Derfor er differentialkvotienten( ) = Slut

TO SKRIVEMDER FOR EN EKSPONENTIEL FUNKTION

Der findes en anden skrivemde for en eksponentiel funktion f(x) = bax, som
benytter den naturlige eksponentialfunktion.

Der glder nemlig: f(x) = bax =bekx , hvor k = ln(a).

Det indses let ved at indstte ln(a) i stedet for k i udtrykket bekx :

bekx = beln(a)x = b(eln(a))x = bax , hvilket er den velkendte skrivemde for en

eksponentiel funktion. Undervejs har vi benyttet at ex og ln(x) er hinandens
omvendte funktioner, og vi har benyttet potensregnereglen: snm = (sn)m .

Hvad er s fordelene ved de to forskellige skrivemder?

Nr vi bruger skrivemden f(x) = bax, s er det let at se funktionens vkstegenskab.

Hvis fxf(x) = 121.17x, s kan vi med det samme se, at funktionsvrdierne vokser
med 17%, nr x vokser med 1.

Hvis vi bruger den anden skrivemde, s bliver funktionen til f(x) = 12 e0.157x . Her
kan vi ikke umiddelbart se vkstegenskaben. Til gengld kan vi differentiere f(x)
uden at skulle beregneln(1.17). Der glder nemlig: f(x) = 120.157e0.157x .
Skrivemden f(x) = bekx er meget benyttet indenfor anvendelser af matematikken.
Eksempel E1

Vi fr oplyst, at en eksponentiel funktion har regneforskriften f(x) = 500e0.25x

Vi vil gerne omskrive den til den anden skrivemde for en eksponentiel funktion. Det vil sige, at vi
skal bestemme a i regneforskriften f(x) = bax :

500e0.25x = 500(e0.25)x = 5001.2840x

Alts kan f(x) ogs skrives som f(x) = 5001.2840x

42
Eksempel E2

Vi fr oplyst, at en eksponentiel funktion har regneforskriften f(x) = 3350.758x .

Vi vil gerne omskrive den til den anden skrivemde for en eksponentiel funktion. Det vil sige, at vi
skal bestemme k i regneforskriften f(x) = bekx :

Vi ved fra forrige side, at k = ln(a). alts er k = ln(0.758) = -0.2771.

Alts kan f(x) ogs skrives som f(x) = 335e-0.2771x .

Opgave E1

Find fremskrivningsfaktoren a i skrivemden f(x) = bax iflgende tilflde

a) f(x) = 400 e0.214x

b) f(x) = 230 e-0.197x
c) f(x) = 400 e00742x

Opgave E2

Find tallet k i skrivemden f(x) = bekx i flgende tilflde

a) f(x) = 1.34 0.92x

b) f(x) = 20.5 0.0655x
c) f(x) = 20.5 1.2308x

Opgave E3

En epidemi spreder sig i et samfund med 3000 indbyggere. Antallet af mennesker N,

som har eller har haft sygdommen efter t dgn efter det frste udbrud af
sygdommen, kan beskrives sledes:
3000
N (t )
1 2999 e 0.5t

a) Bestem N(15). Hvad betyder det fundne tal?

b) Bestem N(15).Hvad betyder det fundne tal?

43
Opgave E4
1
Flgende funktion er givet: f ( x) x , x 1
ln( x)

a) Tegn en skitse af funktionen

b) Benyt differentialregning til at bestemme funktionens minimum
c) Bestem tangenten til f i punktet (3,f(3))

Opgave E5
5.3
Flgende funktion er givet: f ( x)
1 2e 2 x

Undersg v.hj.af lommeregneren, hvilke vrdier f(x) nrmer sig, nr x og nr

x .

Opgave E6

Fra en bestemt dagbegynder der at lbe forurenet vand fra et vandlb og ud i en s.

Med tillbsvandet tilfres sen dagligt en konstant mngde fosfor. Herved ges
svandets koncentration af fosfor. Fosforkoncentrationen P(t), som mles i g/l, er
bestemt ved:

P(t ) 0.3 (1 e 0.001t ) ,hvor t er antal dage efter at tilfrslen af fosfor begyndte.

a) BeregnP(1000)
b) Hvor lang tid gr der, fr fosforkoncentrationen nr op p 0.285 g/l ?
c) Bestem P(50) og giv en tolkning af resultatet

Opgave E7

I stratosfren kan trykket (mlt i mb) beskrives ved flgende funktion, nr hjden er
imellem 11 og 25 km.

p(h) 226 e 0.157( h 11) ,

Hvor h angive hjden i km.

Bestem p(15) og forklar hvad dette tal betyder.

44
Opgave E8

Fra et dambrug udledes ved et uheld spildevand i et vandlb. Dette forrsager et

iltunderskud i vandlbet. I en model beskrives iltunderskudet ved funktionen

f (t ) 97.5 t e 0.39t , t0.

f(t) er iltunderskudet mlt i mg/l og t er antal dgn efter udledningen.

Benyt differentialregning til at bestemme det tidspunkt, hvor iltunderskudet er

strst .

Opgave E9

En skjtelber passerer mlstregen i et

hurtiglb, hvorefter hun lader sig bremse af
blandt andet luftmodstanden.
Skjtelberens afstand fra mlstregen som
funktion af tiden kan med god tilnrmelse
beskrives ved

s(t ) 295 295 e 0.0357t , t>0 ,

Hvor s mles i meter og t mles i sekunder

efter passagen af mlstregen.Pfigurensesgrafen for s.

a) Beregn skjtelberens afstand fra mlstregen 10 sekunder efter passagen.

b) Bestem s(25) og giv en fortolkning af tallet.
c) Hvad er grnsevrdien for s(t), nr t gr imod uendelig?

Opgave E10

Hjden af en bambusplante, som har sluthjden 14.5 m, kunne undervksten

1
beskrives ved: h( x) 14.5 0.6 x
.
28 e 1

x er antallet af uger, efter at bambusskuddet kom frem, og h(x) mles i m.

a) Hvornr nr planten hjden 10 m?

b) Hvad er vksthastigheden efter 2 uger?

45
VIGTIGE BEGREBER I DIFFERENTIALREGNINGEN
Side Side
Afledede funktion 4 Minimum (lokalt) 25
Aftagende 26 Monotoniforhold 25
Differentiabel 3 Naturlige eksponentialfunktion 39
Differentialkvotient 4 Naturlige logaritmefunktion 39
Differentiere 4
Ekstrema 25 Omvendt funktion 39
Fortegnsvariation 30 Periode 39
Grnsevrdi 15 Sekant 16
Irrationale tal 39 Talflge 15
Kontinuert 4 Tangent 2
Lim 15 Tangent-hldnings-funktionen 4
Limes 15 Voksende 25
Maksimum (lokalt) 25

46